Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Cyprianus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Kristenforfolgelsernes Tid.
for stedse stænge Adgangen til Nadveren for dem, som havde begaaet en slig Synd,
selv om de angrede aldrig saa meget. Mod disse Kirkesøndringer optraadte Cyprian
med Kraft og Sindighed. Med den største Skarphed og Klarhed, men tillige temmelig
høikirkelig, udviklede han i sit Skrift »Om Kirkens Enhed« Tanken om den ene,
almindelige Kirke; Kjættere og Separatister er for ham to lige farlige Fiender for
Enheden. Kirkens Enhed beror, mener han, paa det ene Episkopat, ikke Roms men
Kirkens; alle Biskoper er lige i Embede og Værdighed som Jesu Kristi Apostles
Efterfølgere Det biskopelige Embede, siger Cyprian,«er ist; hver enkelt Bifkop
har for sig kun en liden Del deraf. »Og i dette ene, alt omspændende biskopelige
Embede ser han da det stærke Baand, der knytter Kirken sammen.« —— »Den som
ikke har Kirken til Moder«, skriver han, »har heller ikke Gud til Fader. — Ligesom
flere Straaler udgaar fra den ene Sol, ligesom flere Grene breder sig ud fra den
- ene Stamme, ligesom flere Bække løber ud fra den ene Kilde, saaledes maa alle
Kristne være forbundne med Kirken som sin fælles Sol, Rod og Kilde. Tag Straa-
len fra Solen, og Lysets Mangfoldighed er borte med den forstyrrede Enhed; bryd
Grenen afStammen, og den visner; skil Bækken fra dens Kilde, og den borttørres·«
Han forherliger Bispeembedet i følgende Ord: »Du maa vide, at Biskopen eri
Kirken, og Kirken er i Biskopen, og naar Nogen ikke er med Biskopen, da er han
heller ikke med Kirken. Udenfor Kirken er der ikke Haab om Frelse.« J disse og
lignende Udtalelser kjæmper han for Bispevældet og viser sig som en Banebryder for
den senere Eatholicisme.
Det var neppe lykkedes ham at bringe Ro og Orden tilveie, før nye Ulykker
stod for Døren En forfærdelig Sygdom hærjede Nordafrika især Karthago;
baade Hedninger og Kristne blev skrækslagne. Af Frygt for Smitte fik de Syge ikke
Pleie, de Døde blev ikke begravede, men kastede ud paa Gaden, hvor de forpeftede
Luften. Da viste Cyprian, hvad Kristi Kjærlighed formaar· Han talte indtræn-
gende til de Kristne om deres Kjærlighedspligt, og Ordet fandt Indgang, Nogle
skjød Pengesummer sammen, andre overtog Sygepleien, og Hjælp blev ydet uden
Forskjel baade til Kristne og Hedninger. Ja Biskopens Kjærlighedsiver strakte sig
endog til numidiske Menighedslemmer, som vare bortførte af vilde Røverhorder;
han samlede en betydelig Pengesum for derved at kjøbe dem fri fra Trældommen· —-
J Aarene 253—256 var Cyprian stærkt optaget af Striden om Kjætterdaabens
Gyldighed. Hæretikerne ansaa han som staaende udenfor Kirken, saa at han ikke
engang anerkjender deres Daab som gyldig. Han skriver herom blandt andet: »Hvo
kan døbes af en Død, hvad Gavn har han af hans Aftvcettelse (Sir. 34, 25). Men
det er klart, at de, som ikke er i Kristi Kirke, henregnes til de Døde, og af dem,
som selv ikke har Liv, kan en anden ikke levendegjøres, efterdi Kirken er Sn, som
har erholdt det evige Livs Naade og lever i Enighed og levendegjør Guds Folk.«
Denne Opfatning er ikke bleven delt af Kirken, der fulgte den Praxis, at Kjættere
optoges i Menigheden uden ny Daab, naar det kunde bevises, at de var døbte i
den treenige Guds eller endog blot i Kristi Navn.
Forfølgelsen brød snart løs igjen. Keiser Valerian lod i257 en Forordning
udgaa, der var rettet mod Biskoperne og de Kristnes Gudstjeneste. Cyprian blev
stevnet for Landshovdingem der spurgte, hvem han var. »Jeg er Kristen og Biskop.
Jeg kjender ingen andre Guder, uden den ene sande Gud, som har skabt Himmelen
og Jorden, Havet og alt, hvad deri er. Denne Gud dyrker vi Kristne; ham paa-
kalder vi Dag og Nat med Bønner for os og for alle Mennesker, ogsaa for Keise-
ren.« — «Er det din faste Vilje?« — »Ja en god Vilje, grundet paa Guds Er-
kjendelse, kan ikke forandres.« —— »Vil du kunne bringe det over dit Hjerte efter
Keiserens Forordning at gaa i Landflygtighed til Curubis?« — ,,Jeg gaar·« ——
»Men jeg begjærer først at vide af dig, hvilke Prester, du har.« — »Det er en god
og nyttig Bestemmelse i Eders Love, at Angivere ikke taales. Jeg angiver dem der-
for ikke; men de vil nok findes i sine Stæder.« —— »Jeg skal nok finde dem.« -—
Eyprian blev nu forvist til nysnævnte Sted, en liden By ved Havet, en god Dags-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
