Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lille Alvilde.
(1829.)
Du lille Engel, som med Svanevinger,
Med Rosensmilet fra en evig Vaar
I friske Ætherstrømme let Dig svinger,
Til leende paa hvide Sky Du staar!
Dit Blik sig kjælent mod en Due vender;
En Slange Lær Du tryg i spæde Hænder.
»
O Uskyld, hulde Engel! Dig jeg vier
De svage Toner fra min Harpes Guld.
Henflyder blidt, I bløde Melodier
Om Engelen, som smiler underfuld,.
Og om hans Søster, om den lille Pige,
Som lænker Skovens Konge i hans Rige!
Paa en venlig Sommermorgen, da Klokkerne fra det fjerne
Kirketaara løde klart igjennem den rene Luft og kaldte de
fromme Dalboere til Guds Hus, for at de der kunde udgyde
deres taknemmelige Hjerter i Lov og Pris til den evige
Kjærlighed, — da de glade Fugle sunge paa Kvist, og de hvide
Lam hoppede paa Eng, og de brogede Sommerfugle flagrede
over Blomsterne, og de flittige Humler surrede over Kløveren
— drog jublende en liden Børneflok afsted over Stien, Alle
iførte deres Søndagsklæder med blanke Cachetter og nye
Straa-hatte og med smaa Kurve og Næverskrukker paa Armene.
Frits anførte det glade Tog, og ham fulgte den lystige Luise
og den skjelmske Thora, den alvorlige Jørgen og den viltre
Anton. Og tilsidst kom den ømme Sophie med den hoppende
Alvilde ved søsterlig Haand.
Men Alvilde var Dagens Dronning. Fire Somre talte hun,
den himmelhulde Glut; og naar hun hoppende ilede frem over
Engenes Grønsvær i de pene, hvide Klæder med det
himmelblaa Baand om Livet og de rosenfarvede Sko, da saa hun
M. Hansens Noveller. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
