Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har fra Manden af udbredt sig til Kvinden. I
«Werther» var Manden den, som elsker, føler, harmes
og fortvivler; Kvinden staaer der i Sammenligning
med ham sund, fast og uanfægtet, til Gjengjæld
en Smule kold og ubetydelig. Nu er det
hendes Tur, nu er det hende, som elsker og
fortvivler. Hist var det hende, som føiede sig efter
den givne Orden, her er det ham. Det er da den
selvsamme Kamp, som Werther kjæmper i sin
Kjærligheds Navn, der i «Adolphe» føres af
Eleonore, og med ligesaa tragisk Resultat.
Man overdriver neppe, naar man betegner
denne Roman som det første Forbillede for en hel
efterfølgende Litteratur, de psychologiske Studier.
Det er Behandlingsmaaden af det Erotiske, som her
er ny. Langt borte i det Fjerne øine vi den Tid,
da Amor, som i Voltaire’s Poesier fremstilledes i
Skikkelse af det elskværdige Barn, vi alle kjende
fra Thorvaldsens Basreliefer. For Voltaire var
Amor Fornøielsens Gud, «Les ris, les jeux et les
plaisirs» vare hans Ledsagere. For Rousseau
ethan Lidenskabens Gud. Hos Goethe skildres han
endnu langt mindre som en velgjøreiule Dæmon;
man forstaaer vel, naar man læser Goethe, hvad
Schopenhauer mente, da han skrev, at Amor,
overalt forfølgende sin egen Villie, intet Hensyn
tager til Individernes Ulykker. I Faust, den nye
Tids første Digt, er Amor forvandlet fra et
skalkaktigt Barn til en stor Forbryder. Faust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
