Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
yngre (1825—99) blev Wienervalsens Konge, skattet af Wagner og Brahms,
Komponisten af An der schunen, blanen Donau (oprindelig komponeret som
Sangvals, en Form, der nu i Tredserne kom i Mode), om hvilken Hanslick siger,
at den er som ,_et Citat, et Slagord for alt, hvad der er skønt, kært og lystigt i
Wien. Ved Siden af Fader Haydns Folkehymne, som fejrer Kejser og Herskerhus,
har vi i Strauss’ Skønne, blaa Donau en anden Folkehymne, der besynger vort
Land og Folk“. — Den Mærkelighed fortjæner at noteres, at ogsaa dette
Mesterværk i det Smaa, da det fremkom,
modtoges med Kulde og først efterhaanden
tilkæmpede sig sin Berømmelse. — Johann
Strauss udvidede og udviklede yderligere
Kapellet, han bragte endog Wagnerske
Fragmenter (af Tannhaiiser, Lohengrin,
af Tristan og lsolde) og det paa et meget
tidligt Tidspunkt; og han satte
Koncertrejserne i System, udstrakte dem til
Rusland og Amerika og lagde Grunden til en
anseeligF ormue. Efterhaanden trak Johann
Strauss sig dog tilbage fra
Dirigentvirksomheden og overlod Kapellet først til
Broderen J o s e p_h (1827—70), ogsaa en
begavet Dansekomponist, senere til
Broderen Eduard (f. 1835), der nu leder
det som~*s!3sle Repræsentant for den
Strauss’ske Slægt. — Johann Strauss fulgte
som Dansekomponist sin Faders Fodspor,
men uden at opgive de ejendommelige
Wienertræk er hans Valse yppigere og
kokettere end Faderens; det er en
Dansemusik, der er blevet sig selv mere bevidst,
har mistet sin Naivetet og bejler til
Publikum, der nu er blevet et Verdenspublikum.
Den har bevaret sin daarende Ynde, sit
Stænk af Melankoli, sin Sanseglød og
Livsglæde, sin Melodifryd uden altfor stor
Kræsenhed. Kunstnerisk set er det Valsens
Højdepunkt, thi ingen Dansekomponist
har anvendt saa megen Smag, Opfindsomhed, ja Aandfuldhed paa harmoniske,
rytmiske og orkestrale Enkeltheder som Johann Strauss, og ingen har lagt saa
megen Fantasi og Poesi ind i Introduktioner og Codaer, der yderligere udvidedes
og det saaledes, al Introduktionen nok saa meget som selve Valsen kom til at
rumme den Stemning, som Titlen angiver. Men det var tillige Wienervalsens
Kulmination. Selve Strauss’ Valse rummer allerede en begyndende Dekadence,
blandt hans talløse Dansestykker findes indholdsfattige eller tomt behagesyge,
hvori Wienervalsens fine og skønne Egenskaber kun i ringe Grad træder frem
— og endnu mere ordinære er de senere Dansekomponister; gennemgaaende
staar de paa et lavere musikalsk Trin, selvom nogle iblandt dem kan have
Talent, Lystighed og Melodilethed. To Komponister, der paa Strauss’ Tid var
farlige — om end i Virkeligheden underordnede — Medbejlere til hans Ry, var
Fig. 244. Johann Strauss.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
