Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Økonomisk Havebrug i Sverrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
varer den 3-4 Maaneder og i det sydl. 2-2 1/2. I de
modsvarende Dele af Landet varer Sommeren (naar
Middertemp. pr. Døgn ligger over + 10°) resp.
2-3, 3 1/2-4 og 4-4 1/2 Maaned. Paa Øen Gottland
m. fl. i Havkanten liggende Pladser er Foraar og
Efteraar af stor Langvarighed.
Den for Planteavlen saa besværlige
Nattefrost i Slutningen af Sommeren hærger ret svært
i flere Landsdele, særlig i Norrland, men ogsaa i
Foraaret og Forsommeren kan Frostnætterne
anrette megen Fortræd, ogsaa i det sydlige og
mellemste Sverrig, hvor Vegetationen er tidlig. I det
nordlige Sverrig er paa Grund af Nattefrosten knap
2 1/2 Maaned helt frostfri, i Stockholm derimod hele
4 Maaneder, og paa Øen Hveen i Øresund endog
mere end 6 Maaneder. I Alm. er den frostfrie Tid
længere, jo sydligere man kommer — visse Dele
af Härjedalen og det sydlige Västergötland er dog
kendt for en efter deres Breddegrader abnorme kort
frostfri Tid, endda kortere end i det nordligste
Norrland. Mindst udsat for Nattefrost synes
Bohuslän paa Vestkysten at være, i Rækkefølge dernæst
kommer Blekinge, nordre Älvsborgs, Värmlands og
Västernorrlands Län.
En Modvægt til Somrenes Kortvarighed danner,
foruden deres forholdsvis høje Middeltemperatur,
ogsaa i en vis Grad Dagenes Længde og
Rigdom paa Sollys, hvilke Omstændigheders velgørende
Indflydelse paa Plantelivet er mærkbarere jo
længere man kommer nordpaa. I den nordlige By
Haparanda er Solen ved Sommersolhverv uafbrudt
oppe i over 23 Timer i Døgnet. I Stockholm, og
Lund er de modsvarnede Tal resp. 18 1/2 og 17 1/2.
Og i hele Sommeren forlænges Dagen af en lang
og lys Skumring. Ejendommelig og i klimatisk
Henseende vigtigt er det Forhold, at Skymængden
i Sverrig er meget mindre om Sommeren, end om
Vinteren (for Juni og Decbr. resp. 50 og 74 pCt.
af Himmelhvælvet). Skyerne hemmer om
Vinteren Udstraalingen fra Jorden, hvorved Kulden
bliver maadeholden, og om Sommeren faas mere
Sollys.
Middel nedbøren for Landet regnes til 515
mm, højest er den paa Vestkysten, lavest i
Norrbotten og paa Götalands Østkyst (Kalmar Läns
Kystegne, Øerne Gottland og Öland). Rigest paa
Regn er de vestre Udløbere af det sydsvenske
Højland. Vekslingen i Nedbørsmængden er fra Aar til
Aar meget stor, ligesom ogsaa Nedbørens lokale og
tilfældige Variationer er betydelige. Ofte afløses
en flere Uger lang Regnperiode af en lige saa lang
Tørke. I de fleste Landsdele indtræffer den
regnrigeste Tid i Eftersommeren; mindst regner det i
Februar, Marts eller April. I Særdeleshed paa
Østkysten og dens Øer hersker ofte en højst besværlig
Mangel paa Nedbør i Foraaret og Forsommeren.
Sne falder hver Vinter i hele Landet, men
Snedækket bliver liggende paa Jorden i meget ulige
Tidslængder. I Norrland ligger Sneen fra Decbr.
til Marts Maaned, i Skovegnene ofte endnu
længere, og i de indre Dele af det øvrige Land ligger
Sneen for det meste ogsaa hele Vinteren. I
Kystegnene og paa de blæstrige Sletter indtræffer oftere
Barfrost. Paa Skaanes Sletteland bliver Sneen
sjælden liggende mere end højst nogle faa Uger.
