Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crépy-en-Laonnais ... - Ordbøgerne: F - figer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
483
figu
e—filandres
Creutz—Cripple Creek
484
Ord, som ikke finde!
fint dannet, hans maal at behage, derfor var hans digtning
elskværdig og idyllisk. Betydeligst er hans hyrdedigt
«Atis och Camilla» (1761) i fem sange i alexandriner;
det handler om løvejægeren Atis’ elskov til dianaprestinden
Camilla og gjorde ligesaa stor lykke som senere «Fritiofs
saga» eller «Fånrik Ståls sågner»; samtiden kunde det
udenad, og det citeredes i tide og utide. Efter dette
skrev C. kun ubetydeligt, men hans ry var slaaet fast.
1763 blev han minister i Spanien, 1766—83 i Frankrige,
derpaa kancellipræsident i Sverige og kansler for Upsala
universitet. C. var en dygtig diplomat og en fint dannet
mand med evne til at gjøre sig gjældende i enhver kreds.
Creutz, Lorentz (1615—76), sv. rigsraad og
admiralgeneral. Modtog 1658 det erobrede Trondhjems len, men
blev paa hjemveien fanget i Elverum og var en tid
krigsfange paa Akershus. 1660 rigsraad, 1673—76
rigskammer-raad samt friherre 1654. I den skaanske krig udnævntes C.
til admiralgeneral, skjønt han savnede de nødvendige
forudsætninger for at udfylde posten, og 1 juni 1676 led den sv.
flaade et stort nederlag ved Oland. Under kampen omkom
G. paa admiralskibet, der sprang i luften med 800 mand.
Creuzer, Georg Friedrich (17 71—1858), t. klassisk
filolog, prof. i klassisk filologi i Marburg og senere i
Heidelberg. Han var en livlig universitetslærer og flittig
forfatter: «Die historische Kunst der Griechen»,
«Symbolik und Mythologie der alten Volker» (fantastisk og
sterkt angrebet), en række arkæologiske arbeider og
endelig udgaver bl. a. af Plotinus og Cicero.
Crevaux [krøvå’J, JulesNicolas (1847—82), fr.
sjø-officer og den mest bekjendte fr. opdagelsesreisende i
Sydamerika. Paa sine to første reiser (1876—79) undersøgte
han Cayennes indland, gik over de hidtil ukjendte
Tumuc-Humac-bjerge, udforskede Amazonas’ bielve Jary
og Paru, fulgte I^a til dens kilder i Ånderne paa grænsen
af Ecuador og Colombia, hvorfra han seilede nedover
Ya Pura. C. fandt, at indianerne her talte samme sprog
som Guayanas indianere. Paa sin tredje reise (1880—82)
undersøgte han Magdalena-elven i Colombia, gik over
Ånderne og naaede ad bielven Guaviare Orinoco. Under
et forsøg paa at seile nedad Pilcomayo i Gran Chaco
blev han april 1882 myrdet af toba-indianerne i Bolivia
(fort Crevaux) nær Argentinas grænse.
Créve-cæur [krævk^r], fr. hønserace (s. d.).
Crevillente [krevilje’nie], hy i Spanien, prov. Alicante,
30 km. s.v. for byen Alicante, 10 726 indb. (1900).
Vindyrkning, espartogræsfletning.
Crewe [kru], by i England, Cheshire, 45 km. s.ø. for
Liverpool, 42 075 indb. (1901). Ganske ny by, grundet
af Nordvestbaneselskabet, som her har store verksteder,
hvor over 7000 mennesker er beskjæftiget.
Crex, se Åkerrikse.
Cribbage [kri’hddz], eng. kortspil; hertil bruges 5—8
spil whistkort (260—416 kort).
Cricétus, se Hamster.
Crichton [kriktn], James (f. 1560, død mellem 1585
og 1591), eng. lærd med tilnavnet «den beundringsværdige»;
opdraget sammen med Jakob VI af Skotland af den lærde
Buchanan. 20 aar gammel kunde C. tale og skrive 20
sprog og var tillige en af de ypperste i alle ridderlige
idrætter. Paa sine reiser disputerede han med tidens
lærdeste mænd og beseirede dem altid. I Mantua dræbte
han Italiens mest frygtede slagsbroder i tvekamp og blev
derefter opdrager for hertugens søn Vincenzo af Gonzaga,
der paastaaes at have snigmyrdet ham.
Cricket [kri’kdt], et særlig i England overordentlig
populært boldspil, der drives paa aaben, flad mark, bedst
paa særskilt planerede baner. Paa spillepladsen, der
maa have et betydeligt omfang, er i ca. 20 m. indbyrdes
afstand anbragt to parallele «grinder», hver bestaaende
af 70 cm. lange med syv cm.s mellemrum nedrammede
stokke, hvorover der ligger to træpinder (overliggere).
