Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar den blev gjennemført med alle sine logiske
Konsekvenser, maatte føre og hos det saakaldte
»hegelske Venstre« virkelig ogsaa førte til
Fornægtelse baade af Guds Personlighed og af
det enkelte Menneskes personlige Udødelighed. I
diametral Modsætning hertil hævdede Kierkegaard,
at »Subjektiviteten er Sandheden«; han vil hermed
slet ikke nægte det Objektive, men kun hævde, at
det som det Upersonlige er det Lavere i Forhold til
det Personlige og faaer sin væsenlige Betydning ved
at være Middel og Gjennemgangspunkt for dette. Den
absolute Subjektivitet, Gud, er den evige Sandhed;
for den relative Subjektivitet, det enkelte Individ,
gjælder det om at være i Sandheden; thi at være
udenfor Sandheden, d. e. udenfor Gud, er det Samme
som at være i Fortvivlelse eller, religieust seet,
under »Sygdommen til Døden«. At Subjektiviteten er
Sandheden, vil atter sige det Samme som, at »Sandheden
er Inderligheden«; jo mere Sandhed der er i et
Menneske, jo større Dybde der er i en Personlighed,
des større er Inderligheden. Derfor gjælder det for
hvert Menneske om at blive sig fuldt bevidst som »den
Enkelte«, der staaer med sit personlige Ansvar, sin
personlige Forpligtelse til at være i Sandheden. Denne
Kategori, »den Enkelte«, blev for Kierkegaard den
afgjørende Kategori, Spørgsmaalet om den Enkeltes
Tilegnelse af Kristendommen det Alt afgjørende
Spørgsmaal. Hvorledes skal jeg, den Enkelte, tilegne
mig Sandheden, hvorledes skal jeg faae Del i den evige
Salighed? dette bliver det Spørgsmaal, som maa have
den uendelige, den afgjørende Betydning for hvert
Menneske. Kristendom er slet ikke en videnskabelig
Theori, men Liv og Existens. Kristendommens Sandhed
kan slet ikke være Gjenstand for objektiv Viden; thi
det Uendelige, det Eviges Aabenbarede i Tiden som
Timeligt staaer for Tanken som det Ubegribelige, det
Absurde, der ikke kan tilegnes med den begribende
Fornuft, men kun kan gribes i Troen som Paradoxet.
»Just fordi Troen er det Absolute, er den for
Forstanden et Paradox.« Den troende Kristen har sin
Forstand og bruger den; men paa Kristendommen troer
han imod Forstanden, og bruger alligevel sin
Forstand for at passe paa, at han troer imod sin
Forstand. Han troer ikke paa Nonsens, fordi hans
Forstand gjennemskuer det som Nonsens; men Paradoxet
er netop som det Uforstaaelige Sandhed for den
Troende. Den troende Kristens Forhold til Sandheden
er altsaa ikke et objektivt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
