Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Citron ... - Ordbøgerne: E - examen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
Citron—Ciudad Real
314
Ord, som ikke findes i
examen—excéder
del af citroiiolje og især af lemongræsolje. Benyttes til
fremstilling af det som violer lugtende stof ionon.
Citron, frugt af citrontræ (s. d.).
Citrone’lleolje, der er en slags andropogonolje, er
den sterkt lugtende æteriske olje af den indiske græsart
andropogon nardus; den gaar ogsaa under navn af
indisk melisseolje, har en noget skarp, om citroner
mindende lugt og bruges til parfumer.
Citronolje er den æteriske olje af frugtskallerne af
citrus limonum (rutaceæ), et træ, der stammer fra
Centralasien og nu dyrkes specielt i Sydeuropa og
forøvrigt i næsten alle lande med tempereret og varmt
klima. Fremstillingen af c. foretages ved udpresning af
frugtskallet, hvor c. findes i cellerne i dets yderste lag.
G.s mest karakteristiske bestanddele er citral og
citro-nellal. G. er svagt gulfarvet, i frisk tilstand noget uklar,
senere næsten klar, smagen først aromatisk, derefter
noget bitter.
Citronsaft faaes ved udpresning af umodne,
uskrællede citroner. Den kan koncentreres ved inddampning
i vacuum. Kunstig c. bestaar af citronsyre, spiritus,
citronolje, farvet med safran. Anvendes til limonader
og i medicinen mod reumatisme, skjørbug o. s. v.
’citronsommerfugl (rhodocera rhamni), en i det
sydlige Norge alm. dagsommerfugl med citrongule (J)
eller grønlighvide (9) vinger, hvis rand springer frem i
en vinkel. Flyver om høsten og tidlig om vaaren.
Larven lever paa rhamnus-arieT.
Citronsyre, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof
og surstof (GøHgOr^, H2O), er en i naturen, især i mange
frugter, hyppig forekommende organisk syre. Den kan
fremstilles kunstig, men vindes altid af citronsaft, hvori
findes 5—6 pet. af sj^en, idet saften efter en kort
gjæring koges, filtreres og neutraliseres med kridt.
Herved udskilles citronsur kalk, der ved tilsætning af
svovlsyre giver gips og c. Denne faaes som store, farveløse
krj^sitaller med behagelig, sur smag. Opløses let i vand
og alkohol. Anvendes i husholdningen, til fremstilling
af limonader o. 1. samt i farveriet. G.s salte kaldes
citrater. Magnesiumcitrat (citronsur magnesia) anvendes
i medicinen som erstatning for andre, mere
bittert-smagende magnesiumsalte.
Citrontræ, den hvide og tætte ved af forskjellige
citrus-cxrier. Det c., som gaar i handelen, har dog intet
med citrus at gjøre, men stammer fra en helt anden træart.
Citrontrær er fællesnavn for et større antal former
af citrus medica (se G i trus). G. har rødlige blomster,
og de lysegule, tyndskallede og syrlige frugter, «citroner»,
er gjerne egformede med en vortelignende udvekst i
spidsen. G. stammer fra sydligere egne i Asien og kom
allerede paa Alexander den stores tid til Europa, hvor
de nu dyrkes i alle Middelhavslande. — Af formerne
kan merkes: 1. Det alm. c. (c. m. limonum) med
varieteterne bignetter, peretter, rosaliner og de ostindiske
limetter. Dettes dyrkning er overmaade udbredt i
Sydeuropa; Italien alene producerer aarlig 2000 mill.
citroner. Trærne blomstrer omtrent hele aaret, og
frugten kan høstes i alle aarets maaneder undtagen jan.
og febr. Gitronerne indeholder i frugtkjødet 7—8 pet.
citronsyre. 2. Gedrat træ (c. m. hajoura), hvis
kugleformede frugter især benyttes til sukat. 3. C. m. acida
r C, maa søges under K.
med mange, mest amerikanske varieteter; herhen de
smaa, kuglerunde lemoner, som dyrkes i Vestindien.
Citru^lus, se Vandmelon og Kolokvint.
Ci’trum (lat.), hos de gamle romere benævnelse paa
den vellugtende, holdbare ved af thuja occidentalis, som
anvendes til fine træarbeider.