Spillerne er delt i to partier, hvert paa 11 mand. Af
det ene parti er kun to mand ad gangen i virksomhed;
disse stiller sig en ved hver grind, bevæbnet med boldtræ.
Modpartiet vælger en «kaster», der stiller sig ved et
bestemt maal i nærheden af den ene grind. Partiets
øvrige spillere fordeler sig over pladsen. Spillets gang
er: «kasteren» slynger en haard bold (lavet af kork,
seil-garn og læder) mod nærmeste grind for at rive ned
mindst én af de to overliggere. Dette skal modpartiets
mand hindre ved med boldtræet at slaa bolden tilbage og
længst mulig bortover marken. Lykkes dette, maa de
over pladsen fordelte spillere gribe bolden og kaste den
tilbage til «kasteren». Den tid, som medgaar, inden
bolden kommer tilbage, nytter manden med boldtræet til
at bytte plads en og mulig flere gange med sin
medspiller ved den anden grind. For hver gang, de kan
skifte plads, faar deres parti 1 point. Naar fem kast
er gjort fra en grind, fortsættes spillet ved den anden
grind, men med ny kaster fra samme parti. De to
partier veksler om at kaste og forsvare, og efter et vist
antal omgange summeres hvert partis points (løb).
Spillet udvikler i høi grad kraft og energi.
Crieff L^unf], by i Skotland, Perthshire, ved foden af
Grampiansfjeldene, 25 km. v. for Perth, 5208 indb. (1901).
Kemisk industri, uldvarefabriker. Besøgt af turister og
syge (vandkuranstalt).
Crillon [krijo’], fr. adelsfamilie af den piemontesiske
slegt Balbes. 1. Louis des Balbes de Berton de C.
(1543—1615). Malteserridder; deltog i slaget ved Lepanto
1571. I den franske religionskrig stod han paa hoffets
side imod hugenotterne. Fulgte prins Henrik (senere
Henrik HI, s. d.) til Polen. Sluttede sig efter dennes
død til Henrik IV. — 2. Louis des Balbes de
Berton de C., hertug af C.-Mahon (1717—96). Deltog
i den polske og den østerrigske arvefølgekrig og i
syv-aarskrigen. 1762 i spansk tjeneste og efter erobringen
af Minorca udnævnt til hertug af Mahon (en fæstning
paa Minorca). Memoirer.
Crlmen brugtes i det romerske retssprog oprindelig
om anklage for en forbrydelse, senere om selve
forbrydelsen. Eks.: crimen fals i, falskneri; c. incendii,
crimen læsæ majestatis, maj estætsforb ry deise;
c. p e r d u e 11 i o n i s, høiforræderi; c. s t e 11 i o n a t u s,
bedrageri; c. vis, strafbar tvang. Om norsk ret, se
Forbrydelse.
Crin végétal [kræ vezeta’l], se Tillån dsia.
Crinoidéa, sjøliljer (s. d.).
Cripple Creek [kri’pdl krik], by i de Forenede stater,
Colorado, oppe i Klippefjeldene ved foden af Pikes Peak,
10 147 indb. (1900). Opstod i 1891, da der opdagedes guld
i egnen. Til 1902 udvundet for omtr. 133 mill. doll. guid.
figurine (f) f, statueUe.
figuriste ® m, gibsstøber.
figurlig - (t) figurlich; im
bild-lichen Sinne - © figurativedy
speaking) - ® figuré(ment).
fig-wort © brunrod,
fiks - ® gewandt, tiichtig,
ge-schickt; fix (und fertig), fixe (Idee)
- © smart; (f. idé) fixed idea,
monomania, crotchet; (f, og fær-
dig) quite ready, trim and tight —
(f) (idée f) fixe; élégant, pimpant,
(qui a du) chic; (f. og færdig) tout
prét; en ordre.
fikse (op) — ® aufputzen —
© dress up. make smart, (amer.)
fix (up) - (f) parer, rajuster,
em-bellir.
fiksere - ® vexieren, foppen,
necken ; fixieren, scharf ansehen —
© fix; stare (look hard) at; trick,
dupe - (D fixer; regarder fixement;
(narre) mystifier, berner.
fiksstjerne - ® Fixstern m
-© fixed star - (f) étoile (f) fixe.
fiktion - (t) Fiktion, Erdichtung
f - © & (f) fiction f.
fil - (t) Feile f - © file - (^
lime f.
fil (?) m, traad, garn; (pl) væv;
snor, baand ; sammenhæng;
forløb ; aare, fiber, trevl; (de l’eau)
strøm; (skarp) eg.
filaceous (e) traadet, trevlet,
filage (f) m, spind(ing).
filaire (f) f, (zool.) traadorm.
filament (e) & (g m, trevl; (e)
ogs. støvtraad.
filandiére (f) f, spinderske.
filandres (f) f pl, (kjød)slintrer;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
