- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
380

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havearkitektur - Havebrug - Havebrug paa Færøerne - Havebrug paa Grønland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et bestemt Øjemed og fremtræde i en dertil
passende arkitektonisk Form.
E. G.

Havebrug se Danmarks H., Finlands H.,
Islands H., Norges H. og Sverrigs H.
samt Sønderjyllands H.

Havebrug paa Færøerne. Havebrug har, om end
i mindre Grad, utvivlsomt været kendt paa
Færøerne fra ældre Tider. Bevis herfor har man i de
mange vildtvoksende Planter med medicinske
Egenskaber, som findes her i Landet og som
utvivlsomt har været indførte og dyrkede i Haver af
Munke fra før Reformationen. Man har skriftlige
og mundtlige Beretninger, som omtaler Dyrkning
af forskellige Nytteplanter i Haven (Urtegaarden).
Man finder Navnet Græsagardsmadur
(Benævnelse af Havemand i ældre Tider), som ogsaa peger
hen paa, at Havebrug har været kendt i ældre
Tider paa Øerne.

At Havebruget omkring Aar 1800 ikke har
været af stor Udstrækning, fremgaar af »Forsøg til
en Beskrivelse over Færøerne«, udgivet af Jørgen
Landt. Der skrives saaledes: »Havedyrkningen
staar langt tilbage paa F., det er egentlig kun i
Thorshavn, hvor Folk, tilskyndet af Øvrighedens
gode Eksempel, i de senere Aar har paabegyndt
Anlæg af Haver. Paa Landet ser man sjældent en
Smule Have, naar undtages, hvad man kan finde
hos enkelte Præster«. Prof. E. Rostrup besøgte
Øerne i 1867 og skriver: »Kun ganske faa Steder
finder vi Haver, hvori andre Planter end Angelica
dyrkes, det er nærmest i Omegnen af
Thorshavn, hvor man i nogle Haver kan finde enkelte
Buske og smaa Træer, der dog aldrig bliver højere
end Stenmuren eller Gærdet, der omgiver Haven.«
Den nyere Tid med dens mere maalbevidste
Stræben efter at ophjælpe ogsaa Havebruget har
ændret det ovenfor tegnede Billede meget. Af
Haver findes saaledes en hel Del, navnlig i
Thorshavn, som baade er anlagt med Smag og vel
vedligeholdte. Som en særlig smuk og vel
vedligeholdt Have kan nævnes Kongsbonde H. C.
Joensens Have i Midvaag paa Vaagø. Det er en ret
stor Have, meget smagfuldt anlagt, med smukke
Busketter og Blomsterpartier, som vil fryde hvert
Øje, selv om man i den Retning er nok saa
kræsen. I Thorshavn finder man Haver med Træer
paa indtil c. 10 m Højde. Af Træer, som
trives godt i Haverne, kan særlig nævnes Ahorn, alm.
og skandinavisk Røn, Birk, El, Elm, Ask og i
enkelte Haver findes endog Bøg. Af Prydtræer og
Buske kan fremhæves Guldregn, Blodbøg,
Blomsterribs, Rosa rugosa og rubrifolia, brogetbladet Hyld
Potentilla fruticosa samt Frilands Fuksier.
Vildtvoksende findes forskellige Arter af Salix, Rosa
mollis, Juniperus c. nana, m. fl. Vilkaarene for
de træagtige Planter er ikke de allerbedste, Træet
modnes saaledes daarligt og Skuddene fryser
tilbage om Vinteren. Frugttræer trives ikke,
men derimod kan man i Aar, hvor Frosten ikke
ødelægger Blomsterne, faa ret godt Udbytte af
Ribs- og Stikkelsbærbuske. Af Stauder
findes der en Mængde, som er en Pryd i Haverne;
nævnes kan: Achillea, Aconitum, Anemone
japonica, Hepatica og angulosa, Aquilegia, Arabis, Asters
