Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Studierna ved Universitetet og de første videnskabelige Arbejder. 1835-1839
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de havde standset ham i et andet Arbejde, nemlig en Besvarelse af et af Universitetet
1836 udsat Prisspørgsmaal: »Hvilken Forskel viser der sig mellem Fuglenes Træk og
Fiskenes Vandringer saavel i Henseende til Aarsagerne til disse periodiske Bevægelser
i begge Dyreklasser, som i Henseende til Maaden, paa hvilken de udføres, og til Tiden
og Retningerne, hvori de ske? Hvilket alt bliver at oplyse ved Erfaringer hentede især
fra den europæiske Fauna«. Han var derfor i Aarets sidste Maaneder travlt
beskæftiget med at faa denne Afhandling færdig.
Det er alt fortalt, hvorledes Stp. paa Reinhardts Opfordring i Thy havde gjort
Studier over Fuglenes Træk. Som det stadig var Steenstrups Skik at udspørge Folk og
sætte dem i Bevægelse for at skaffe Oplysninger, ser man af hans Brevveksling, hvordan
han rundt om hos Samlere, Landmænd, Jægere, endog hos Svogeren paa Færøerne Pastor
H. B. Kaarsberg, søgte at indsamle Oplysninger, der kunde skaffe Klarhed om dette
Emne.
I Jan. 1838 faldt Bedømmelsen; den er affattet af Professorerne Hornemann,
Reinhardt, Schouw og Forchhammer. Her hedder det, at Forfatteren i Fremstillingen af
Dyrenes Vandringer ikke overalt havde i lige Grad set skarpt. Fiskenes Vandringer
havde hidtil været lidet bearbejdede, og derfor fortjente alt, hvad der i Afhandlingen
var samlet fra de nyeste Faunaer, og den Maade, hvorpaa det var bragt i god
Sammenhæng, ikke ringe Ros. Ogsaa om Fuglenes Træk var meget samlet og undersøgt, om
Forf. end ikke havde faaet alt med og heller ikke altid havde haft Held i at afhjælpe
de manglende Iagttagelser ved Formodninger. Ligesaa var der noget mindre klart og
skarpt i Sammenligningen mellem Fugletrækket og Fiskevandringen; men dette kunde
forklares ved, at Forf. havde maattet afslutte sit Arbejde ret hurtigt. Ved den Flid,
der var anvendt paa Indsamlingen, ved Behandlingens Skarpsindighed og det ikke ringe
Lys, der var kastet over Emnet, var Afhandlingen imidlertid værdig til Prisen.
Saaledes havde Stp. givet Vidnesbyrd om, at han med Kraft og Held formaaede
at behandle Emner fra meget forskellige Grene af Naturhistorien. Det samme udtaler
da ogsaa Prof. Reinhardt i en Erklæring ved Aarets Slutning: »Hr. cand. philos. I.
Steenstrup har siden flere Aar med sjælden Grundighed og anstrængt Flid dyrket
Naturhistorien og de nærmest med den i Forbindelse staaende Dele af Fysik og Kemi. Det
er især Zoologi og Geologi, som mere specielt beskæftige ham. Hans Studier i den
førstnævnte Videnskab ske for en Del under mine Øjne, og jeg har med Glæde bemærket
hos ham den Samvittighedsfuldhed i Undersøgelserne, den Klarhed i Opfatning og den
Dygtighed i Combinationer, uden hvilke ingen kan uddanne sig til en fortrinlig
Naturforsker«. (17-12-1838).
Men alle disse Studier burde jo afsluttes ved en akademisk Prøve, og hvilken
Eksamen kunde man underkaste sig i de naturhistoriske Fag? Først 1848 indførtes den
nu bestaaende Magisterkonferens. Imidlertid havde man allerede tidligere en Konferens,
selv om den var af en anden og mindre regelbunden Art.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
