Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Huldregaverne".
’ 275
(len Nyfødte ind til Faderen, der i jublende
Henrykkelse som en Top hvirvler sig rundt i Hulen
med Ungen. Men pludselig tager han en lille
Sølvkrukke frem, og beder Bondekonen at holde
Barnet stille, medens han salver det for
Klar-øjethed og Lydhørhed. Da dette er sket, springer
Barnet fra ham som et vævert Egern, og hopper
muntert omkring; men Faderen smiler og siger:
„Lad det kun tumle sig, det løber dog nu
hverken i Ild eller Vand!" Bondens Hustru, som
forbavset har været Vidne til dette Skuespil, beder
nu Fjældmanden overlade hende lidt af den
vidunderlige Salve; men han advarer hende: „Tag
Dig i Agt, Menneskekvinde! — For Jer deroppe
duer det hverken at være klarøjet eller lydhor,
(lak Du hellere herfra med det Syn og den
Hørelse, Du kom med, og tak den, der gav Dig
Øjne og ören, at Du ikke fik dem bedre! —
Tag hellere saa meget Guld og Sølv med Dig,
som Du kan bære! Det er Ting, I har Forstand
paa deroppe." Men da Bondekonen vedbliver
med sit Forlangende, faar hun sin Vilje og
oven-ikjøbet for sin Umage tre prægtige Diamantringe.
Ved sin Opvaagnen næste Morgen smører hun
Øjne og Øren med Salven og pludselig skifter
Alt om hende Udseende og Værdi: hendes lille
Stue højner sig til en Kirke, det skurede
Egebord blinker som Sølv, og, hvor Solen skinner
paa det tarvelig udførte Træsnit af den bibelske
i8’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
