Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
studere i Italien, fik Lov til at leve det rigere aandelige Liv med
i Wien? Kunstnerisk maa han have Frihed. „Die freyen Kiinste
und die so schöne Wissenschaft der Composition dulden keine
Handwerksfesseln: frey muss das Gemiith und die Seele
sein“ (Brev til Wiener-Musiksocietetet 1779). Altsaa kunstnerisk
Frihed var Haydns bevidste Krav — personlig Frihed ikke i samme
Grad. Naar Haydn da færdes i det daglige Liv, er han den stille,
patriarkalsk anlagte, ordenselskende, sirlige og pyntelige
Borgermand. Men sætter han sig til sit Klaver (han arbejdede mest ved
Instrumentet og stedse i fuld korrekt Paaklædning), da strømmer
Idéer, lystige og kaade eller højtstræbende og højtidsfulde ind paa
ham; han er helt Kunstner: fri, modig og glad. Dog ogsaa som
Kunstner har Haydn sin Begrænsning, nøje sammenhængende med
hans hele Personlighed.
Han kunde galant gøre Kur til Damerne, og han var langtfra
uimodtagelig for Kvindens Tillokkelser; men han bemestredes ikke
af disse Følelser, og som Brendel ganske aandrigt har sagt det, et
højere kvindeligt Ideal var ikke gaaet op for ham. I hans Musik
vil man da forgæves lede efter Toner, der klinger igen af en inderlig
Betagethed eller erotisk Varme. — Haydn var en religiøs Mand;
han bevarede gennem sit Liv en barnlig Tro paa et godt og
kærligt Forsyn, og han tvivlede ikke om at staa under dets særlige
Varetægt. Som god Katholik opfyldte han alle de ydre Former;
allerede meget tidlig skrev han foran hvert paabegyndt Stykke
Ordene: In nomine Dei og som Slutning: Soli deo gloria eller Laus
deo. Men alt dette satte ikke hans Sjæl i stærkere Svingninger;
han havde næppe tilkæmpet sig sin Tro, og han reflekterede ikke
over den. Nogen dybere religiøs Bevægelse vil man ikke finde i
Haydns klare og. lyse Tonekunst, der er Mysticisme saa fjærn som
noget*). — Haydn var kort sagt det 18de Aarhundredes gode
Borger, der i tilfreds Ro saa op til sin Gud som til sin Landsfader.
Han var for sund og jævn til at smittes af Tidens Sentimentalitet
og overspændte „Sturm und Drang“. Han læste jo ikke engang
de samtidige Forfattere. Praktisk tog Haydn først og fremmest
paa sin kunstneriske Mission. Han var uddannet ad naturlig
praktisk Vej. og enhver Æsthetiseren skyede han; kun ganske faa og rent
naive, umiddelbare Ytringer har han efterladt sig om sin Kunst.
l) „Gud har givet mig et glad Hjærte, saa vil han nok tilgive mig naar jeg
tjæner med Glæde (fröhlieh).”
Illustr. Musikhistorie. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
