Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forsømt blev den dog ingensinde, og ihvertfaldt alt som andre Foreninger
dannedes, først maaske en Smule som Opposition, senere mere som Udfyldning af
Musikforeningen (Euterpe, Korforeningen. Koncertforeningen1)), maatte hin Kritik
ganske forstumme. Og mange Aar før sin Død stod Gade som den uantastede
Primas i dansk Musikliv i Kraft af sit Verdensry som Komponist, sine fortræffelige
Dirigentegenskaber og sin usvigelige kunstneriske Forstaaelse og Smag.
Og — bør man straks tilføje — den Stilling. Gade saaledes vandt, havde
han kunnet hævde ved sin sjældne Flid og sin pligttro Livsgærning. Ti ikke
blot i Musikforeningen blev der Aar efter Aar lagt Beslag paa hans
Arbejdskraft ogÆvner. 1851 blev han Organist ved Garnisonskirke for 1858 at forflyttes
til Holmens Kirke, hvor han var ansat til sin Død, omfattende ogsaa denne
Virksomhed med fuld Interesse og udøvende den med stor Omhu. En ganske kort
Tid (i 1862) var han — efter Gläsers Død — Kapelmester ved det kgl. Teater,
men opgav selv denne Stilling, der kun lidet passede hans Naturel og
kunstneriske Stræben. Derimod kastede han sig med Iver over den Opgave, der
stiledes ham, da Musikkonservatorieta) grundedes (ved Juveler Moldenhawers
Offervillighed) og udfoldede her megen ordnende og administrativ Ævne. I
Forening med I. P. E. Hartmann og Paulli blev han Konservatoriets Direktør, men
Gade var sikkerlig den ledende Aand, og den der ikke blot valgte Anstalten de
bedste Lærerkræfter, men selv paatog sig Undervisningstimer og holdt Øje med
den daglige Virksomhed.
Med Rette har A. Hammerich kunnet betegne Aartierne 1850—90 som
.Gades Tidsalder* i dansk Musik og det ikke blot under Hensyn til, hvad der er
anført om hans mere udvortes Gærning, men mest fordi Gades skabende Aand
Aar igennem var fuldt virksom, saaledes at han — oftest naar han i
Sommer-maanederne hvilede ud efter Vinterens Slid i naturskønne Egne i Hovedstadens
Nærhed, særlig i Lyngby og Fredensborg — kunde frembringe i næsten uafbrudt
Følge en Række store og rige Værker, hvoraf mangt et satte Præg paa dansk
Musikliv i lange Tider og fandt Vej vidt om i Verden.
Kun da Gade i 1855 mistede sin unge Hustru, Hartmanns Datter Sophie,
indtraadte en kort Pavse i hans Kompositionsgærning8). Han havde ægtet hende
1852 og — tør man vel nok sige — hyldet hende i sin B-dur-Symfoni (1850)’
og i Foraarsfantasien for Solosang og Kor med Klaver og Orkester (komp. 1852),
*) Euterpe stiftedes 1865 af Emil Horneman, Gotfr. Matthison-Hansen og Hornbech, senere
Kantor, i Forening med de norske Musikere Nordraak og Edv. Grieg, der da opholdt sig i
Kbhvn. Foreningens Program var at være „Organ for den musikalske nordiske
Kunstner-ungdom, hvis Arbejder hidtil have savnet Lejlighed til almindelig Udbredelse" — og
Koncerter, som det synes til billige Priser, skulde afholdes en Gang om Ugen. Euterpe bestod
kun faa Aar.
Korforeningen stiftedes af den tidlig afdøde Komponist Axel Liebmann (1849—76,
Korstykker og Sangel i Forening med Viktor E. Bendix og bestod fra 1873—76.
Koncertforeningen stiftedes 1874 af 30 Musikvenner med det Formaal at opføre større
Musikværker, navnlig nyere Frembringelser. Foreningen virkede først privat, men traadte
1879 offentlig frem. Den raadede over et betydeligt blandet Kor og udfoldede en
fortjænst-fuld Virksomhed ved at bringe yngre danske Komponisters Værker frem og gøre Kbhvn.s
Musikpublikum bekendt med tremragende udenlandske Komponisters Arbejder. Foreningens
Hovedleder var Otto Malling, oprindelig i Forening med Horneman og derefter
Lange-Mtlller. Koncertforeningen indstillede sin Virksomhed 1893.
2J Jfr. herom og om det tidligere, SiboniskeKonservatorium A. Hammerich: Kbhvn.s
Musikkonservatorium 1892.
31 Denne omfattede yderligere i Aarene 1848—52 bl. a. Oktet op. 17, Operaen Mariotta, der
opførtes 1850 uden Held og blev Gades eneste Forsøg i denne Genre, den anden Violinsonate,
Aquareller for Klaver, Bilder des Orients (Sangej, tre Tonestykker for Orgel, Novelletter,
Folkedanse og Akvareller for Klaver m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
