Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Gerhard Treschow - Nicolai Nannestad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 . Femte tidsrum 1750—1814.
Istedetfor den «hellige, dybttilhyllede gysen» anbringer TRESCHOW
gemytlig et veldækket middagsbord. Hvis gamle fader HOLBERG
har læst parodien, saa har han uden tvivl moret sig over denne
skøieragtige protest mod opstyltetheden i den sunde sans’s navn.
Hvorledes HOLBERG stillede sig til disse nye foreteelser fra hans
sidste leveaar, ved man forresten ikke af direkte udtalelser. Han
iagttog en fornem, bedrøvet og afvisende taushed. Det maa jo
ogsaa have været meget trist for denne klare og lyse aand at se
de tyske taagebanker trække op over hans blanke aftenhimmel.
At taagerne virkelig for alvor var begyndt at trække ind over
den dansk-norske literatur, det havde en anden nordmand allerede
aaret i forveien givet vidnesbyrd om. Det var den unge
nordmøring Nicolai Nannestad, der i aaret 1751 paatog sig at forklare
og forsvare KLOPSTOCK’S første ode til FREDRIK DEN SJETTE. Han
synes at have været et skolelys; thi han blev student fra
Trondhjems skole allerede i tjortenaars-alderen, og siden havde han havt
anledning til at studere ved flere tyske universiteter, hvor den nye
tyske poesi havde gjort et dybt indtryk paa hans ungdommelige
følelsesliv. Omtrent samtidig med KLOPSTOCK’S ankomst til Danmark
var han — 21 aar gammel — vendt hjem til Kjøbenhavn og var
bleven lærer ved kadetakademiet. Og da nu KLOPSTOCK’S første
ode til FREDRIK DEN SJETTE, denne opstyltede tak for hofpensjonen,
ikke faldt i publikums smag, saa paatog han sig med ungdommelig
selvfølelse at «klare braserne». Det var en sørgelig feil hos
danskerne og nordmændene, at de ikke havde sans for ægte poesi.
Nu vilde han gjøre sit for at hjælpe paa denne mangel. Han
offentliggjorde en «Paraphrasis og Oplysning over Hr. Klopstocks
Ode til Kongen, til deres Tjeneste, som beklage sig over, at det
poetiske Skrift Messias er dem for høyt og uforstaaeligt, velment
opsat af N. N.» Parafrasen og oplysningen var imidlertid mindst
ligesaa opstyltet som oden selv og gav den heller ikke noget efter
i retning af kongesmiger. En prøve af den kan man finde i
L. DIETRICHSON’S «Omrids af den norske Poesies Historie» (I, 122—
123) og hos P. HANSEN (II, 144). Jeg finder det ikke umagen værd
at citere den.
En tilhænger af ganske anden modenhed og gehalt fik
KLOPSTOCK^ retning i STENERSEN, atter en nordmand.
Nannestad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
