Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—14——
Dig min Dal med Roser rode,
hvor jeg drak kun Mell og Flode,
Barndoms søde Sorg og Lyst,
himlen ved min Moders
Bryst
Med Ungdoms Mod fra Steen til.Steen jeg sprang
Og snart·jeg hørte, sjernt, hvor Stormen sang.
Mig Kulden trængte gjennem Pelo og Frak,
Men opad, op, den hvide Storsreen
tral
Et magtigt Haab jo styrtede mit Sind,
Jeg stræbte, ilte, stod paa Taget-I Tind.
O hvad maatte Øiet sine!
Mere fjern vak Himlens Bue,
End da jeg som Barn dernede
Saae den sig om Taget brede.
Der den var saa deilig blaa,
her jeg sjern og lold den saae,
Og jeg svimled ved at skue
Den uhyre hvalte Bue.
—
. Tll paa Taget var saa pdel
Ei jeg saae de Roser rode,
her var intet Mellefad.
Fuglen, som paa Taget sad,
Var saa sly og fløi saa bange,
Hilsre ei med kjendte Sange,
Ene stod jeg og forladt, .
Grad sordi jeg· blev en Kat,
Onsted Vinger mange Gange
Himlens Stjerne-Muus at fange;
Uglen skreg saa sclt om Bytte,
Knap jeg turde Foden flytte. —
Nu jeg mod en Steen den stødt-,
Og for sorsie Gang den blodte.
Da stod atter ved min Fod
Roser — men, as eget Blod. ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
