Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRAGIK OG HUMOR 99
Overvældende, og maaske har hans Kunst her været hans bedste
Hjælp. Han har i hvert Tilfælde formaaet i sin Fremstilling at
lade Karaktererne, de onde som de gode, udfolde sig i deres
naturlige Konsekvenser, og at lade Skæbnerne, de ulykkelige som
de lykkelige, gaa deres stille og store Gang. Han er ikke bleven
hindret i atter og atter at aabenbare os, hvorledes det Smaa hæn
ger sammen med det Store, det Groteske med det Tragiske, det
Latterlige med det Ophøjede. Heller ikke har han lagt Skjul paa,
at det Tragiske ikke blot kan fremkomme gennem Karakterens
Sammenstød med Verden, men tillige, som i «Hamlet", kan ud
springe af Brydninger i Sindets indre Verden mellem stridende
Kræfter. Fremfor Alt have de Rædsler, han har set under Øjne,
eller som hans Fantasi har vist ham Muligheden af, ikke hindret
ham i at vise os det inderlige og dybe Sinds Adel i selve Ulykken
og Undergangen. Som det er blevet sagt 1): hvad der hænder et
Væsen som Cordelia, er ikke det Afgørende ; det Afgørende er, at
hun er til! Filosofisk kunne vi udtrykke dette saaledes: Shake
speare mister ikke Troen paa, at der er Værdi i Verden, trods
det, at det Værdifulde saa tit gaar under.
I Shakespeare’s sidste Storværk, «The Tempest", faar Freds
følelsen og Vemodet Overhaand. Det Tragiske mildnes, og det
Komiske forsvinder. Men endnu lige tilsidst, da Prospero mener
at have overvundet alt Ondt, saa han roligt hengiver sig til fest
lige Syner, helt glemmende Menneskedyret Kaliban og hans Sam
mensværgelse, gennemrystes han ved den pludseligt opdukkende
Tanke om de Disharmonier, der endnu blive tilbage. Han har ikke
kunnet gøre Menneskedyret til Menneske. Og som de festlige
Syner, der saa pludseligt maatte forjages, vil jo hele den Verden,
vi kende, med dens Harmonier og dens Disharmonier, engang op
løses i et Kaos! Men fra Tanken om den sejge Ondskab og om
det Herliges Flygtighed frelses saa hans Sjæl gennem Højsindet
overfor dem, der havde handlet ondt imod ham.
Anm. Der er her paa flere Steder i Afhandlingen, i Tilslutning til for
skellige Shakespeareforskere, gaaet ud fra den Forudsætning, at der fra
den store Digters Værker maa kunne sluttes tilbage til, hvad han selv har
’) A. C. Bradley: Shakespearian Tragedy, p. 324.
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
