- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
253

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fersken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omplantede (f. Eks. hvert andet Aar), og man sørger
for at optage dem meget forsigtigt, saa at alle
Rødderne, saa vidt muligt, kommer med. Man kan
ogsaa anvende sporebeskaarne Snortræer, f. Eks.
tiltrukne i U-Form eller som Kandelaber,
ligesom man i Huse, der er meget høje i Siderne, kan
udplante almindelige Krontræer med passende
Afstand. Espalieret i Husene bør helst laves af
Trælister med ikke for skarpe Kanter, da Grenene
ved at ligge tæt op til en Jærntraad næsten altid
vil blive Saarede og angrebne af Gummiflod.
Jordbunden maa være næringsrig, dybt
bearbejdet, kalkholdig og godt drænet. Ofte bruges
det at lægge en Bund af Beton med overliggende
Stenlag under Rabattens 3/4-1 m tykke Muldlag,
for at hindre Rødderne i at gaa for dybt ned i
Leret, men hvor Betingelserne ellers er gode, og
hvor Drivningen ikke skal foretages alt for
tidligt, behøves dette vistnok ikke. Især vil det
sikkert i Handelsgartnerier blive noget kostbart at
drive Fersken, hvor Forholdene gør et saa
besværligt Anlæg nødvendigt. Stiv, kold Ler- og mager
Sandjord (især rødt Sand) er uheldige og bør
undgaas. Ved Plantningen sørger man saa vidt
muligt for at brede Rødderne godt ud til alle
Sider og ikke dække Hullerne til med særlig
gødningsholdig Jord — hele Rabatten maa helst være
jævnt blandet. Som Tilsætninger ved Rabattens
Anlæg maa særlig anbefales Benmel eller groft
knuste Ben samt Kalkaffald, hvorefter man Aar
for Aar paafører Staldgødning, Kali og Fosforsyre
samt Gødningskalk efter Behov. Indplantningen
finder bedst Sted om Efteraaret, men ogsaa
Foraarstiden kan benyttes. Afstanden mellem
Træerne er noget forskellig for de forskellige mere
eller mindre kraftig voksende Sorter. Til et Træ
i Vifteform kan man passende beregne 8-10 m2
Espalierflade, og Snortræer plantes saaledes, at der
bliver en Afstand af c. 30-60 cm mellem de
enkelte »Ledere«. Det første Aar efter
Indplantningen bør man ikke drive Huset, men vente til
Solvarmen i Marts Maaned selv »starter« Træernes
Vækst. Dog kan man godt faa en lille Afgrøde af
Frugt allerede dette første Aar, naar Træerne —
som ovenfor nævnt — er store, omplantede
Eksemplarer. — Drivning af Fersken tager c. 5
Maaneder, naar den paabegyndes i Januar Maaned,
men varierer naturligvis efter Vejrets
Beskaffenhed; begyndes der allerede i Novbr.-Decbr., tager
det 3-5 Uger længere Tid, og venter man til midt
i Februar Maaned med at sætte Huset i Gang, vil
det kun vare omtrentlig 16-18 Uger, før man kan
have moden Frugt af tidlige Sorter. Huset
holdes køligt hele Vinteren igennem med fuld Luft
i mildt Vejr, og inden man begynder at fyre,
holder man det lukket en kort Tid og sprøjter
Træerne i Solskin. Fugtig Luft og en Temperatur af
c. 8-10° C. vedligeholdes dernæst, indtil
Blomstringen begynder; naar denne indtræder, ophører
man med Sprøjtningen, holder Huset paa 12-15° C.
og passer, at Temperaturen ikke gaar for langt
ned om Natten, saa at Blomsterne bliver fugtige.
Træerne fordrer ikke megen Fugtighed ved
Roden paa den Aarstid, da de ingen Blade har endnu
til at fordampe Vandet. Man kan næsten helt
undgaa at vande i Huset, hvorved Luften bliver
ret tør, og Befrugtningen af Blomsterne lettes
derved i betydelig Grad. Omtrentlig samtidig med
Afblomstringen er de unge Skud begyndt at
fremkomme, og paa et normal kraftigt Træ vil der
komme langt flere Skud, end man ønsker — især
om Træet dyrkes i Espalierform. Man borttager
derfor med Neglene alle de unge Skud, som man
mener der ikke vil blive Plads til, idet man tager
Hensyn til — frem for noget andet — at bevare
unge Skud overalt paa Træet, jævnt fordelt. Man
fjerner 2/3-4/5 af de unge Skud, hvilket paa et saa
tidligt Stadium ikke skader Træet, og borttager
først de ind imod Væggen og de ud fra denne
vendende Skud. I Toppen af Træet fjernes ofte de
kraftigste Skud, der ellers let bliver for
overfrodige, medens man paa Træets nedre Partier altid
bevarer de kraftigste. Man beholder stadig et Skud
udenfor yderste Frugt, endvidere et Par Skud
nedenfor og helst saadanne, der sidder ved Siden af
Frugterne. Ved Grenens Grund beholdes et
kraftigt Skud, der i Løbet af Sommeren skal udvikle
sig saa stærkt som muligt, og hvorpaa der ved
sidste Beskæring skæres tilbage, da det skal give
den normale Frugtgren for næste Aar. Findes der
svage Partier, der ikke har ansat Frugt, og som
ikke egner sig for Grenbygning til næste Aars
Avl, fjernes de samtidig. Den anden
Beskæringsperiode falder efter Stendannelsen; der vil da
gerne være flere eller færre normale Frugtgrene,
som ikke har udviklet de ansatte Frugter, og disse
Grene kan da straks skæres tilbage, for at de
kraftige Skud ved Grunden, altsaa næste Aars
normale Frugtgrene, kan udvikle sig saa meget desto
kraftigere. Paa de frugtbærende normale
Frugtgrene knibes Aarsskuddene, med Undtagelse af
Skuddet ved Grenens Grund. Samtidig med denne
Beskæring foretager man Hæftning af overfrodige
Skud, medens de svage endnu faar Lov at vokse
frit. Den tredje Sommerbeskæring foretages
efter Frugtens Plukning; man fjerner de
svagtvoksende Partier, der navnlig optræder forneden paa
Træet, og sørger for at faa mere opretvoksende
Skud trukket ned til Afløsning af disse. Den
normale Frugtgren skæres tilbage paa Skuddet ved
Grenens Grund. Endvidere passer man Sommeren
igennem Træerne med Knibning, idet de

illustration placeholder
Ferskenhus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free