Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - a. Videnskab og Verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 IV. Tankens Opgaver.
tragtes som sammensat; det er en Grænse for vor Skuen";
det vækker den store Undren", men betegner tillige vor
Erkendelses Grænse. *) Det er bekendt, hvor skæbnesvanger
en Rolle dette Begreb spillede i Goethes Farvelære (hvor
det fandt sil Udtryk i Gesetz der Triibe"); Urfænomenet —
Skygger, der paa mørk Grund viste sig blaa, paa lys Grund
gulrøde — kunde og maatte ikke nærmere undersøges og
forklares! Men saa dogmatisk behøver Begrebet Urfæno
men ikke at tages. Det kan bruges til at betegne det Punkt
i vor Erfaring, ud fra hvilket vi forsøge at orientere os i
alle Retninger, men som derfor godt selv kan være Genstand
for videregaaende Undersøgelse og Forklaring. I Erken
delsesteorien have vi set, at uagtet det erkendende Subjekt
staar som en Forudsætning, der maa underforstaas ved en
hversomhelst Erkendelse, kan det derfor dog meget vel selv
være Genstand for psykologisk Undersøgelse. Der gives ikke
noget absolut fast Punkt i Aandens Verden, saalidt som i
Materiens Verden. Hvilken Betydning et kosmologisk Forsøg
ellers kan have, saa er det den første Fordring, der maa stil
les til det, at det ikke optræder dogmatisk ved at skyde
alle erkendelsesteoretiske Principer tilside.
131. Ethvert Forsøg paa at udvikle en Verdensansku
else maa hvile paa Klarhed over, at det bevæger sig paa
Videnskabens Grænse. Det maa ikke gribe ind i Videnska
bens daglige og specielle Arbejde, i Aandsvidenskabens saa
lidt som i Naturvidenskabens. Urfænomenet maa selv dele
alle Fænomeners, alle Emners Lod. Selve det, at Tilværel
sen, saaledes som vi kende den, i stort Omfang er tilgængelig
for Forstaaelsen, viser sig almindelige Love underlagt, maa
i enhver Verdensanskuelse blive af væsentlig Betydning, hvad
enten selve dette gøres til Urfænomen eller ikke. Selvom vi
*) Goethe ’s Furbenlehre § 124; 175—177. Gespråclie mit Eckerniann, 13. og 18.
Febr. 1829; 21. Decbr. 1831. Goethe anvendte dette Begreb ikke blot i Farvelæren,
men ogsaa i Læren om Magnetismen og i Biologien. Spriiche in Prosa (iiber Natur-
wissenschaft). Gespråclie mit Eckerniann. 27. Jan. 1830. Unterhaltungen mit Kanzler
v. Multer, p. 39. rEin Urphånomen muss man nicht weiter erklåren wollen; Gott selbst
weiss nicht mehr davon als ich." — Schopenhauer anvendte det Goetheske Udtryk
om enhver Tydning af „Tingen i sig selv", ethvert Forsøg paa at naa ud over Fæ-
nomenernes Verden. Selv saa han i Villien (dette Begreb taget i videste Betydning)
Urfænomenet, nden mest umiddelbare Manifestation" af Tingen i sig selv. Smlg.
Den nyere Filosofis Historie.2 11. p. 220—222.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
