Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkevisernes literære historie - De danske visers historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
De norske folkeviser har havt en sørgelig Skjæbne; de er først
bleven optegnede i en tid, da folkevisernes glansperiode forlængst
var forbi, da de kun som mere eller mindre forvanskede rester
levede igjen i folkets erindring. Vistnok er det beundringsværdigt,
hvad folkets hukommelse har kunnet bevare; men en ting er dog
sikker, at selv den bedste hukommelse undertiden har slaaet feil,
at misforstaaelser har sneget sig ind, at det gamle sprogs
degeneration har forandret ord og ordformer, saaledes at de tildels ikke er
til at kjende igjen.
5 Hvor ganske anderledes heldig har ikke Danmark været stillet
i denne henseende! Allerede i det i6de og i/de aarhundrede blev
en hel del danske viser optegnede. Viserne var dengang vistnok
allerede flere hundrede aar gamle, og det var i borgestuen, at de nu
levede sit kraftigste liv; men selv i «høienloftsalen» var interessen
for dem ikke uddød, og i fruerstuen var den saa levende, at
indsamlingen og optegnelsen af gamle viser fra middelalderen en tid
synes at have været en modebeskjæftigelse blandt de danske
adelsdamer saavel som blandt andre boglærde personer. Den
betydeligste af disse visesamlinger er KAREN BRAHE’S foliohaandskrift,
bevaret den dag idag i KAREN BRAHE’S bibliothek i Odense; det
indeholder hele to hundrede gamle viser. Flere af disse haandskrifter
benyttede ANDERS SØRENSEN VEDEL til sin i 1591 i trykken udgivne
folkeviseudgave. Den bestaar af «It Hundrede vduaalde Danske
Viser». Da dette er den ældste trykte visesamling i Norden, ja
overhovedet i hele den del af Europa, hvori disse viser har havt
sin hjemstavn, lader jeg P. HANSEN’S poetiske pen fortælle lidt
udførlig om dens tilblivelse, hvad der har saa meget større berettigelse,
som samlingen ogsaa er af stor betydning for Norge.
«VEDEL’S Udgave af Viserne,* skriver P. HANSEN i første bind af sin
«Illustreret dansk Literaturhistorie», «er knyttet til en af vor Renaissancetids mest
tiltalende Episoder, omstraalet af en mediceisk Glands, som gjør den litteraire
Begivenhed end mere mindeværdig, en Situation, som kunde fortjene at fastholdes og
forherliges i et Historiemaleri, der blev Nationalejendom. VEDEL begav sig en af
de første Sommerdage 1586 paa Rejse for at indsamle Oplysninger til sin
Danmarkshistorie. Frå sit Hjem i Ribe tog han over Fyen og Sjælland og kom en Dag i
Juni til Hveen for at gjæste sin Myndling og Rejsefælle fra fordums Tid, TYGE
BRAHE, der levede her som en Fyrste paa det stolte Uranienborg, omgiven af sine
Disciple, af den Medhjælperskare, der syslede i hans Laboratorier og drev hans
[-Folkevisernes-]
{+Folke-
visernes+}
literære
historie.
De danske
visers
historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
