Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
732 Femte tidsrum 1869—1890.
idé har han givet kjød og blod i form af en stor og livfuld allegori.
Ideen var den, som han allerede høsten 1877 i en tale i det norske
studentersamfund havde udtrykt med formelen «at være i sandhed».
IBSEN havde netop i de dage udgivet «Samfundets støtter», der jo
ogsaa handlede om fortielsens og hykleriets ødelæggende indflydelse.
En stærk aand har netop paastaaet, at vi lider af dulgt
kjæltring-skab herhjemme, sagde BJØRNSON i sin tale; det troede nu han ikke;
hvad vi led af, var mangel paa mod til at være sande. Vi turde
ikke bekjende de tvivl, vi nærede; vi turde ikke engang vedstaa den
overbevisning, vi havde, saafremt den stred mod den almindelige
mening. Det løsen, som først og fremst maatte stilles os, det var
«vær i sandhed!» Det gjaldt paa alle Omraader.
I «Det ny system» har han taget dette løsen for sig, ladet en
ung mand stille det som sit paa et enkelt Omraade og vist, hvorledes
det vil gaa under gjennemføreisen af det. Den ydre ramme, indenfor
hvilken det hele bevæger sig, har han hentet fra norske
jernbaneforhold, som han forresten har behandlet med stor digterisk frihed,
saaledes at ingen person og intet bestemt system blivet rammet.
Generaldirektør Riis har indført et nyt system i
jernbanebygningen og er bleven en mægtig mand paa det, De fleste ingeniører
holder paa systemet, og de, som ikke gjør det, lader alligevel, som
de holder paa det; det gaar jo ikke an at opponere mod den
almægtige generaldirektør, der holder alles fremtid i sin haand.
Da kommer den unge Hans Kampe hjem fra sit lange studieophold
i udlandet, og trods alle advarsler, trods alle Paamindelser om, hvor
meget han resikerer, og hvor liden udsigt han har til at vinde seier
for sandheden, blotter han i en bog systemets mangler med
ubønhørlig mathematisk nøiagtighed. I det første øieblik lider han
nederlag paa nederlag; men BJØRNSON’S optimisme fornægter sig
ikke: han tror helt og fast paa sandhedens evne til at seire ved
egen kraft; først vækkes der diskussjon, og saa falder den ene efter
den anden fra det patenterede system, indtil generaldirektøren staar
der alene som en slagen mand, der ikke engang selv længer tror
paa sit eget system. Der kan her peges paa en ganske oplysende
modsætning mellem dette stykke og IBSEN’S «En folkefiende», der
paa det klareste lægger de to digteres opfatning af menneskene og
samfundet for dagen. Hos IBSEN er det sandhedens forfægter, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
