Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chartister ... - Ordbøgerne: E - ergoter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erhebung—erindre
2:n Chasmops—Chåteaubriant
Ord, som ikke fmdes i
232
særlig havt betydning ved at gjøre andre folks
litteraturer kjendt i Frankrige.
Chasmops er en trilobitslegt, som forekommer i
kalk og skifer (e.-kalk og -skifer) tilhørende den
øvre afdeling af undersilur. Findes i Norge, Sverige og
de russiske Østersjøprovinser.
Chasna (arab.-tyrk. chasTne, skat), skatkammeret i
Konstantinopel.
Chassa (arab.), den tyrkiske sultans livgarde.
Chassaignac [sasæna’k], Charles Marie Edouard
(1805—79), fr. kirurg. 1868 medlem af det medicinske
akademi. Opfandt den efter ham opkaldte ublodige
operationsmetode: écrasement linéaire. Stor betydning
for kirurgien, især efter antiseptikens indførelse ved den
metodiske anvendelse af drainage og okklusions-forbinding.
F’rngthar litterær forfatter.
Chassé [saséj, David Hendrik, baron (1765 —1849),
holl. general, gik i fransk tjeneste, kjæmpede under
Pichegru, siden under Dumonceau og i Spanien, tik
tilnavnet «général la baionette»; efter Napoleons abdikation
1814 gik han atter i holl. tjeneste, udmerkede sig ved
Waterloo, blev især berømt for sit haardnakkede forsvar
af Citadellet i Antwerpen 1830—32.
Chasseloup-Laubat/’sasZH-ZåZ7a7, Justin Napoleon
Samuel Prosper (1805—73), fr. politiker, søn af
ingeniørgeneralen Francois C.(1754—1833), sluttede sig efter
februarrevolutionen til bonapartisterne, oftere minister
under Napoleon III, 1869 præsident for statsraadet.
Chasse-marée [saa-mavé], fiskerfartøi med dæk og
gjerne med tre master, rigget med luggerseil (skjæve.
spidse raast’il); bruges mest i Nord Frankrige.
Chassepot-geværet [saspå’-J udgjorde i krigen
1870 — 71 det franske infanteris bevæbning; det var det
tyske tændnaalsgevær langt overlegent. C. var den fr.
armés første bagladningsgevær.
Chasseral [sasra’l], bjergryg i Schweiz, mellem
kantonerne Bern og Neuchatel, v. f. Bielersjøen; 1609 m. h.
Chassériau [saserjå’], Théodore (1819—56), fr.
maler. Først elev af Ingres, af hvis klassicistiske kunst
hans ældste billeder er præget, senere af Delacroix,
hvis romantiske retning hans senere billeder tilhører.
Af hans ypperlige portræter, der i sin fuldkomne tegning
staar Ingres’ nær, bør fremhæves «Les deux sæurs»
(1843). I sine romantiske billeder med emner fra
Shakespeare. middelalderen og Orienten viser han sig som en
lidenskabens og farvens kunstner. Som fremstiller af
kvindelig skjønhed, ved sit koloristiske raffinement og
sin merkelige moderne opfatning er han i sine religiøse
og mytologiske billeder en forløber for Gustave Moreau.
Den anerkjendelse, han fortjener, fik han først 50 aar
efter sin død, ved verdensudstillingen i Paris i 1900.
Chasseron [sasro’], bjergryg i Schweiz, kanton Vand,
11 km. n.v. f. Yverdun ved Neuchåtelsjøen; 1611 m. h.
Chasseurs [sasø’r], fr. jægere, benævnelse paa lette
infanteritropper; stammer fra 1741, da de som beredne
skarpskyttere tildeltes de fr. saakaldte legioner.
Chasseurs d’Afrique [sasø’r dafrVkf, d. e. fr. jægere,
navn paa let fr. kavaleri eller rettere beredent infanteri,
der i 1831 oprettedes i Alger og fornemmelig var
bestemt til at skulle kunne optage kampen med de
fortrinlig beredne beduiner.
r C, maa søges under K.
Chassidim, se Chasidæer.
Chassis, understillingen i automobiler (s. d.).
