Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
838 Femte tidsrum 1869—1890.
istedetfor at puge «monebimini». Men paa samme tid var det
noget mere, noget betydeligere og værdifuldere. Det var digterens
kjærlighed til livet og virkeligheden, hans had til alt, som var
livs-forladt, hans kjærlighed til folket, det, som kjæmper og arbeider,
hans had til alt, som efter hans mening bare var skadelige
snylteplanter paa det store demokratiske samfund. Aristokraten og
nydel-sesmennesket i hans natur gaar her broderlig haand i haand med
hans demokratiske overbevisning, og denne mærkelige forbindelse
er ikke enestaaende i hans produktion. Den har præget en stor
del af hans arbeider og udgjør en af hans mest iøjnespringende
eiendommeligheder som forfatter. —
— Frå skolen kom ALEXANDER KIELLAND i 1869 til
universitetet. Trods sin lange skolegang og sit lette hoved fik han ikke
nogen god eksamen. Han slåp fra det med et haud illaudabilis.
Og til anden eksamen var han ikke flittigere. Denne i sin tid saa
underlig komplicerede eksamen kunde man lære meget af, hvis man
vilde læse en smule hjemme og passe sine forelæsninger. Alt, som
hed naturvidenskab, var en lukket bog for os, da vi blev studenter.
Her var der en aabning at faa; fysik, kemi, astronomi, alt kunde
vi faa et gløt ind i, om vi vilde, og det var interessant at faa det;
vi, som tog det nogenlunde alvorlig, vi lærte og vokste paa det;
men der var dem, som ikke brød sig om det, men betragtede
rus-aaret som et slags lykkeligt rekreationsaar ovenpaa skolens slæb og
slid. KIELLAND, der havde følt sig saa ilde paa skolen, maatte
selvfølgelig nærmest tage sagen paa den sidste maade. Han fik
atter et haud. — Saa begyndte han at studere jus; det var vei
neppe af særlig interesse for de juridiske discipliner, at han valgte
dette studium; men et studium skulde man jo engang vælge, og
jurisprudensen var vei i dette som i saa mange andre tilfælde den
udvei, man greb til, naar udprægede interesser ikke drog i andre
retninger. I de nærmest følgende aar delte KIELLAND sig mellem
studierne og selskabeligheden. Han hørte til de studenter, som ikke
behøvede at spare paa skillingen, og han havde en flok venner,
med hvem det samme var tilfældet. De førte et hyggeligt og
behageligt liv som en liden clique akademisk jeitnesse dor é e og var
velseede gjæster i hovedstadens bal- og selskabssale. At der ståk
en vordende forfatter i den elegante unge student, var der ingen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
