Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Mennesker jeg havde bragt med mig, samt til ogsaa at tåge tvende
unge Finnepiger med mig".
Hr. Rode, Prest og Provst i Vestsinmarken, var da Medlem af
Stortinget og vedtog sig dette Andragende som sit eget.
Under 3die Juni 1833 afgav Committeen for Kirke- og Under
visningsvesenet sin Betenkning herover, og hedder det i denne Be
tenkning :
„Pastor St. har i sit Andragende saa fuldstendig og sandt ud
vitlet den sinste Literaturs ikte alene Nodvendighed, som det eneste
Middel til at udbrede og fremme kristelig Kundsiab og Oplysning samt
Kultur og Civilisation blandt Finnefolket, men ogsaa dens flersidige
og videnstabelige Verd og Nytte for Fedrelandet i det Hele, og der
hos Folkets hoie Krav paa at se dets efter Professor Rasis Dom
som Hovedsprog for en betydelig Del af Jordkloden snare merkelige
eldgamle Sprog reddet, vedligeholdt og renset, samt paa at vorde
delagtige med deres Landsmend i Adgangen til det aabenbarede Ord,
at Committeen intet Vieblik har veret i Tvivl om, hvorledes den
burde indstille dette Andragende. Erkjendes Viemedets Vigtighed og
Nationens Forpligtelse mod en af de fjerneste Egne i Landet tilbage
trengt Del af den, saa er det nerverende Storting, der maa gribe
de fornodne Forholdsregler til at fremme hint og fyldestgjsre denne".
Mit Andragende blev i alle dets Dele bevilget af Stortinget
den 26de Juni.
En lignende Ansogning til Hans Majestet Kongen indsendte jeg
til Hr. Bistop Kjerschow. Anssgningen blev nnadigst bevilget, efter
fortrinligen at vere blevet anbefnlet nf Hr. Bistoppen, som gjenta
gende fremhevede ikke alene det Haarde, men ogsaa Unaturlige i at
ville tvinge Finnerne til at ombytte sit Modersmaal med det nor
ske Sprog.
Fredag Eftermiddag den 14de Juni forlode vi Christiania. Paa
Forbireisen gjorde vi et Besog paa Gaarden Brette hos Hr Dahler,
som var gift med Enken efter H. N. Houge. Vi snstede at blive be
tjendte med det Indre af dette Hus, og om det kunde vere stikket til
at modtage tvende Finnefruentimmere til Undervisning i en bedre Vev
nings-Maade, end den, som benyttes i Finmarken, o. s. v. Den
20de kom vi til Nornas. Den 21de reiste min Kone med de to yngste
Finner til Dragaas Hytte eller Eidet. Jeg blev igjen med den eldste,
for Dagen efter at gjore en Udstugt til Finnerne i denne Egn, til
hvilket Viemed jeg leiede en Veiviser og Rideheste. Om Morgenen
kom vi til Bekosen, Mil fra Roraas, og jeg asteverede her en An
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
