Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var nødvendigt for Landgreven at holde sig paa en god Fod med Sachsens
Regent, maatte han, saa nødig han end vilde, gaa ind derpaa.
I de første Aar efter sin Ansættelse i Dresden havde Schutz fuldt op at
gøre med at reorganisere Kapellet, der i sin Tid havde staaet paa Højde med
Tysklands hedste Kapeller, men nu var stærkt i Tilbagegang. Ved paa den ene
Side at indkalde fremmede Kunstnere og paa den anden at sende indfødte
Talenter til Italien for at lære, bragte Schiltz dog efterhaanden Kapellet i
fortrinlig Stand; fra 1021—31 gjaldt det som Nr. ét blandt alle Tysklands Kapeller.
1628 søgte Schutz Orlov for igen at foretage en Rejse til Italien. Han
havde nylig mistet sin Hustru og trængte til at adsprede sig; desuden længtes
han meget efter paa nært Hold at gøre Bekendtskab med alt det ny, som var
kommet frem i den italienske Musik, siden han for mange Aar siden havde
studeret hos Gabrieli. Bekendtskabet med den ny italienske Stilart virkede i
høj Grad befrugtende paa hans Fantasi. Havde hidtil Gabrieli været hans Ideal,
delte han fra nu af sin Interesse mellem denne og Monteverdi. Uden at
fornægte sin gamle Lærer og hans Lærdomme, gav han sig med Iver til at studere
den ny dramatiske koncerterende Stil, i hvilken Sangstemmer og Instrumenter
kappedes om at frembære Tekstindholdet, og i hvilken den personlige Følelse
fandt Udtryk i Toneforbindelser, som ingen i ældre Tider vilde have vovet at
benytte. Schutz blev borte i et Aar og var netop vendt hjem til Dresden, da
den svenske Krig brød ud. Sachsen blev Krigens Midtpunkt, og det
kurfyrstelige Kapel gik derfor nu en sørgelig Tid i Møde. De store Pengesummer, der
gik med til Armeens Udrustning, gjorde det foreløbig umuligt at udrede nogen
Lønning til Kapelmusikerne, der som Følge heraf dels toge Flugten, dels fristede
Sult og Nød. Forgæves søgte Schutz at lindre de stakkels Musikeres Trang ved
at understøtte dem af sin egen Lomme og ved at gaa i Forbøn for dem hos
Kurfyrsten. Forholdene stode i Øjeblikket ikke til at ændre. De forsultne
Kapelmusikere tabte lidt efter lidt Interessen for deres Gerning, og Schutz’s
Stilling blev fortvivlet. Han indsaa, at han maatte gaa til Grunde, hvis han
Aar ud og Aar ind skulde vedblive at virke under saa fortrykte Forhold.
Netop paa dette Tidspunkt modtog han fra Danmark Opfordring til for en
Tid at ombytte Dresden med København. I Anledning af Prins Christian’»
fore-staaende Formæling med Kurfyrsten af Sachsens yngste Datter. Magdalena Sibylla,
trængte man i den danske Hovedstad haardt til den tyske Kapelmesters Hjælp.
Efter en Del Vanskeligheder opnaaede Schutz at faa Orlov, og i December 1633
indfandt han sig i København.
Inden vi gaar nærmere ind paa Schiitz’s Virksomhed i Danmark, bliver
det nødvendigt paa dette Sted at give en kortfattet Skildring af de hidtil værende
danske Musikforhold 1).
Omkring Reformationens Tid var det her hjemme især Latinskolerne og
Universitetet, som plejede Kunstsangen. Det var hovedsagelig fra
Latinskolerne, at man tog Sangere til det kongelige Kantori eller Sangerkor, *)
*) Da Forf. ikke har haft Lejlighed til paa dette Omraade at foretage
selvstændige Studier, støtter jeg mig i det følgende paa de Beretninger, som
alt foreligge i 1) V. C. Ravn’s: Koncerter og musikalske Selskaber i ældre
Tid (se Musikforeningens Festskrift 1886), 2) Dr. Ang. Hammerich: Musikken
ved Kristian den 4des Tid, 3) Overskou: Dansk Teaterhistorie, 4) P. Hansen,
Den danske Skueplads, o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
