Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
kåve vi (Jölger 17 naviie på prälater og riddere) hängt vore
segl for dette brev.
Scriptum Kalmar 1391 Margretedag (■>.- 20 juli).
Ser man p& (let her analyserede brev, BvneB det unägteligt, at
meget tåler for deri at se et vidnesbyrd. Förrest i brevet, hvor
ud-Btederne ellerB plejer at opregnes, findes her ingen navne; de 17
mänd, der skal ndfàrdige brevet, nävnei först ved slutningen af dette,
hvor vidnerne har deres regelmässige pläds. Efter Bin ordlyd
refe-rerer brevet, at der i Kalmar var dagtinget en förening raellem
ri-geme af disses fyrste og mänd; det siges ikke, at det er udstederne,
der har dagtinget, ja det kan end ikke af brevet ses, at de har varet
med derved. Intetsteds udenfor brevets slutningBformular träder
udstederne frem og tåler myndigt i deres eget navn; intetsteds hedder
det: vi beslutte, vi dagtinge el. lign. Ja, udstederne nävnes
over-hovedet ikke sora nogen statsmvndighed; de kaldes ärkebisper, biskopper,
riddere, d. v. s. deres stilling i samfundet betegnes; men der siges
intet om deres stilliug i staten, de kaldes ikke kongens og rigets
rådgivere. Alt dette tyder på, att brevet er affattet som et vidnesbyrd.
Er der da i brevet slet intet, der tåler for, at det bör tydes
som en beslutning? Jo, Hr Rydberg har till stötte herfor anfört en
eneste sätning; den er aftrykt i hans sidste artikel s. 322, og jeg
har fremhävet den ved understregning i analysen af brevet ovenfor.
Taget alene vilde denne sätning ganske vist tyde på, at udstederne
tåler med en vis myndighed, större end blötte vidners. De udtaler
vel deri ikke en beslutning, men dog i det mindste en »högtidlig
försäkran»; de gå derved ligesom i garanti for förbundets overholdelse.
Men vel at märke, det er også det eneste, som Hr Rydberg har
knunet anfore til fordel for sin tydning; alt hvad der derimod er
anfört ovenfor, passer slet ikke dertil; — og det er dog en grundlov
for al fortolkning, at man skal fortolke ud fra det overvejende og
regelmässige, ikke fra den afvigende enkelthed.
Dertil er det jo ingenlunde således, at den fremhävede sätning
slet ikke kan forenes med opfattelsen af brevet som et vidnesbyrd.
Jeg har i 1889 forklaret, at disse ord i virkeligheden ikke hörer med
til vidnernes slutningsudtalelse, men at de fra koncipistens side er
tänkte sora slutningen på selve forbuudsaftalen, beregnede til ligesom
alt det foregående at indfores i de enkelte rigers stadfästelsesbreve.
Efter denne opfattelse bliver det, som udBtederne stadfäster ined
deres segl, kun dette:
at alle disse stykker er således a/talte (/) og således skal
fuld-drages (2), netop svarende till: 1. aftalen om den dagtingede
förbindelse, 2. aftalen om forbundsbrevenes udfàrdigclse (at der skal
udgives breve osv.). Denne förklaring vilde väre utvivlsom, hvis
koncipisten her föran havde indskudt: Til vidnesbyrd (eller: til mere
beväring); nu har han ikke indfört disse ord, åbenbart fordi han har
haft dem én gang lige i forvejen, og derved er slutningsforraularens
tydning blevet tviv]som. Se, på denne måde kan den afvigende
enkelthed briuges i overensBteramelse med aktens hovedkarakter. Hr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
