Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbindingen om venstre Overarm. Badskæren
havde gjort det rigtig godt og ikke sparet paa Salve
og linnede Klude, men det maatte ikke hjælpe. Af
skulde det, hvor ondt det saa gjorde . . . Han
kneb Munden sammen, for ikke at komme til at
skrige . . . saa, nu var Saaret blottet, nu Guldmønten
frem og gnedet ren . . .
Men Steffen maatte lægge sig tilbage; det svimlede
for ham, og Sveden perlede paa hans Pande. Kun
et Øjeblik, — saa var han sig selv igen, trykkede
den halve Mønt med Rundingen nedefter paa
Højkant ned i det djrbe Saar og lagde atter Forbindingen
paa. Han holdt i den ene Ende af Bindet med
Tænderne, vulede det fast rundt med højre Haand
og fik til sidst slaaet Knob og Knude for. Det gjorde
ikke godt, men Steffen var stolt og glad, — det var
jo Gertrudlille, det gjaldt.
Den næste Morgen sad Melchior ved Siden af
hans Køje, da han vaagnede. Steffen vilde rejse sig
og støttede paa den saarede Arm, men faldt tilbage
med et Skrig af Smerte.
»I skal ikke være for hidsig paa det,« sagde
Melchior, »Badskæren kommer snart, han er oppe at
lapsalve paa Skipperens Hoved, — det er en Karl til
at tumle et Skib! Det er en ret Skipper! De ved
det allesammen, der er ingen, der tør kny imod ham,
for han er intet god at komme for Boven af, naar
han er galhovedet. — Men begynder han at presse
Jer for at faa noget at vide om Jørgen Iversens
Skatte, saa maa I holde lige saa tæt, som I gjorde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