Chastellain [satlæ’J, Georges (1405—75), flandersk
historieskriver, har skrevet «Chronique des dues de
Bourgogne 1419 — 70» og «Récollection des merveilles
avenues en notre temps» (for størstedelen tabt). Hans
verker er udgivet af Kervyn de Lettenhove (Bruxelles
1863—68, 8 bd.).
Chatanga, elv i Sibirien, begynder under polarcirkelen
og falder ud i bugten af samme navn øst for
Taimyr-halvøen. Længde omtr 750 km.
Chateaubriand [sutåbriå’J, Francois René,
vicomte af (1768 — 1848), fr. forfatter og statsmand, f. i
St. Malo i Bretagne, d. i Paris. Han var af gammel
adelig familie, blev først bestemt for marinen, senere
for kirken, men endte med at gaa ind i arméen. Efter
faderens død tlyttede han til Paris, hvor han tilegnede
sig tidens filosofiske livsbetragtning. I 1791 reiste han
med en fransk ekspedition, som skulde finde
Nordvestpassagen, og kom herunder til at reise langt ned i
Nordamerikas indre, hvor han
gjorde de studier af
natur og folk, som han
senere saa virkningsfuldt
skulde benytte i sine
fortællinger. Efter sin
tilbagekomst sluttede han
sig til emigranterne, blev
saaret ved Thionville og
flygtede til London, hvor
han levede i stor
fattigdom. Hans moders død
i 1798 bevirkede et reli
giøst omslag hos ham,
som fik sit udtryk i det
berømte skrift «Génie du
christianisme», et poetisk
forsvarsskrift for
kristendommen, som dog saa
lidet stemte med den
officielle katolicisme, at
paven satte det paa listen
over forbudte bøger. De to fortællinger «Atala» og «René»,
i hvilke han forherliger naturtilværelsen med
Rousse-ausk lidenskab og farveglød, er dele af dette store verk.
«Génie du christianisme» passede saa vel ind i Napoleons
daværende kirkepolitik, at forfatteren blev udnævnt til
gesandt i Rom. Senere brød han dog med Napoleon,
bereiste Orienten, Nordafrika og Spanien og skrev under
indtryk fra disse egne «Les martyrs», hvori han stiller
oldkirkens kristendom op mod hedendommen og hævder
den førstes overlegenhed. Han sluttede sig i 1814 til
Bourbonerne og blev medlem af pairskammeret og
senere udenrigsminister. Han svingede igjen om, sluttede
sig til julirevolutionen og negtede endog at hylde Ludvig
Filip. Tilbragte sine sidste aar med litterære og
historiske studier og forfatterskab. C. er den første betydelige
repræsentant for den franske romantik. [Jfr. G. Brandes,
«Hovedstrømninger: Emigrantlitteraturen.]
Chateaubriand [satåbriå’], se Bi f.
Chåteaubriantby i det vestlige Frankrige,
F. R. Chateaubriand.
Erhebung (t) f, opht^ielse,
opløftelse; hævning, reisning,
opstand; opkrævning, statistisk
tælling.
erheirat(h)en (t) tilgifte sig.
erheischen @ udfordre, - kræve,
erheitern ® opmuntre,
erhellen (t) oplyse, opklare;
blive klar tydelig; fremgaa.
erhenken (t) tr., hænge.
erheucheln (t) fremhykle;
tilhykle sig
erhitzen ® ophede: ophidse,
erhoffen ® haabe paa.
erhohen (t) for-, ophoie, gjøre
holere: forædle; prise. Erhohung
f, op-, forhøielse; forhøining.
erholde se modtage faa.
erholen sich e. komme
sig; søge dækning, regress, sich
acquire earn, gain - ® gagner,
acquérir; se faire (des amis o. 1).
erhvervelse ® Erwerb(ung)
m (f) - (e^ acquiring, acquisition,
acquirement - (f) acquisition f.
ériger (f) opreise. s*é. (en)
opkaste sig til.
erindre — (t) sich erinnern,
sich entsinnen — © remember.
bei einem Rats e. liente raad
tios.
Erholung (t) f, livile,
rekreation
erhoren ® bønliøre; opfylde
(bøn) Erhbrung f, bønliørelse.
erhverv - ® Erwerb m — ©
trade; livelitiood — © métier m;
profession, industrie f.
erhverve - ® erwerben - ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
