Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crépy-en-Laonnais ... - Ordbøgerne: F - figer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
Crépy-en-Laonnais—Creutz
482
Ord, som ikke findes und
Crépy-en-Laonnais [krepi’-å-lanæ’], fr. landsby nær
Laon. Her sluttedes 18 sep. 1544 freden mellem Frans 1
af Frankrige og keiser Karl V, ved hvilken Frans gav
afkald paa Milano, Neapel m. m., Karl paa Bourgogne.
Crépy-en-Valois [krepi’-å-valwa’], by i Frankrige,
depart. Oise, 50 km. n.ø. for Paris, 4406 indb. (190^1),
før hovedstad i grevsk. Valois.
Créqui [kreki’], Francois de (omtr. 1624—87), fr.
marskalk. Deltog 1640—48 i trediveaarskrigen. Under
frondekrigen (s. d.) kongetro. Under «dronningens krig»
kommandant over Rhinhæren. Deltog ogsaa i den
hollandske krig i 1670-aarene.
Crescendo [kreUndå] (ital.), voksende (i tonestyrke),
betegnes ogsaa med <C, ligesom decrescendo
(aftagende) med
Cresce^ntia, slegt af bignoniaceæ, trær med hele
eller trekoblede blade og uregelmæssige, klokkeformede
blomster. Bærfrugt, som er haard udvendig og blød og
saftig indvendig. De faa arter er alle hjemmehørende
i Amerikas tropeegne. Af c. ciijete, «kalebastræet»,
anvendes de haarde frugtskaller, de saakaldte kaiebasser,
som kar; saften bruges som lægemiddel.
Crescentini [-sen-], Girolamo (1766—1846), ital.
sanger, en af de sidste berømte kastratsangere, der under
store æresbevisninger optraadte rundt i Europa og en
tid virkede i Paris under Napoleon. Han forenede den
høieste vokale velklang med fuldkommen virtuositet og
dramatisk varme. Han har ogsaa selv komponeret, var
en meget anseet lærer og har skrevet verker for
sang-kunsten.
Crescimbéni [-sim-], Giovanni Maria de (1663
— 1728), ital. digter, studerede først jus og litteratur,
blev senere prest og traadte ind i Jesuiterordenen.
Han har skrevet tragedier i klassisk stil og en
«folkepoesiens historie».
Crespi, ital. kunstnere. 1. Daniele C. (1592—1630),
maler, billedhugger, arkitekt, af skolen i Milano, elev af
nedenn. G. B. C. og G. C. Procaccini. Han har smykket
mange kirker i Milano med fresko- og oljemalerier.
Paa-virket af Tizian, Murillo og Garaccierne. — 2. Giovanni
B att i s ta G., kaldt il Ger a no (1557—1633), maler,
billedhugger og arkitekt, af skolen i Milano, uddannet
under Procaccinierne, i Venedig og under Caravaggio
i Rom. Eklektiker. Fresker, alter- og dyrebilleder. —
3. Giuseppe Maria C., kaldt lo Spagnuolo (efter sin
spanske dragt) (1665—1747), maler af skolen i Bologna,
elev af Ganuti og Gignani. Paavirket af Garacciernes
eklekticisme og naturalisterne.
CrespO, Joaquin (1845 — 98), præsident i Venezuela;
af blandet neger- og indianerrace; var under Guzman
Biancos diktatur af navn præsident 1884—86. Ledede
1892 forfatningspartiets, «legalisternes», reisning mod
den efter diktaturet stræbende præsident Andueza
Pa-lacio, styrtede denne og blev diktator. Gjennemførte en
forfatningsændring (juni 1893), hvorefter han blev
præsident paa fire aar (1894—98). Under G.s præsidentskab
opstod en grænsestrid (1895) mellem Venezuela og britisk
Guyana, saa det nær var kommet til krig mellem England
og de Forenede stater. 1898 udbrød et oprør; G. slog
oprørshæren, men faldt selv i kampen.
Crest [kræst], by i Frankrige, depart. Drome, ved
r C. maa søges under K. figer-iigurere
elven Drome, bielv til Rhone, 5579 indb. (som kommune).
Var før befæstet og led meget i albigenserkrigen. Et
stort taarn er tilbage af muren.
Crest (eng., af lat. crista, kam), hjelniprydelse over
et vaabenskjold. Ofte anvendt som emblem for hele
skjoldet (f. eks. de tre af en krone sammenholdte fjære
i prinsen af Wales’ vaaben).
Creston [kresin], by i de Forenede stater, Iowa, 90
km. s.v. for Des Moines; 7752 indb. (1900).
Créta (lat.), kridt.
Crét-de-la-Neige [kræ-d’la-næz], den høieste top i
de fransk-schweiziske Jurafjelde, n.v. f. Genf, 1723 m.
