Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fortrydelig over at være bleven sat i Skygge af Farinelli, der i
Modoperaen var Genstand for saa storslaaede Ovationer, at selv
lians medspillende, Senesino og Francesca Guzzoni, toge Anledning
til at rejse deres Vej. Farinellirusen varede dog kun kort,
bogstavelig kun én Saison, og efter den indtraadte der en Slappelse. De
mange Operaopførelser havde omsider gjort Folk musikmætte, og
da Saisonen 1736—37 tog sin Begyndelse, var det i London den
almindelige Mening, at de to Operateatre i en nær Fremtid begge vilde
blive nødte til at lukke. Handel havde ved denne Tid ikke alene
tilsat hele den Formue, han i Aarenes Løb havde samlet sammen,
men han var ogsaa, hvad Helbred angik, en ødelagt Mand. Et
Slagtilfælde berøvede ham i denne Vinter Brugen af den højre Arm
og angreb for en Tid ogsaa hans Forstand. Ved Saisonens Slutning
maatte han affærdige sine Sangere med halv Betaling og rejste saa
til Aachen for at underkaste sig en Kur ved de derværende
Ther-malbade. Samtidig maatte ogsaa Modoperaen give tabt paa Grund
af Kassemangel. Farinelli havde i denne Saison den ene Gang efter
den anden sunget for tomme Bænke; han tog nu til Paris og derfra
til Spanien; i London var der ikke mere for ham at gøre.
Händel indlod sig siden ikke mere paa noget selvstændigt
Operaforetagende; de Operaer han skrev efter 1737 opførtes under
en andens An- og Tilsvar. Det var Heidegger, der Vinteren efter
endnu engang prøvede sin Lykke som Operaentreprenør, men han
maatte straks igen give tabt; den italienske Opera besad i London
ikke mere sin gamle Tiltrækningskraft. Händel’s to sidste Operaer,
„Imeneo“ og „Deidamia11, kom ganske vist igen frem paa
Foranstaltning af Komponisten selv, men han hjalp sig til deres Opførelse
med de Kræfter, der da tilfældigvis vare til Stede i London, og
vogtede sig vel for tiere at begynde med fast engagerede Sangere.
Händel gik som Operakomponist ikke reformatorisk tilVærks,
saaledes som f. Eks. Gluck og Wagner. Han øste i Hovedsagen af
samme Kilde som Hasse, Porpora o. s. v. Hans Forbillede var paa
Operaens Omraade Alessandro Scarlatti og hans Standpunkt
fuldstændig italiensk. De schablonmæssige Former, der laa til Grund
for Scarlatti’s Opera, gaa ogsaa igen hos Händel, og der findes blandt
hans Operaarier ikke faa af den Art Glans- og Bravurnummere. der
kun have det Maal, at stille denne eller hin store Sangers
Stemmemidler i et fordelagtigt Lys. Og ikke desto mindre indeholder
Håndel’s Operamusik mange og store Momenter, der vidne om, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
