Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2l6
venter ham hvert Øjeblik, og rigtignok i en højst urolig
Stemning. Maaske kommer Du til at dele den skjønneste Aften i
mit Liv«.
Det ringede. Juliane kastede et betydende Blik paa min
Moder og ilede ud i Forværelset. Ogsaa min Moder var
saare bevæget. Hun havde altsaa ikke opgivet Tanning, men
han hende. Og dog fortrød det hende, at Juliane nu vilde
fortælle, at Karen havde valgt sit Livs Ledsager. — Døren
til Forværelset stod paa Klem. Uden at kunne høre den
Samtale, der blev ført udenfor, fornam hun dog enkelte Ord,
som udtaltes i en lidenskabelig Tone.
»Ja«, sagde Tanning rørt og med højere Stemme: »jeg
beder Dem glemme den tause Fornærmelse, jeg saa længe
har gjort mig skyldig i; fra nu af skal min hele aabne Færd
imod Dem overtyde Verden om, at jeg ikke tillægger Dem
nogen Del i det ulykkelige Tilfælde. Mit Hjerte er lettet ved
denne Forsikring og ved Visheden om, at De har tilgivet
mig. Vi skulle igjen knytte den brudte Venskabstraad, min
ærede Veninde, og den ubarmhjertige Opinion skal tie. Mit
første Offer paa Venskabets Alter skal være Fortrolighed.
Jeg staar i Begreb med at gjøre en vigtig Rejse; giv mig
Deres Venskab med til Karen. Som jeg haaber, er hun
mig god«.
Mere fornam ikke min Moder; en bedøvende Taage
hvirvlede om hendes Øjne; Blodet standsede sit Kredsløb om
Hjertet, og hun sank afmægtig om paa Gulvet. — Da hun
atter slog Øjnene op, befandt hun sig i Sengen og ved Siden
sad Juliane med Tørklædet for det blege, taarevædte Aasyn.
»Vi have begge tabt ham, eller rettere, Du har tabt
ham, Karen; jeg havde alene drømt«.
»Jeg har ikke tabt ham!« lød det med hundrede Stemmer
i min Moders Sjæl; men hun havde ikke Kraft eller Mod nok
til at tale. Resigneret overlod hun sig til Skjæbnen.
Kjæm-pende med Delikatesse, var hun i Begreb med at sige Juliane,
at hun ej var forlovet, at hun elskede Tanning tro. Dog,
Juliane var i en alt for mørk Stemning til at bære en saadan
Tilstaaelse af den foretrukne Rivalinde. Heller vilde min
Moder skrive til Presten og ligefrem fortælle ham
Sammenhængen. Med denne Beslutning henvaagede hun Natten. Da
hun temmelig rask paa Legemet næste Morgen stod op, sagde
man hende, at Tanning var afreist til Stiftstaden. Juliane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
