Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Passaternes Østing, Luftfens Krydsning o. s. v.
*135
have berørt de kolde Bjergtoppe paa Patagoniens Kyst, stryge
disse Vinde hen over Andesbjergenes snedækte Tinder, og falde
ned paa de østlige Skraaninger som tørre Vinde,; de gaae som
saadanne videre over de øde og næsten regnløse Egne i det østlige
Patagonien og sydlige Buenos-Ayres (Pl. VIII), Disse Forholde, de
herskende Vindes Retning og den betydelige Nedbør, ere
Kjendsgjerninger, som, om de end ikke bevise, dog ialfald ikke tale imod
den Formodning, at Vanddampene have fulgt den Vei, som foran
er angivet. Ialfald have vi her Beviis for, at Vindene i Egnene
udenfor Troperne, føre med sig paa sin Vandring mod Polerne
uhyre Mængder af Dampe; det er vanskeligt at tænke sig, at de
skulde kunne optage disse paa andre Steder, end de anførte.
277. Trods den Masse af Omstændigheder, som alle pege hen
i Retningen af’ en Luftkrydsning i det ekvatoriale stille Belte, har
denne Theori mødt mange Modstandere, og givet Anledning til
Spørgsmaalet: „Hvorledes kunne to saadanne Luftstrømme komme
forbi hinanden?" Vi savne endnu Kundskab til fyldestgjørende at
besvare dette Spørgsmaal, og derfor har man ogsaa draget i Tvivl
Rigtigheden af den Slutningskjæde, ved hvilken vi have udviklet
vor Theori. Maaskee kunne vi dog anføre Et og Andet, der gjør
det omtvistede Phænomen mere sandsynligt. Høiden af den
Luftmasse, som Passaterne udtømme i det ekvatoriale stille Belte,
ansættes i Almindelighed til 3 Kvartmiil, medens dette selv har
en Bredde af 15 til maaskee over 100 Miil. Vi kunne altsaa
tænke os, at disse Luftmasser strømme ind gjennem en nordlig og
en sydlig Aabning, der begge have et lodret Gjennemsnit af 3
Kvartmiil. De undvige derpaa opad gjennem en Aabning, der har
et vandret Tversnit af 15, 25, ja 100 Mile. En meget langsom
opadstigende Bevægelse vil her være tilstrækkelig til at føre al
den Luft bort, Som Passaterne med 20 Miles Fart føre ind, og vi
vide Alle, at Lag eller Floer af Luft kunne komme forbi hinanden,
uden i mindste Maade at hindres af hverandre. Vi behøve blot
at pege hen paa den zitrende Bevægelse i Luften, som vi ofte om
Sommeren bemærke over tørre eller forbrændte Strækninger. Den
hidrører fra Lag eller Strømme af Luft, der have forskjellig
Temperatur, og som paa samme Tid bevæge sig i modsatte verticale
Retninger, idet den kolde synker ned, den varme stiger op.
Saadanne Luftlag blande sig ikke letteligt med hinanden, og
Astronomen klager ofte, naar han længe efter Nattens Frembrud retter
sin Kikkert mod Himlen, over den urolige Bevægelse, de frem-
Hvorledes
kunne
Luftstrømme
krydse
hinanden ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
