- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
440

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovenia - Hoya - Hule Træer - Humea - Humlebøg - Humulus - Humus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anvendelse og Kultur: Hovenia er
nærmest en Busk for Samlinger, og dens Ømtaalighed
forringer yderligere dens Betydning for os. Den
formeres ved importeret Frø og overvintres de
første Aar stærkt dækket eller bedre frostfrit og
gives derefter en varm, beskyttet Plads med let,
god Jord.
J. B.

Hoya (Asclepiadaceæ), Voksblomst; Varmhus eller
halvvarmt Hus. Blomstrende Slyngplante med
parvis modsatte, tykke, læderagtige, stedsegrønne
Blade og vellugtende, voksagtige, stjerneformede
Blomster, der er hvide eller svagt kødfarvede med
rødlig Bikrone. De sidder i temmelig flade
Skærme paa korte Dværggrene, der blomstrer Aar efter
Aar; saafremt man derfor afskærer Blomsterstanden
med Stilk, ødelægger man Blomstringen for det
kommende Aar. Stænglerne udsender Rødder, der
kan hæfte sig fast ved fugtige Bagvægge, men de
maa dog helst ledes ad udspændte Traade eller
Gitterværk paa en lys Plads i luftige Varmhuse.
H. bella Hook., Java, er en udmærket
Ampelplante, men maa helst podes paa en stærkere
voksende Art. H. carnosa R. Br., Kina og
Australien, er den mest bekendte og en fortrinlig
Stueplante. En Varietet heraf, H. c. variegata,
Java, har hvidbrogede Blade. H. imperialis
Lindl., Borneo, har større og mere purpurrødlige
Blomster samt stærkere Vækst; er særlig egnet
til fri Udplantning. Kultur: Formeres ved
Stiklinger af forrige Aars Træ om Foraaret paa rask
Undervarme. Jordblanding: Bladjord, Lyngjord, lidt
Markjord og Sand. Rigelig Vanding om Sommeren,
sparsom om Vinteren. H. maa ikke gerne skifte
Standsted, naar Blomstringen begynder, da
Knopperne derved let gaar tilbage. H. er særlig udsat
for Angreb af den hvide Varmhuslus.
M. H.

illustration placeholder
Hoya carnosa.


Hule Træer se Plombering.

Humea (Compositæ). H. elegans Sm.
(Calomeria amarantoides Vent.), toaarig Koldhusplante
fra Australien; 1-2 m høj, med tilspidsede,
lancetformede, siddende Blade, der dufter som hos
Solbær. Blomsterne i Kurve, samlede i store, aabne,
silkeagtige Duske af purpurbrunlig Farve.
Kultur: H. formeres ved Frø, som saas i Maj-Juni i
sandet Bladjord i Skaale paa Undervarme; de
opkomne Planter prikles og plantes senere i
Smaapotter. I Sommerens Løb gives 1-2 Ompotninger i
en Blanding af Kompostjord, Bladjord, Lyngjord
og Sand. Overvintring tørt og luftigt i Koldhuset
nær Glasset. Udplantes andet Aar i Maj paa en
med nedennævnte Jordblanding tilberedt, solaaben
Vokseplads (egner sig fortrinlig til Udplantning i
Bladgrupper), eller kan, hvad der er almindeligst,
efter en Omplantning i større Potter benyttes til
Dekoration i Koldhuset.
Edv. B.

Humlebøg se Ostrya.

Humulus (Cannabaceæ). H. japonicus Sieb.
& Zucc., Japan, enaarig; japansk Humle. Er en
hurtigvoksende, udmærket Slyngplante, der kan
opnaa en Højde af 4-6 m og er meget anvendelig
til Dækning af Stakitter, Verandaer, aabne
Lysthuse o. l. H. j. foliis variegatis har
smukke, hvidbrogede Blade, men er ikke saa
kraftigvoksende og bliver ikke saa høj som
Stamformen. Kultur: Saas i Marts-April i kold Bænk
eller Potte, udplantes i Maj med 30 cm Afstand;
kan ogsaa saas i April paa Voksestedet. Ynder
næringsholdig Jord, men er i øvrigt meget
fordringsløs. Frøets Spirekraft 1-2 Aar; Spiringen
foregaar sædvanlig noget uregelmæssigt, og Frøet
bruger undertiden temmelig lang Tid til at komme
op.
L. F.

Humus, Muld, er Benævnelsen paa den brune
eller sortagtige Masse, som fremstaar ved dyriske
og vegetabilske Stoffers Formuldning (se
Formuldning); den indeholder derfor de samme
Bestanddele som disse om end i et andet og efter
Forholdene vekslende Mængdeforhold.
Humusstoffer er en Fællesbetegnelse for en Gruppe af
forskellige, med hverandre dog nærstaaende
Kulstofforbindelser. Vort Kendskab til Humusstofferne er
endnu meget ufuldstændigt. Efter deres Forhold
overfor alkaliske Opløsninger har man inddelt dem
i 2 Hovedgrupper: 1) Huminstoffer, der er
uopløselige i alkaliske Vædsker, under hvis
Paavirkning de dog opkvældes og efterhaanden
overgaar i 2) Humussyrer, der let opløses (eller
opkvældes) i alkaliske Vædsker, hvori de kan
udfældes ved Hjælp af stærke Mineralsyrer og
forskellige Salte. De naturlige Humusstoffer
indeholder altid Kvælstof. Indholdet heraf er dog
særdeles varierende og er i særlig Grad bestemt af
Kvælstofindholdet i de organiske Stoffer, fra hvilke
Humusstofferne stammer. Følgende Tal fra en
Undersøgelse af H. Snyder viser dette:
pCt.
Kvælstof
Humus af Sukker ei. andre Kulhydrater0
-Træ1-2
-Halm2-4
-dyrisk Gødning4-8
-Æggehvide og Kødover 8


De ved Kunst af Kulhydrater fremstillede
Humusstoffer er kvælstoffri, men har for øvrigt stor
Tilbøjelighed til at forene sig med kvælstofholdige
Forbindelser. De naturlige Humusstoffer indeholder
altid mineralske Bestanddele, der enten kan stamme
fra de Plante- eller Dyrerester, hvoraf
Humusstofferne er dannede, eller ogsaa fra Jorden, fra
hvilken de er absorberede af Humusstofferne (se
Absorptionsevne). Af de mineralske
Plantenæringsstoffer bindes Jærn, Kalk og Fosforsyre stærkt,
Kali og Magnesia mindre stærkt. Humusstoffernes
Betydning for Jordbunden skyldes særlig deres
Evne til at ændre dennes fysiske Tilstand. Godt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free