Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Madame de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da Sverig efter Robespierres Fald havde
anerkjendt den franske Republik, vendte hun
tilbage til Paris og udfoldede under Directoriet en
fremragende politisk Virksomhed, hvis Formaal
var en parlamentarisk Forfatning og Fred med
Europa. Det var ved hendes Indflydelse, at
Talleyrand blev Udenrigsminister. Hendes Salon
var Midtpunktet for det «moderate» Parti, desuden
et politisk Samlingssted af første Rang, og her var
det, at Benjamin Constant snart blev Hovedpersonen
saavel i de politiske Intriguer som i Husets
Herskerindes Gunst.
I Aaret 1800 udgav hun sit første større
Arbeide «Litteraturen, betragtet i sit Forhold til
Samfundets Institutioner», et Værk, som efter
Hovedmassen af sit Indhold maa henføres til den
store Gruppe af Skrifter, der i alle Europas
Hovedlande lige siden Renaissancens Tid behandlede
det Spørgsmaal, om den antike eller moderne
Litteratur stod høiest. Det er samme Problem,
der meget kort efter dukkede op i Chateaubriands
Bog om «Christendommens Aand.» [1] Mme de
Staël erklærer sig ligesom senere Chateaubriand
for de moderne Litteraturer. Men Aarsagen er
forskjellig: han udleder deres Fortrin fremfor den
antike af den Omstændighed, at de behandle
christelige Sujetter, som Oldtidens Forfattere Intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