Créte [kræt] (d. e. hanekam) er topografisk betegnelse
for linjen langs den høieste ryg af et høidedrag (d. e.
kamlinjen). I befæstningskunsten betegnes i
almindelighed ved et verks c. skjæringslinjen mellem
dæknings-voldens overflade («kronen») og dens steile, indre
skraa-ning («indre brystvernsskraaning»), d. e. verkets ildlinje.
Crétineau-Joly [kretino’-zåli], Jacques (1803—75),
fr. katolsk-legitimistisk forfatter. Historiske arbeider om
Vendée-opstanden, om Jesuiterordenen (1844—46, 6 bd.).
Cretonne [krdtå’n], navn paa et fr. lærred, vævet af
lin og hampegarn. Bruges ogsaa som benævnelse paa
sværere trykte bomuldstøier, der anvendes som
gardin-og møbelstoffe.
Cretzensten blokhus ved Halden (nu Fredrikshald)
opførtes 1645 af oberstløitnant Bendix Gretz. Blokhuset,
hvortil snart flere mindre verker og bygninger af træ
og sten sluttede sig, laa der, hvor nu «klokketaarnet» paa
Fredriksten staar, og dannede kjernen i Haldens
befæstninger under kampene 1658—60. Fæstningen
Fredriksten grundlagdes her 1661, hvorefter det oprindelige
navn G. forsvinder.
Creus [kreudz], G ab o de, forbjerg i Spanien, skyder
ud i Middelhavet lige s. for den franske grænse.
Creuse [krøz]. 1. Elvi Frankrige, bielv til Vienne (som
igjen gaar i Loire), 250 km. lang. — 2. Depart. opkaldt
efter elven, 5606 km.^ med 277 831 indb. (1901), siden
1896 aftaget med omtr. 1500. Det er et noksaa
bjergrigt landskab, opfyldt af det indre høilands n.v. skraaning.
C. er et af de fattigste depart. Befolkningen lever af
jordbrug, men en hel del udvandrer om vaaren til andre
dele af Frankrige, hvor de særlig ernærer sig som murere,
for at vende tilbage igjen om vinteren.
Creusot [krøzå], Le, by i Frankrige, depart.
Saone-et-Loire, 30 584 indb. (som kommune, den eg. by 17 586
indb.). I omegnen store kulgruber, som har ledet til
vældig industri. Her er et af Europas største industrielle
anlæg, tilhørende Schneider & co. Der fabrikeres
lokomotiver, skinner, panserplader, jernbroer og kanoner.
Paa kanonfabrikationens omraade er Schneider ledende
ved siden af Krupp; de saakaldte Schneider-Ganet kanoner
er banebrydende. Fabrikerne beskjæftiger 15—20 000
arbeidere.
Creutz, Gustaf Filip (1731—85), sv. statsmand og
digter, greve, finl. af fødsel, kom 1751 til Stockholm og
sluttede sig til G. F. Gyllenborg; de indtraadte i fru
Nordenflychts litterære kreds, «Tankebyggarorden», i hvis
«Våra forsok» (1753—55) G.s første digte fremkom.
Han viste sig straks som en formens mester i
rokokodigtningen; hans farver var afdæmpede, lyse, hans smag
® figue. figentræ - (t)
Feigen-baum m - (e) fig-tree – ® figuier m.
figer se f. størkne, stivne,
fight (e) kjæmpe; kamp; strid;
slagsmaal.
figment @ digt, paafund.
fignoler (f) være pertentlig;
pynte sig.
figuline ® f, terrakottavase,
figur - (t) Figur f - © tigure.
shape — ® figure; (vekst) taille,
stature, tournure f; personnage m.
(i) hel figur - (t) in ganzer F.
- (e) full-length - ® en pied.
Figur ® f, figur; brikke,
figural @ figur-,
figurant ® m, figurant, opera
danser.
figuratlf figurative (e) ti
gurlig, billedlig, symbolsk.
figuration © form(giv)ning;
(mus.) blanding af harmonier og
disharmonier.
figuration (?) f, (billedlig)
fremstilling, betegnelse.
figure © & ® f, skikkelse, ydre,
foi^m; billede, billedligt udtryk;
figur; ® ogs. ansigt, udtryk;
billed-, herrekort; tur (i dans),
f.-head © gallionsfigur.
figuré ® billedlig, figurlig;
mønstret.
figure ©, figurer ® fremstille;
afbilde; gjengive; forestille (sig);
figurere, optræde; (e) ogs. pryde
med figurer; billedlig betegne; ®
ogs. ligne.
figurere - ® figurieren - ©
figure; (for, i dans) set to - ®
figurer, faire figure.
16 — Illustreret norsk konversationsleksikon. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
