Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
snoge”) i flere Værelser« (Don Ranudo); »den Donau-
strømmen løb noget for sterk: (Pol. Kandestøber).
Horsere har enkeltvis Former som Katter, Dager,
Baader, Hæler, Penger; »en klumpede Meelgrød
(norsk udt. klompete). Men i det hele og store
skriver HorerG Dansk, og det bedre Dansk end de
Danske selv.
Længe efter Horperas Tid vedblev de norskfødte
Forfattere at skrive Dansk med enkelte indsprængte
norske Vendinger, som Turrin, WEsseL, Epv. Storw,
Zeruirz o. fl. Men de norske Ord og Former ansaaes
saavel af de Danske som af norske Purister for Feil,
som burde undgaaes. Endnu den berømte Lærer
Lyper SAGEN (1777—1850) advarede i »Dansk Stilebogc,
Bergen 1811, mod alle Norskheder som »Provincial-
ismer; heriblandt nævnes en Gut (en Dreng) et Nøste
(Nøgle), Fanget (Skjødet, Klædekosten (Børsten),
det Fuglerede (den Rede), tøve (vrøvle), jeg er tørst
(tørstig), han hedte (han hed):; ikke at tale om de af-
skyelige norske Flertalsformer som Hester, Mænder.
Ved Norges Adskillelse fra Danmark i 1814 var
der tilsyneladende liden eller ingen Forskjel mellem
Dansk og Norsk. Danskerne spottede, ikke uden
Grund, over at Nordmændene kaldte sit Sprog »Norsk
Sprogforskeren Rask anbefalede dem spydig for Sik-
kerheds Skyld at give det Titelen »det Køl. Norske
!) Norsk Udt. snoke, snuse. WeEsseL har: »Piis [Pus], som
noksom kiendtes for at være snagen«; norsk snaken, at
snake.
av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
