Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
dan Hvileftund ikte af lang Varighed, thi flere Fossefald folge gjerne
efter hverandre, med ittnns ganske korte Mellemrum. Elvebaadens
spede Bygning og lange Form bevirker, at den i Fossefaldene, som
anfort, beveger sig efter enhver Bslge, stundom efter to paa engang,
men denne Bsielighed eller Elastisitet foraarsager, at den ikke knuses
i de Styrtninger og Brydninger, som Fossen gjsr paa den; stivere
byggede Baade vilde itte tomme saa godt derfra, thi de vilde ikte
tunne udholde denne Magt. Forinden man begiver sig ud paa en saa
dan Fart, bliver det sagt de Reisende, at de hverten maa tale til de
Stydsende, eller mellem sig selv indbyrdes, og at de maa forholde sig
aldeles rolige, da enhver Bevegelse letteligen kunde forvolde, at Baa
den kantrede. De her omtalte Fossefald overtreffes meget af Fosse
faldene i en Sideelv, ovenfor Karasjok, som jeg befarede paa min
fjerde Reise til Finmarken i October 1831, paa Reisen fra Karasjok
til Kautokeino.
Dagen efter vi havde forlad: Karasjok, kom vi i god Tid til
Polmak. Ssndag den 15de Juni afholdtes her Gudstjeneste; Dagen
efter fortsatte vi Reisen til Seida, hvorfra vi gik over Varangerfjeldet
og kom endnu samme Dag til Vadso.
Sommeren tilbragtes med de allerede omtalte og beskrevne Rei
ser i Sognene Vadss, Vards og Nesseby. Torsdag 26de August
kom vi til Guldholmen i Tana Sogn, Provstiets andet Prestegjeld.
Mandag den Iste Septbr. reiste jeg ind i Vestertanen, en af Sssin
ner sterk befolket Arm af Tanafjorden. En af de her boende Ssfin
ner havde faaet sig en Kamin i sin renlige, lyse og rummelige Jord
gamme. Fra Vestertanen gik jeg over Digcrmulfjeldet ned til Lang
fjorden. Der vare mange og dybe Elve at vade igjennem, og paa
Fjeldet overfaldtcs jeg af Storm og Snefot. Ifra Langfjorden tom
jeg til Olderfjorden. Efter 14 Dages Oyrvandringer iblandt denne
Egns Sosinner, vendte jeg tilbage til Guldholmen og havde paa denne
Scilads en ung, rast, Der
blestc en stert Kuling; saa ofte han med et fpsrgende Blik vendte sig
om til mig, og jeg nikkede venligt til ham, lyste og straalede hans
Ansigt af Glede over, at jeg lod ham raade og styre, og ikke vpfor
drede ham til at formindste Seil.
Den 30te Septbr. reiste vi til Seida. Jeg holdt her Katechisa
tion og Aftenandagt for samtlige Beboere, og Morgenen efter en Op
byggelsestnle for dem, hvorpnn jeg reiste til Polmak. Vi forblcve her
til ind i December, og jeg leste i denne Tid med Konsirmanterne,
som Soudagen den 7de Dccbr. bleve antagne. En Kvengut mnntte jeg
undervise og konfirmere pna Kvensk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
