Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Britiske Troesbud blandt Hedningerne paa Fastlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Rigskirken.
gjorde Modstand og endelig efter uendelig Møie omvendtes til Kristendommen. Han
bragte de Elendige ikke blot Livets Ord, men ogsaa legemlig Hjælp, idethan med
Skovenes Lægeurter helbredede de Syge; ved Bøn og Haandspaalæggelse befriede
han mange for værre Onder. Og Rygtet herom udbredte sig videre og videre; snart
var hans Navn i Alles Munde, og man begyndte at tro paa ham, som en, der var
udsendt af Gud. De Undere, som man fortalte om ham, forøgede hans Anseelse.
Snart hed det, at den fremmede Mand med Korset og ved sin Bøn havde fjernet
store Skarer af graadige Ulve, der omringede ham, eller at han ved en ringe Mængde
Brød og Øl formaaede at mætte Hundreder, snart fortaltes det, at han befriede de«
Besatte for onde Aander, ja endog vidste at fremkalde Vand af den haarde Klippe.
Fra nær og fjern ilede Nysgjerrige og Lidende hen til ham. Med hemmelig Gru
betragtede de halvnøgne Hedninger hans magre Ansigt, glansfulde Øine og den
lange, sorte Dragt, hvori han var indhyllet. Naar han begyndte at tale, syntes
de, at han hidkaldte overnaturlige Magter. — Med Bæven skrider de over Vinde-
broen og gjennem Pælegjerdet, som omgiver Brødrenes Hus, og forvandler det til
en fast Borg og et uangribeligt Tilflugtssted. Mange lærte her det glade Budskab
at kjende og blev døbte. Flere besluttede sig endog til at bo hos ham og undervises
videre i Kristendommen. Men den, som vilde blive og attraaede engang at bære
Munkenes Klædning, maatte fremfor Alt aflægge sine gamle Sædet og love Taushed,
Afholdenhed og ubetinget Lydighed. Dersom nogen faldt tilbage til de forrige slette
Vaner Drukkenskab, Raahed og Trods eller forsømte Bedetimerne ved at streife om
i Skovene, saa blev han irettesat strængt eller straffet enten ved Sult, Fængsel eller
Stokkeslag. Ved ringere Forseelser slap den Skyldige med at synge et bestemt Antal
Salmer eller at tilbringe Natten med at fremsige Bønner Men den, som dristede
sig til at tale med en Kvinde, han blev tugtet ubarmhjertig, med to hundrede Stok-
keslag. Saaledes øvede Columban en frygtelig stræng Tugt, men den var ogsaa
et virksomt Middel til at styre Germanernes naturlige Vildhed og bringe Orden i
en større Menighed.
Men med Tiden fik den kjække Munk to mægtige Modstandere, der hemmede
og hindrede hans Omvendelses- og Opdragelsesarbeide Den ene var de frankiske
Prester, som fyldte af Jversyge og Vrede lastede ham for, at han ikke underordnede
sig Paven i Rom, men derimod indførte irske Skikke og Friheder, medens han ikke
vilde vide noget af romerske Ceremonierz den anden var Frankerkongen Theodorik,
der bar Had til ham, fordi den djærve Missioncer havde revset hans udsvævende
Levnet og truet med Kirkens Straf, dersom han ikke forbedrede sig. Colum-
bans Modstandere gjorde fælles Sag og fordrev ham fra den velsignelsesrige
Virkekreds, hvor han i omkring 20 Aar havde holdt ud under Møie og Vest-tær-
lighed. Kun faa af hans Fæller blev tilbage for at fortsætte den paabegyndte
Gjerning. Han selv og Gallus, hans Ven og Discipel, naaede efter megen Om-
flakken og mangeslags Tilskikkelser det nordlige Schweitz. Ved den prægtige Bo-
densøs Strand, hvor de fandt nogle sparsomme Spor as Kristendommen, standsede de
og nedsatte sig i Egnen ved Bregenz. Her prædikede de irske Apostle Evangeliet
i Ruinerne af en kristen Kirke, og her anlagde de Haver, plantede Frugttræer, flettede
Net til Fiskefangst og ernærede saaledes baade sig selv og mange fattige Folk. Da
de gamle Fiender ogsaa her forfulgte dem, drog Columban og Sigbert langs
Rhinen dybt ind mellem Høialperne lige til St. Gotthard· Her nedsatte Sig-
bert sig ikke langt fra Rhinens Kilder, samlede en Menighed og grundlagde et
Kloster, hvorfra det glade Budskab gik ud til Graubiindtens Dale. Columban
drog over Alpernes Sne- og Jsbjerge og kom frem til Jtalien, hvor han præ-
dikede for Longobarderne og stiftede Klostret Bobbio. Her døde han i Fred 615,
efterat han i en Række af Aar havde arbeidet med stor Velsignelse og især oplært mange
Ynglinge til Evangeliets Sendebud. Hans Tilhængere blandedes senere med Bene-
diktinernes Orden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