Ci^trus, orangetrærne, slegt af familien rutaceæ,
indbefattende mindre trær med oftest tornede skud og med
læderagtige, eg- eller lancetformede blade j^aa vinget
stilk. De temmelig store blomster er hvide eller rødlige
og vellugtende. Frugten, som har forskjelligt navn efter
arterne og varieteterne (appelsin, citron etc.), er et
Åer-rummet, stort bær, hvis usedvanlige saftrigdom skyldes
saftfyldte haar, som udgaar fra frugtvæggen. Skallet
løsner mere eller mindre let fra frugtkjødet; det bestaar
af et ydre farvet, med talrige aromatiske oljekjertler
forsynet lag og et indre hvidt og noget svampet lag.
Frøene er store med lyst, blødt skal. — Til c.-slegten
hører et stort antal kulturformer, som imidlertid
grupperer sig om tre hovedarter: appelsintræet (c. aurantium),
citrontræet (c. medica) og mandarintræet (c. nohilis), s. d.
Cittå ftsi’ta] (ital.), i sammensætninger hyppig G i vi tå
[tsivi’ta] (af lat. civitas), by, begyndelsen af mange ital.
bynavne.
Cittadella [tsitade’lla], by i Italien, prov. Padova;
3627 indb. (1901). Silke-, klæde- og papirfabriker. Byen
blev anlagt 1220 som grænsefæstning og er endnu
omgivet af mure.
Cittå [tsi’taj di Castello, by i Italien, prøv. Perugia,
ved Tiber; 6061 indb. (1901). Silkespinderier, vin- og
oljeavl.
Cittå [tsi’ta] ducale, by i Italien, prøv. Aquila, s. f.
Monte Terminello (2213 m.); ca. 2000 indb. Har en
kirke med berømt portal.
Cittå ftsi’ta] Leonlna, en del af byen Rom.
Cittanova [tsi’ta-], by i Italien, prøv. Reggio di
Gala-bria; 11 713 indb. (1901). G. ligger paa ruinerne af det
af jordskjælv i 1783 ødelagte Gasalnuovo og fik sit
nuværende navn 1852.
Cittavecchia [tsi’tavæ’kkja] (slav. Starigrad), by paa
nordkysten af den dalmatiske 0 Lesina; 3120 indb. (1900).
God havn; skibsbyggeri.
Cittå Vecchia [tsi’tavæ’kkja] nota’bile, af de
indfødte paa arabisk kaldt Medina, gammel hovedstad paa
Malta; 6152 indb. (1901). I nærheden store katakomber.
City [si’ti] (eng.), by i alm. I England betegnes
dermed byer, som er eller har været bispesæder; den
ældste del af London fører navnet G. I Nordamerika
betegnes ved G. enhver by, som styres af en mayor og
aldermen. Jfr. Gité, Gitta, Giudad og G i vi tå.
Ciudåd (sp., af lat. civitas), by, benævnelse paa større
byer med egen jurisdiktion, i modsætning til Villas,
mindre kjøbstæder uden egen jurisdiktion, og A Ide as,
handelspladse eller store landsbyer.
Ciudåd Bolivar, se Bo liv ar.
Ciudadéla, havneby paa den sp. 0 Minorca; 8611
indb. (1900). Bispesæde og mange gamle adelspaladser.
I nærheden den berømte drypstensgrotte Gava Perella.
Ciudåd Real. 1. Prøv. i Spanien, den sydligste og
største af Ny-Kastiliens fem prov., er 19 608 km.^ med
321 580 indb.’^(1900). Den er en af Spaniens daarligst be-
examen ® m, undersøgelse,
prøvelse; eksamen.
examinate, examinee @
eksaminand; (jur) inkvisit.
examinateur (f) m, examiner
© undersøger; eksaminator; @
spec. forhørsdommer; censor.
examination (e) undersøgelse;
toId)visitation; eksamen; afhørelse;
forhør.
examine examiner (f)
undersøge; eksaminere; (ej spec.
(told)visitere; afhøre, forhøre,
example @ eksempel,
examinate © livløs; skindød.
exanthemata@pl,
exanthé-me (f) m, udslæt,
exasperate exaspérer (f)
forbitre; skjærpe, forværre;
irritere.
exasperation ©,
exaspéra-tion (f) f, forbitrelse, skjærpelse,
forværrelse.
exaucement (f) m, bønhørelse,
exaucer bønhøre.
excavate @, excaver (f)
udhule, -grave.
excavateur (f) m, excavator
© gravemaskine.
excavation ©, exeavation
® f, udgravning; fordybning.
excédant (f) overskydende, -
tallig; m, (ogs. excédent) overskud;
(de bagages) overvegt.
excéder (f), exceed ©
overskride, -stige; (f) ogs. overanstrenge,
udmatte; plage; © ogs. gaa for
vidt. exceedingly © overmaade,
overordenUig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
