- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
82

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FJERDE KAPITEL.

Discantus og Mensuralmusikken.

Den sollyse, glade Natursang undlod ikke ogsaa at kaste et
Strejflys ind bag de skumle Klostermure. Folkemelodien og
Folkesangsdigtningen vakte omsider hos de lærde Munke Anelsen om en
Art Takt eller Rytme, noget man slet ikke havde forefundet i den
gregorianske Sang med dens vage Begreber: lang og kort. Ikke
engang den parallele Kvintsang havde endnu gjort Fordring paa
nogen bestemt Taktinddeling. Stemmerne fulgtes her nøje ad fra først
til sidst; bevægede den ene sig, fulgte den anden med i samme
Retning, men ogsaa bestandig i samme Afstand. Snarere kunde
man sige, at der i det svævende Organum, i hvilket jo én Stemme
næsten helt igennem gentog samme Tone, mens den anden
bevægede sig over den i forskellige Intervaller, kunde ligge Spiren til
en Art Taktinddeling. I Stedet for at ansætte Liggetonen, hver
Gang den anden Stemme flyttede sig, laa det jo nær af og til at
lade hin ligge nogle Slag, mens den figurerende Stemme bevægede
sig videre. Paa denne Maade kom nu og da flere Toneværdier i
den ene Stemme til at staa imod en enkelt i den anden;
Sangerne nødtes til en vis Paapasselighed for at kunne holde
sammen; Takten begyndte at spille en, om end endnu kun ubetydelig
Rolle.

Større Betydning faar Taktslaget først, efter at man omsider,
rimeligvis tidligst i Frankrig, finder paa at lade begge Stemmer
bevæge sig selvstændigt og uafhængige af hinanden. I den dybere
Stemme lagde man en og anden Melodi, som man laante fra
Folkesangen; over den lod man en højere Stemme bevæge sig i
fri Figuration. Understemmen gav man Navnet Gantus eller
Tenor, af tenere o: at holde, fordi den holdt Melodien; Over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free