Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syltning - Syltning af Frø - Symphoricarpus - Symphyandra - Symphytum - Synonym - Syre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
straks med en Vatprop og overbindes med
Pergamentpapir eller fyldes afkølet paa Flasker, skyllet
med Vinsprit og overhældt ligeledes med lidt
Vinsprit. Saften kan ogsaa pasteuriseres og behøver
da ikke at tilsættes Sukker. Flaskerne lukkes da
med Propper, overbindes som ved Henkogning og
opvarmes til 80 ° C. Saft kan ogsaa gøres holdbar
ved Tilsætning af 1 g Salicyl til 1 l Saft, koges
da ikke og tilsættes heller ikke Sukker. Ribssaft
egner sig bedst for denne Opbevaringsmaade. En
fin Saft, særlig beregnet til Drikke, kan
fremstilles ved, at man neddrysser Bærrene med 100 pCt.
Sukker og efter nogle Dages Forløb, naar Frugten
har saftet sig, filtrerer Saften fra og pasteuriserer
denne. Dertil egner Rabarber, skaaret i
Smaastykker, Jordbær, Hindbær, Brombær, Ribs sig bedst.
Sammen med Sukkeret kan tilsættes 2 1/2 dl
Vinsprit til 2 kg Frugt. I saa Tilfælde kan Saften
opbevares raa. For at give Saften en syrligere Smag,
kan tilsættes 10 g Vinstenssyre til 1 kg.
Bærmassen fra den nedsukrede Frugt gives et Opkog og
bruges som Marmelade. Bærmassen fra den
almindelige Saft kan opkoges med Vand, passeres og
indkoges til Frugtsmør.
M. L.
Syltning af Frø se Nedkuling af F.
Symphoricarpus (Caprifoliaceæ), Snebær,
haardføre Buske. S. montanus H. B. & K., Meksiko.
En lav, tæt Busk med ganske smaa, ægrunde
Blade. Blomsterne er smaa, rørformede og rødlige
og fremkommer gennem Juli og Aug. enkeltvis
i de øverste Bladhjørner. — S. occidentalis
Hook., Nordamerika; en mellemhøj, tæt Busk med
ovale, næsten læderagtige Blade, større end hos
almindelige Snebær. Blomsterne, der er rødlige,
fremkommer gennem Juli og Aug. i korte Klaser
i Bladhjørnerne. Bærrene er hvide. — S.
orbiculatus Moench. (S. vulgaris Michx.),
Nordamerika. En lav, bred og tæt Busk med smaa,
ægrunde Blade. Blomsterne fremkommer i meget
korte Klaser i Bladhjørnerne i Aug. og Septbr., de
er ganske smaa og uanselige, hvidlige. Bærrene
er ganske smaa, uanselige, røde. Varieteten S. o.
fol. aureo-variegatis er en smuk lille
Busk med stærkt gulbrogede og gulrandede Blade,
— S. racemosus Michx., Almindelig Snebær,
Nordamerika; en mellemhøj, bred og tæt Busk,
som breder sig stærkt ved Udløbere. Bladene er
ægrunde. Blomsterne smukke, men ganske smaa,
klokkeformede, rosarøde, indvendigt haarede og
fremkommer i endestillede Klaser fra sidst i Juni
næsten hele Sommeren igennem. Bærrene er store,
hvide.
A. B.
Anvendelse og Kultur: Af de nævnte
S. er den velkendte S. racemosus den mest
værdifulde ved sin Nøjsomhed, Vækst og, med Hensyn
til Farven, enestaaende smukke Bær. Den kan
benyttes i Busketter i fuld Sol, til Underplantning i
næsten fuld Skygge, paa Skrænter og imellem
langstrakt Buskads, hvor den maa brede sig ved
Rodskud, er brugbar til mindre Hæk, dekorativ i
Grupper med Sirfrugter o. s. v. De øvrige kan
ligeledes benyttes i Busketter, S. orbiculatus ogsaa
til Underplantning, men S. montana er ømtaalig,
og S. occidentalis har faldende, regelløs Vækst. De
formeres alle ved Rodskud eller ved Stiklinger af
forrige Aars Træ.
