Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blodbyld ... - Ordbøgerne: C - cochère ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blodbyld, lægmandsudtryk for en byld i huden med
sterk betændelsesagtig blodoverfyldning omkring («kong»,
stor furunkel eller absces).
Blodbøk, varietet af vor almindelige bøk med dybt
mørkerøde blade; tilsvarende varietet haves af flere
andre trær, f. eks. hassel; de finder endel anvendelse
som prydplanter og frembringer god farvevirkning ved
sammenstilling med lysløvede trær.
Blod-Egil, ifølge «Knytlingasaga» en mand af mægtig
dansk æt, blev af Knut den hellige udnævnt til høvding
paa Bornholm. Efter en kamp med venderne drak han
af øllet, hvori der var løbet blod, og fik derfor sit navn
B.-E. Da han trods kongens paabud ikke skriftede sin
synd og tilmed drev vikingefærd, blev han afsat, men
levede fremdeles paa Bornholm. Saa forsvandt
imidlertid et stort norsk kjøbmandsskib, og da Olav Kyrre bad
sin svoger Knut undersøge, hvordan dette var gaaet til,
viste det sig, at det var B.-E., som havde plyndret det
og derpaa brændt det med hele mandskabet. Knut lod
ham saa hænge.
Blodforgiftning, et lægmandsudtryk for en fra et
saar udgaaet infektion. Naar der f. eks. fra et
stik eller snitsaar paa haanden sees rødme i omkredsen og
røde striber opover armen, et tegn paa, at infektionen
breder sig med lymfekarrene (lymfangit), tales der om
b. Som oftest stanser infektionen ved de nærmeste
lymfekjertler (f. eks. i akselhulen), undertiden gaar den
videre. Det første tilfælde kan vistnok ledsages af høi
feber og svær afkræftelse, men helbredes dog i løbet af
forholdsvis kort tid, medens det sidste tilfælde (det
populære: sygdommen er gaaet over i blodet) er en
livsfarlig tilstand (se Pyæmi).
Blodfuldhed (plethora), en sygelig tilstand, som
grund til hvilken man tidligere antog en forøgelse af
blodmængden. En saadan er neppe tilstede, i alle
tilfælde ikke varig. Det synes snarere at dreie sig om en
abnorm fordeling af blodet, ofte i forbindelse med
hjerte-hypertrofi, med deraf følgende lokal blodoverfyldning af
visse organer som hjernen, huden o. a. Personer, som
lider af b., har derfor et særligt udseende, idet huden
er svulmende med sterk karfyldning især i ansigtet.
Der er i regelen sterkt udviklet fedme. Der er
tilbøielighed til hjertebanken, svimmelhed, susen for ørene,
hæmorrhoider. Tilstanden skyldes i mange tilfælde en
for rigelig optagelse af næringsmidler og findes derfor
oftest hos sterke spisere.
Blodgang (dysenteri), en sygdom, hvis smittestof endnu
ikke altid er sikkert paavist; tildels dreier det sig vistnok
om visse former af amøber. B. optræder navnlig i de
sydlige og tropiske lande, i de nordligere er den sjelden.
Den optræder ofte epidemisk, navnlig hvor de
hygieniske forhold er slette, som under krige, i fængsler o. s. v.
Smitten synes oftest at indføres med drikkevandet og
bredes ved ekskrementerne. Den har sit sæde i
tyktarmen, hvis slimhinde er sæde for sterk betændelse.
Hovedsymptomet er en voldsom diarrhoe, ofte 40—50 gange
eller mere i døgnet. Afføringen er blandet med slim og
blod og materie og ledsaget af sterke smerter.
Almenbefindendet er sterkt lidende. Under epidemier kan
dødeligheden være stor. Undertiden bliver sygdommen
kronisk og kan strække sig over aar.
Blodgjødning, kunstgjødning, der fremstilles af tørret
blod af husdyrene, ofte dog tilsat mindre værdifulde
stoffe. Indholdet af plantenæringsstoffe er derfor meget
varierende; i regelen er b. dog for dyr, idet kvælstof,
der er det vigtigste værdistof deri, kan faaes i billigere
og i lettere opløselig form i andre kunstgjødninger som
chilesalpeter o. l.
Blodheien, se Avaldsnes.
Blodhoste (hæmoptyse), blodspytning, er som oftest
foraarsaget af en blødning i lungerne og i de fleste
tilfælde et symptom paa lungetuberkulose. Blodfarvet
opspyt kan dog ogsaa forekomme ved andre lungesygdomme
(lungebetændelse, lungeinfarkt, hjertesygdomme).
I modsætning til det opkastede blod ved blodbrækning (s. d.)
er det ophostede blod lyserødt og skummende. Den
foreløbige behandling er absolut ro, smaa isstykker i
munden, ispose paa brystet og hostestillende midler.
Undertiden sees god virkning efter en spiseskefuld
kjøkkensalt, som sluges ned med lidt vand.
Blodhevn er den hevn, som en dræbt persons
slegtninge udøver ved at dræbe banemanden selv eller nogen
af hans paarørende. Den er meget alm. hos folk paa
lavere kulturtrin og ansaaes hos de gamle nordboer endog
som en hellig pligt, en opfatning, som ogsaa fandt
udtryk i den ældste lovgivning. Kun langsomt lykkedes
det stat og kirke at faa b. afskaffet, saaledes i Norge
eg. først mod slutten af Haakon Haakonssøns regjering.
(Se ogsaa Vendetta.)
Blodigle (hirudo officinalis). Der findes to arter.
Den graa eller tyske b. er paa rygsiden olivengrøn
med seks livlig rustrøde, sortplettede striber, paa
bugsiden gulgrøn med sorte pletter og striber. Den grønne
eller ungarske b. er paa rygsiden sortgrøn med seks
gulrøde, sortplettede striber, paa bugsiden olivengrøn,
sortrandet, uden pletter eller striber. I begge dyrets
ender findes sugeskaale. Den mindste angiver
hovedenden. Her findes tre smaa skarpe «tænder», hvormed
b. kan bide hul i huden. Den kan opsuge en forholdsvis
betydelig mængde blod. B. anvendes nu, da man kjender
faren for den infektion, der kan udgaa fra saaret, meget
sjelden. Tidligere anvendtes b. som afledende ved
betændelser. Den «kunstige b.» er et nu ikke mere
anvendt apparat, som skulde erstatte b. Det bestod af en
liden kniv og en liden sugepumpe.
Blodkar, se Menneskets anatomi.
Blodkongestion, en sygelig forøget blodoverfyldning
til et organ. Findes navnlig som symptom ved
hjertesygdomme, men kan ogsaa findes ved visse nervøse
lidelser, særlig hos saakaldte «blodfulde» (s. d.) individer,
og beror da paa en forstyrrelse i virkningen af
blodkarrenes nerver.
Blodkredsløb, se Blod.
Blodludsalt, se Cyan.
Blodlus (schizoneura lanigera), en bladlusart, der suger
paa æbletrærnes grene og derved frembringer
kræftagtige saar og svulster paa disse. Udskiller paa ryggen
et hvidt uldlignende vokssekret, der bedækker lusene.
Meget skadelig, men trives heldigvis ikke her i landet.
Blodmad. Blandt de eggehvidestofrige næringsmidler
er slagtedyrenes blod det billigste. B. egner sig derfor
særlig som folkenæringsmiddel. Størstedelen af eggehviden
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