alpina, Astilbe, Bellis, Bocconia, Campanula,
Centaurea, Chrysanthemum maximum, Delphineum,
Dianthus, Dielytra, Digitalis, Epimedium, Funkia,
Gentiana, Geranium, Geum, Helenium, Helleborus,
Hesperis, Heuchera, Hypericum, Iberis, Incarvillea,
Iris, Lilium candidum og tigrinum, Lupinus, Malva,
Myosotis, Oenothera, Papaver orientale, nudicaule
og alpina, Phlox tidligblomstrende, Potentilla,
Primula Auricula, cashmeriana, veris, Sieboldii og
japonica, Pyrethrum, Pæonia officinalis fl. pl.,
Saxifraga, Trollius, Veronica, Vinca, Viola
odorata m. m. samt alle de almindelige hollandske
Blomsterløg, som Hyancinther, Tulipaner, Crocus,
Narcisser, Iris anglica og hispanica, Gladiolus m. m.
Af Sommerblomster kan nævnes:
Acroclineum, Antirrhinum, Asters, Calendula, Campanula,
Carduus marianus, Cheiranthus Cheirii og annuus
Centaurea, Chrysanthemum carinatum, Clarkia,
Convolvolus, Coreopsis, Godetia, Gypsophila,
Helianthus annuus, Linum, Iberis, Lathyrus, Lobelia,
Malope, Nemophila, Papaver, Phlox, Reseda, Tagetes,
Tropæolum, Viola tricolor maxima m. fl.
Blomsterne holder sig i den fugtige, solfattige Luft
meget længe og opnaar ofte en usædvanlig
Størrelse. Af Køkkenurter, som giver
tilfredsstillende Udbytte, kan nævnes: Gulerødder,
Persille, Radiser, Salat, Spinat, Ny Zeelands Spinat,
Kørvel, Blomkaal, Spidskaal, Grønkaal, Pastinak,
Rødbeder, Skalotter og Rabarber. Rødkaal, Knold-
og Blegselleri samt Grønærter kan i gode Somre
give lidt, men ikke tilfredsstillende Udbytte.
Jordbær kan i særlig heldige Somre give moden Frugt.
Dyrkning af Kartofler vinder mere og mere
Fremgang, der dyrkes kun tidlige Sorter. Under
heldige Vejrforhold begynder Udplantningen af de
spirede Knolde omkring d. 1. Maj. Her som
overalt, hvor der er stærke Storme, gælder det, at
Læplantninger er en Betingelse for et godt
Havebrug, og man ser derfor altid, at de Haver, som
har en god Læplantning, er langt forud for dem,
der har mindre godt med Læ. Der har aldrig fra
Statens Side været gjort Forsøg paa at fremme
Havebruget paa Færøerne. De Erfaringer, man
har, er indvundne ved private Forsøg, der som
Regel altid er længe om at komme Almenheden
til Gode. Det er utvivlsomt, at der kunde vindes
meget, hvis Staten vilde ofre nogle Penge paa
Forsøg og paa Foredrag etc., som kunde oplyse
Befolkningen i denne Retning. I de senere Aar har
dog Hedeselskabet paabegyndt Plantning af Fyr
og Gran.
T. H.

Havebrug paa Grønland. Klimaet paa G. er ikke
gunstigt for Vegetationen, men denne er dog langt
fra saa fattig, som man maaske kan være
tilbøjelig til at mene. Der findes saaledes c. 400
Arter af Blomsterplanter vildtvoksende deroppe. I
den sydligste Del af Landet, der ligger paa
omtrent samme Breddegrad som Kristiania og
Petrograd, vokser der Krat af Birk, blandet med El,
Røn og Elm, til en Højde af 5-6 m. Længere
mod Nord vokser Planterne hen langs Jorden og
bliver dværgagtige, her findes frodige Krat af Pil
og Dværgbirk. Paa Øerne og helt ude ved Kysten
er der daarlige Betingelser for Plantevæksten,
men inde i de dybe Fjorde og Dalstrøg er Klimaet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free