Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Træk af det religiøse og sædelige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Rigskirken.
Træk af det religiøse og sædelige Liv.
ysx fterat Kirken var godkjendt og beskyttet af Staten, tog den i ydre Henseende
« LCTEI et storartet Opsving. Medens de Kristne før var et ringe Mindretal»vandt
; YYZ den siden hurtig Folkets Masse, da Keiserne ikke alene begunstigede dem,
M som gik over til Kristendommen, men endog tilsidesatte og ofte forfulgte
Hedningerne J alle Byer reiste sig nu Gudshuse, der kappedes med de gamle
Templer i Pragt og Herlighed. Selve Gudstjenesten blev i denne Tid rigt udfoldet.
Under voldsomme og langvarige Kampe blev de kristelige Troeslærdomme fastslaaede
paa de store almindelige Kirkemøder. Som allerede tidligere er omtalt, levede og
virkede i denne Tid en Række af store Biskoper og Kirkelærere; i Østen straaler
med uforgjængelig Glands Mænd som Athanasius, de tre sto re Cappadocier
samt Chrysostomus og i Besten Ambrosius, Hieronymus, Augustin og
Leo den Store. Disse Mænds Arbeide viste tilfulde, hvilken Kraft der laai
den nye Tro. Denne Kraft udfoldede sig ogsaa aabenlyst for alle i en Mangfol-
dighed af Kjærlighedsgjerninger. Menighedsfattigpleien naaede nu sin største Blom-
string. Dens Omraade blev videre, den hjalp flere, og langt betydeligere Midler
end nogen Gang tidligere blev forvaltede af den. Bidrag flød fremdeles ind i Me-
nighedskassen gjennem de Gaver, som blev bragte ved Nadveren (de saakaldte Obla-
tioner) samt gjennem Kirkebøsser og Kollekterz men den væsentlige Indtægt var dog
Keiserens og formuende Mænds rige Ydelser samt de store Summer, der kom ind i
Kassen ved Testamenter eller« Gavebreve, som de nu havde Lov til at modtage. For-
valtningen blev besværlig da Menigheden i de store Byer kunde naa op til 100,000,
og Kirken havde faaet i Arv Romerrigets talløse Fattige og uhyre Armodsdom.
Baade de Trængendes store Antal og især deres Slethed vanskeliggjorde Fattigpleien
Biskopen havde den øverste Ledelse; til Medhjælpere havde han, som bekjendt, Dia-
konerne og Diakonisserne Saavidt det lod sig gjøre, opsøgte disse de Fattige ideres
Hjem, førte Fortegnelse over dem, øvede Tugt, bistod med Raad og saa efter, hvor-
ledes den tildelte Hjælp blev anvendt; Syge blev pleiede af Diakonisser.
De Trængendes Mangfoldighed og Menighedernes Størrelse fremkaldte nye
Former for Virksomheden, nemlig Diakonier og Hospitaler; i de sidste samt ved
Klostrene har Oldkirken skabt Midtpunkterne for Kjærlighedens Gjerninger i de
senere Aarhundreder Diakonier kaldtes de Huse, som i hver større og mindre By
anskaffedestil Asbenyttelse for Fattigpleien. De tjente til Opbevaring af Levnets-
midler og Klæder, men især til Herberge for reisende Kristne og til Spisesal for
Fattige. Hospitalerne var endnu mere betydningsfulde og vakte baade Kristnes
og Hedningers Beundring; de oprettedes allerede paa Konstantins Tid. Paa
disse indlagdes Syge, Blinde, Krøblinger af alle Slags samt Husvilde De anvendtes
ogsaa til Opdragelsesanstalter for Forældreløse og udsatte Børn samt til Boliger
for Enker. Her havde Diakonisserne sin daglige Gjerning Denne Omsorg for de
Fattige og Trængende drog mange Hedninger til Menigheden og bidrog til at styrke
det indre Samhold og nære Livet samt give et levende Jndtryk af Kristendommens
Sandhed. Saaledes hændte det under en stor Pest og Hungersnpd i Alexandrien,
at Hedningerne ganske tabte Modet, og enhver kun tænkte paa sin egen Redning,
medens de Kristne var virksomme gjennem hele Staden saavel mod Troens egne
som mod Hedninger. Nogle uddelte Brød til de Sultne, andre pleiede Syge, atter
andre sørgede for de Dødes Begravelse, saa at selv Hedningerne priste de Kristnes
Gud og erklærede, at de Kristne i Sandhed var gudfrygtige og fromme. Senere
ved enhver Anledning opsøgte Kirken som en tro Moder de Nodlidende og bragte
dem Hjælp Den tog sig af Enker og Faderløse, udsatte Hedningebørn, Arbeidsløse
og Arbeidsudygtige, Fængflede og Krigsfanger, Slaver og Gjældbundne, Syge og
Gamle; fremmede Menigheder og betrængte Byer og Landsdele blev heller ikke glemte;
Menighedens Kasse stod altid aaben for virkelig Nødlidende.
Men Massekristendommen gjorde, at mange blev lunkne Givere og sløve til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
