Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XI. Sidste Leveaar og Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• 452 Sidste Leveaar og Digtning.
„Staar Du luehed blandt Landsmænd
og Du tror. Du staar blandt Snemænd!
Ser Du ingen Øjne tindre,
ser Du ingen Kinder gløde
ved de Tanker, ved de Toner,
ved de Ord fra Aandens Dybder
som Dig gribe og henrive? —
Kald dog ikke dorsk dit Folk!
Flammen, som Du ej opdager
i de stille, havblaa Øjne, *
paa de sundhedsrade Kinder
uden febervilde Gløden —
Ilden, som Du tror er slukket,
naar med Ord fra Aandens Dybder
Tanker svinge sig paa Toner
over store Fædres Grave, —
Den sig skjuler under Sneen
dybt i Nordens Hjærtekamre;
den kan blusse op og tindre
i de stille, havblaa Øjne;
den kan brænde i Din Frændes
milde, sundhedsrode Kinder,
naar ét Ord fra Hadets Læber
kalder Folket „dorskt og stovt". —
Og da dæmpes ikke Flammen,
atter skjult i Hjærtekamret,
førend gjenfødt Sejrssangen
jubler over Fædres Grav". —
Men lige saa stor var Forbitrelsen over de
forræderiske Avgustenborgeres Legne og Edsbrad.
Navnlig var Ingemanns ærlige Hjærte oprørt her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