Snedækket sænker ganske vist Lufttemperaturen, men
beskytter Jorden mod Afkøling og hindrer Frosten
i at trænge ned, hvorfor Havedyrkerne i de
koldere Dele af Landet har en god Hjælp i den
Beskyttelse, Sneen udøver.
Hagl forekommer ganske vist ret ofte, men
nogen større Skade deraf hører man kun sjælden
omtale.
Særlig ved Kysterne optræder ofte stærke
Storme til stort Men for Frugtbarheden. Ved Gottland
maa man saaledes som Middeltal regne med 23
Storme om Aaret, og paa Vestkysten med 20. Paa
Syd- og Østkysten forekommer Storm kun omtrent
halvt saa ofte.
I klimatisk Henseende skulde de for Planteavl
bedst egnede Steder være at finde i Kystegnene af
Götaland, særlig paa dets Syd- og Vestkyst. I
Virkeligheden er det ogsaa saa, at Hovedparten
af Landets rent økonomiske Havebrug just drives
i disse Egne og ganske særligt i Skaane, hvor
foruden Klimaet ogsaa Jordbunden er i høj Grad
tjenlig. Af 70 blandt Sverrigs fornemste Dyrkere
af Grønsager, Frø, Frugt og Planteskoleartikler er
ikke mindre end 47 beliggende i Skaane, 10 langs
Hallands og Västergötlands Kyst og Resten spredt
i Landet, dog mest paa den rige Östgöta-Slette eller
i den relativt milde og klimatisk velstillede
Mälardal. Omkring Byerne, ogsaa de nordlige, drives
overalt Handelsgartneri, særlig Væksthuskultur, og
ved Valget af Plads for disse Foretagender har
naturligvis de klimatiske Forudsætninger spillet
mindre Rolle end Nærheden af Afsætningsstederne.
III. Dyrkning af Køkkenurter. Lige
til den senere Tid har den svenske
Køkkenhavedyrkning været drevet som en Del af
Havedyrkningen ved Godser og Gaarde, og Salget af
Produkterne har for største Delen fundet Sted ved
Falbydelse paa Torvene i de nærmest liggende
Byer. Noget større Behov af Grønsager har heller
ikke været til Stede. Den Opblomstring, som
kendetegner de seneste Aartier i svensk Havebrug, har
dog ogsaa i høj Grad naaet
Køkkenhavedyrkningen, og Folket har alt mere begyndt at interessere
sig for baade Brugen og Dyrkningen af Grønsager.
Efterhaanden som Behovet af Grønsager er steget,
er ogsaa Dyrkningen af disse blevet en mere
speciel Gren af Havebruget. Jordejere i de i
klimatisk Henseende mere gunstige Dele af Landet har
kunnet beslutte sig til Dyrkning af Køkkenurter i
større Stil for saa godt som udelukkende Salg til
de nordligere Egne. Særlig i den sydvestlige Del af
Skaane er opstaaet mange store Køkkenhavebrug.
Blandt 12 af Landets større Kulturer paa dette
Omraade er de 10 beliggende i nysnævnte Egne.
Vore vigtigste Køkkenurter er Ærter, Bønner,
Spinat, Radiser, Dild, Agurker, Gulerødder, Pastinak,
Rødbeder, Persille, Løg og Kaalarter. Salat, Selleri,
Porre, Ræddiker, Kaalrabi m. m. dyrkes ogsaa
almindelig, men i mindre Udstrækning.
Disse Forretninger er hovedsagelig baserede paa
tidligt Salg oppe i Landet, særlig i Stockholm.
Ved tidligere Indtrædende Varme om Foraaret og
en drivende Jord bliver de skaanske Produkter
færdige ofte flere Uger før i Mellemsverrig; de
forsendes til Afsætningsstederne pr. Jærnbane eller
for mindre ømtaalige Sager som Rabarber m. m.
ofte med Dampskib. Den Fordyrelse, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
