- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
18

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - II. Besøget i Katakomberne. Jeg bliver Chordreng. Det nydelige Englebarn. Improvisatoren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opmuntrede Mariuccia, medens Federigo, ganske ubemærket
i sin Dør, malede den hele Gruppe.

„Jeg vil ingen Kjæreste have, ingen Kone!"
sagde jeg til min Moder. „jeg vil være Præst eller
Capuciner ligesom Fra Martino!"

Den forunderlige Stilhed, jeg ofte hele Aftener
var hensjunken i, ansaae ogsaa min Moder for
Tegn paa min Bestemmelse for Kirken; jeg sad da
og udtænkte, hvilke Slotte og Kirker jeg vilde bygge,
naar jeg blev større og rig; hvorledes jeg da skulde
kjøre, ligesom Cardinalerne, i røde Vogne med mange
guldgalonerede Tjenere bag paa; eller ogsaa skabte
jeg mig en ny Martyrhistorie, af de mange, Fra
Martino
havde fortalt mig; jeg blev naturligvis
Helten i den og skulde ved Madonnas Hjelp aldrig
føle Smerterne, der tilføiedes mig. Især havde jeg
stor Lyst til at reise til Federigos Hjem, for at
omvende dem der, at ogsaa de kunde faae Deel i
Naaden.

Hvorledes min Moder eller Fra Martino have
baaret sig ad, veed jeg ikke, men nok er det, en
Morgenstund iførte min Moder mig den lilla
Kjortel, gav mig den Flors Særk oven over, som
naaede til Knæene, og lod mig faa see mig selv i
Speilet. Jeg var nu Chordreng i Capucinerkirken,
skulde bære et af de store Røgelsekar og synge med
deroppe for Alteret. Fra Martino lærte mig det
Altsammen. O, jeg var saa lykkelig derover! Snart
blev jeg som hjemme i den lille, men hyggelige
Klosterkirke, kjendte hvert Englehoved paa
Altertavlerne, hver broget Snirkel paa Pillerne, kunde
med lukkede Øine see den smukke St. Michael stride

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free