J. B.
S. racemosus er meget haardfør og godt skikket
for det nordlige Norge, hvor den baade bruges
som Prydbusk og til lave Hække.
N—k.
Symphyandra (Campanulaceæ). S. pendula
A. D. C., Kaukasus, 40-60 cm, Blomsterne hvide,
klokkeformede; Juni-Juli. S. Wanneri Heuff.,
Transilvanien; c. 50 cm, Blomsterne blaa. De
passer bedst for Stenhøjen. Formering ved Rodskud
og Frø.
A. L.
Symphytum (Boraginaceæ), Stauder. S.
asperum Lepech, Europa; 1 1/4 m. Planten
meget stivhaaret. Blomsterne blaa. Juni-Aug.
Dyrkes undertiden som Grøntfoderplante under
forskellige Navne, f. Eks. Porkins, Comfrey m. fl. S.
officinale L., Kulsukker, Europa; 60-90 cm.
Hele Planten stivhaaret; Bladene
elliptisk-lancetformede; Blomsterne hos Arten violette, hos
Kulturformen S. o. purpureum purpurviolette; en
smuk Form er S. o. variegatum med
gulstribede Blade; Sommer. Den gulbrogede Form kan
med god Virkning anvendes som Solitærplante paa
Græsplæner, og bliver især meget smuk og fyldig,
hvis man afskærer Blomsterstænglerne, naar de
viser sig. S. tuberosum L., 15-30 cm,
Blomsterne hvidgule; Maj. Kultur: De trives i
enhver god Havejord, der ikke er for tør.
Formeringen sker let ved Deling eller Rodskud, for
Arternes Vedkommende tillige ved Frø.
A. L.
Synonym, Syn., dette Ord er afledet af de
græske Ord syn sammen og onoma Navn og
benyttes til at ligestille forskellige Navne paa den
samme Plante. Ved nøjagtig Navngivning bør man
altid føje Autornavnet efter Plantenavnet, f. Eks.
Platycodon grandiflorum D. C. Foruden De
Candolle har nemlig baade Jacquin og Schrader
beskrevet samme Plante henholdsvis under Navnet
Campanula grandiflora Jacq. og Wahlenbergia g.
Schrad. Da Planten ofte gaar under disse Navne,
opføres de som Synonymer, for at man ikke skal
tro, det er forskellige Planter. Her, hvor man har
Botanikernes videnskabelige Beskrivelser af
Planten, kan man ved Sammenligning af disse
overbevise sig om, at det er den samme; vanskeligere
bliver det derimod at holde Rede paa de Navne,
Gartnerne giver Planterne, da der ikke følger
nogen Beskrivelse med. Saaledes bliver Aralia
Chabrieri hort. Syn. for Elæodendron orientale Jacq.,
som hører til en anden Familie; Datura arborea
hort. Syn. D. suaveolens H. & B. og ikke for D.
arborea L.
F. E.
Syre, Rumex (Polygonaceæ). Den alm. Syre,
R. Acetosa L. er almindeligt vildtvoksende i
Europa og har været dyrket lige fra Oldtiden,
hvorfor der er udviklet Varieteter af den med
større Blade og kraftigere Vækst. Engelsk Spinat,
R. Patientia L., hører hjemme i Sydeuropa.
Bladene bruges til Blanding i Spinat og som Syre.
R. scutatus L. fra Mellemeuropa bruges ogsaa
som S. under forskellige Navne. Kultur:
Formeres almindeligt ved Deling hvert 3-4 Aar, og
Planterne gives en indbyrdes Afstand af c. 25 cm,
Blomsterstænglerne bortskæres. S. kan ogsaa
tiltrækkes af Frø, der saas paa Bede i Friland,
hvorfra de udplantes.
J. J. H.
Syre til Frøavl. Fleraarig. Sorterne
krydses let indbyrdes og med vild Syre. Dyrkes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
