Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beskæring af Frugttræer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette virker som Helhed hemmende. Det svage
Parti med den større Bladoverflade styrkes
derimod ved at beholde de kraftigste
Knopper, ved den absolut rigeligere Safttilførsel
og ved usvækket Evne til Stofforarbejdelse.
2) Knibning af for kraftige Skud.
B. Indflydelse
paa
Saftstrømningen. Dette er af
megen Betydning ved
Tildannelse navnlig af
Formtræer, hvor det jo
i særlig Grad gælder
om at faa de bestemte
Knopper til at bryde og
svage Grene til at
vokse frodigere.
Maaderne er: 1) Et for
svagt Skud
gives en saa lodret
Retning som
muligt, medens et
for kraftigt Skud
bindes vandret
ud, indtil
Ligevægt er opnaaet.
Forlængelsen af et Skud
foregaar nemlig des
hurtigere og kraftigere,
jo mere Skuddets
Stilling nærmer sig den
lodrette. Saften har
størst Tilbøjelighed til
at gaa i lodret Retning;
derfor er det bl. a., at
man skærer Kvistene
des kortere, jo mere
lodret de er stillede, og
af samme Grund skæres
i unge Kroner de
Kviste, der sidder øverst,
længere tilbage end de
nedre Kviste. Da
Saften dernæst har
Tilbøjelighed til at søge til
de yderste Knopper paa en Kvist, maa man skære
ned over den Sideknop, hvorfra man vil have det
kraftigste Skud. — 2) Tværsnit foretages
over en svag og under en stærk Gren
eller Kvist. Det sidste anvendes sjældnere, da
man jo har andre Svækningsmidler; derimod maa
man ofte ty til Indsnit over en svag Gren, Kvist
eller Knop. Den fra Roden kommende Saft
tvinges herved til at søge ud i den paagældende Gren
eller Knop. (Se Saftstigning). Indsnittene, der maa
naa ind til Dannelsesvævet i det ydre Vedlag,
gøres des dybere og bredere, i jo stærkere Grad man
vil paavirke Grenen eller Knoppen (Fig. 1). Disse
Indsnit anvendes ikke gerne paa Stenfrugttræer af
Hensyn til Faren for Gummiflod. — 3)
Længdesnit føres igennem Barken langs
Undersiden af en for svag Gren eller
Kvist fra dens Spids til et Stykke
under dens Udspring (Fig. 1 e). Man
tilstræber at benytte sig af den Saftstrømning, der
finder Sted for at læge Saaret, og som har
Tilbøjelighed til at vedblive at søge til Stedet. Flere
kortere Længdesnit foretages ofte gennem Barken
under den Gren eller Knop, over hvilken man har
gjort Tværsnit (Fig. 1 a).
C. Det stærke Parti lader man
beholde alle eventuelt
tilstedeværende Frugter, medens man afplukker
dem straks efter Dannelsen paa det
for svage Parti. Man maa ikke, i Stedet
for de smaa Frugter, allerede fjerne Blomsterne;
disse virker nemlig som Safttrækkere, indtil den
eller de ved Grunden af Blomsterstanden (hos
Æble, Pære o. fl.) værende Knopper er udviklede
til Skud, som overtager Arbejdet. Hvis
Blomsterne fjernes, saa snart de viser sig, vil der ofte ikke
komme noget Skud frem, og Grenen vil da
yderligere svækkes.
IV. Passende Forhold mellem
Stillads og Besætning, hvorved en
tilstrækkelig kraftig Vækst forenes
med en regelmæssig Frugtbarhed. Vi
ved, at Træet til Opbygning af sine forskellige
Organer forbruger de i de grønne Blade tilvirkede
Næringsstoffer; endvidere, at en Del af dette
Arbejdsprodukt skal anvendes til Reservestof. I nær
Forbindelse med Reservestoffets Aflejring og som
Betingelse for, at denne kan ske fyldestgørende,
staar dette, at Træets Dele om Efteraaret naar til
fuldstændig Modning. Blandt andet har Knibning
Indflydelse herpaa. Naar et Træ et Aar bærer for
rigeligt, bliver hele dets Arbejdsprodukt forbrugt
til Frugten i den Periode, da Reservestoffet skal
aflejres. Hvis man yderligere har undladt at komme
Træet til Hjælp med Næring, vil det næste Aar
blive svagt. Samtidig med Reservestoffets
Aflejring ansættes Blomsterknopperne; bliver hin
ufuldkommen, gaar det ogsaa ud over disse, der jo i
særlig Grad skal næres af Reservestof. Der bør
altsaa være et passende Forhold mellem
Frugtbelastningen og det arbejdende Parti. Dette
opnaas ved hensigtsmæssig Beskæring af
Frugtgrenene og ved Frugtudtynding; endvidere ved at
sørge for at holde kraftige Ledegrene i
Virksomhed; endelig maa nødvendig Tilførsel af Næring
ikke forsømmes. Paa et svagt Træ, der som
saadant har Tilbøjelighed til kun at udvikle
Blomsterknopper, og paa et Træ, som har baaret for
rigeligt og af den Grund er svækket, skæres Grene
eller Kviste stærkt tilbage for derved at tvinges
til at udvikle forholdsvis faa Skud, hvori
Safterne kan koncentreres og sættes i livligere
Bevægelse. I sidste Tilfælde sker Tilbageskæringen
kun for saa vidt, som Træet ikke mangler Næring,
thi i Fald det gør dette, vil Tilførsel af
Næringsstoffer ofte foranledige tilstrækkelig Dannelse af
Skud. Naar et Træ, f. Eks. af Æblesorten Cox’s
orange, Aar efter Aar har baaret rigeligt, og
de noget svajende Grene udvikler smaa Blade og
smaa Frugter, vil Tilbageskæring af Grenene give
kraftig Bladvækst og større Frugter. Naar
Besætningen paa et Træ er altfor ringe i Forhold til
Stilladset, saaledes at dette til Dels bestaar af
kraftige og store, men nøgne Grenpartier, der i
Forening med de tilsvarende uvirksomme Rodpartier
 |
| Fig. 1. Ved alm. Tværsnit (c) udskæres intet eller kun ubetydeligt: ved kileformet Snit (d) udskæres et c. 3 mm bredt, kileformet Stykke, og ved det ∧-formede Snit (b) udskæres to kileformede Stykker af nævnte Bredde. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
