Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark ... - Ordbøgerne: F - forebringe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
637
Danmark
612
skuespil blev efterlivert meget yndet. Hverken
Oehlen-schlåger eller Shakespeare vandt publikum. Det var en
kunstart af en lettere støbning, den Heibergske vaudeville,
der afløste smagen for den tyske begrædelighed og i en
aarrække kom til at beherske teatret. I tidens løb har
den og dens efterfølgere, de Hertz’ske og Hostrup’ske
komedier, naturligvis havt medbeilere, først det Scribe’ske
lystspil og senere den nye litteratur, navnlig repræsenteret
af Ibsen og Bjørnson. Samtidig med den senere tids
opblomstring af den nationale dramatiske litteratur har
teatret uddannet en talentfuld stab af kunstnere og
ny-skabt en betydningsfuld kunstnerisk kultus. —
Samtidig har operaen (se Opera) og balletten (se Ballet)
opretholdt sin særstilling ved siden af skuespillet, dog
kun under idelige kontroverser. Kravet om en egen
scene for skuespillet bliver stadig mere paatrængende,
og den tid kan ikke være fjern, da teaterbygningen paa
Kongens Nytorv, der indviedes 1874, forbeholdes
udstyrs-skuespil, opera og ballet, medens det moderne skuespil
faar en egen scene. Siden 1848 er det Kgl. teater
henlagt under kultusministeriet. Det ledes for tiden af
grev Danneskjold-Samsøe som kst. chef med forfatteren
Ejnar Christiansen som kommitteret. — En væsentlig
andel i de senere aars teaterinteresse skyldes hovedstadens
privatteatre, af hvilke byen for tiden (april 1908) har tre :
Kasino, Folketeatret og Dagmarteatret (s. d.) foruden
adskillige forstadsteatre. Privatteatrene har siden 1889 ret
til at spille alle slags skuespil, og det Kgl. teater har
kun forret til et vist repertoire. Privatteatrene er
underkastet censur af en af justitsministeriet udnævnt censor.
Ogsaa privilegierne udstedes af ministeriet. Det Kgl.
teater har sin egen, af kultusministeriet udnævnt censor.
D. har kun ét fast provinsteater, nemlig i Aarhus, opr.
1900. Adskillige provinsbyer har tidsvarende
teaterbygninger, hvor de omreisende selskaber med ministeriel
bevilling ofte slaar sig ned for flere maaneder af gangen.
Presse. I D. som i andre lande er pressens
oprindelse at føre tilbage til de i det 16—17 aarh. udkommende
flyveblade, som under navn af «tidende», «relation» eller
«avis» bragte meddelelser om merkelige begivenheder.
Det ældste saadanne paa dansk grund skriver sig fra
1542. Indtil 1657 udkom der mindst 200 af dem, oftest
uden trykkested og forfatternavn, ikke sjelden paa vers.
Krigsaarene 1657—60 bragte alene ligesaa mange, de
fleste paa tysk. 1634 fik boghandler Joachim Moltke og
bogtrykker Martzan privilegium paa at udgive «ugentlige
aviser paa dansk og tysk». Den første virkelige danske
avis blev imidlertid den af Anders Bording udgivne
«Den danske mercurius», der var skrevet paa vers og
holdt sig aarh., efter Bordings død (1677) fortsat af
Jesper Als og Ahasverus Bartholin. En fremragende
dygtig journalist paa prosa var Daniel Paulli (d. 1684),
som fra 1672 udgav «Exstraordinaire relationes» og
«Maanedlige relationer» samt det illustrerede ugeblad
«Dansk advijs». 1698 begyndte Joh. Laverentzen ugebladet
«Den kjøbenhavnske post-rytter», der bestod i 100 aar.
En virkelig banebryder paa pressens omraade var i
begyndelsen af 18 aarh. bogtrykkeren Joach. Wielandt;
han udgav det første litterært-kritiske ugeblad «Nye
tidender om lærde sager» (1720—1836), indførte (1726)
«Spectator»-litteraturen i D.; tilslut havde han ikke mindre
forebringe—foredrage
end 6 aviser; han opnaaede at faa dem sendt gjennem
postvæsenet mod en fast aarlig takst og, fremfor alt, han
indførte annoncevæsenet, oprettede endog (1749)
med«Adressekontorets efterretninger» en særlig annonceavis.
Grundlaget for en fast og økonomisk ])etrygget p. var dermed
skabt. 1749 begyndte E. H. Berling med «Kjøbenhavnske
danske post-tidender», det bladforetagende, som senere
blev D.s største, «Berlingske tidende» (s. d.). Den første
danske provinsby, som (1735) fik en avis, var Odense, i
den diminutive «Ugentlige provincial notifications liste»,
senere fortsat med «Den moralske land-løber». I den
Struensee’ske trykkefrihedsperiode fremkom en sand
flom af kort levende skandalblade. Mod aarh.s
slutning blomstrede tidsskriftlitteraturen med Prams og
Rahbeks «Minerva» (1785—1807) og «Den danske tilskuer»
(1791—1808), redigeret af Rahbek alene. En politisk
død tid fandt sin sans for bagatellerne tilfredsstillet i
ugebladet «Nyeste skilderi af Kjøbenhavn», dannelsens
organ 1803—31. Den vaagnende politiske
frihedsbevægelse fik spagfærdige organer i «Kjøbenhavnsposten» (1827
—59) og «Den frisindede» (1835—46). Mere talentfuldt
og mindre tamt var «Fædrelandet», hvis første nummer
udkom 6 dec. 1835 (—82), og som ved medarbeiderskab
af mænd som biskop Monrad, Orla Lehmann og Carl
Ploug opnaaede megen indflydelse. 1845 begyndte det
konservative hovedorgan «Berlingske tidende» at udgaa
to gange daglig. Friske impulser kom i 1840-aarene med
M. Goldschmidt’s vittige og respektløse «Corsaren» (1840
—55). En ny tid indlededes med den liberale presselov
af 1851, der udformede reglerne for den pressefrihed,
som i principet var fastslaaet ved junigrundloven af 1849.
De vigtigste aviser efter delte tidspunkt har været: det
af C. St. A. Bille redigerede «Dagbladet» (1851—76), der
blev afløst af det moderat konservative «Nationaltidende»,
i hvilket ogsaa det af G. V. Rimestad 1864 grundlagte
«Dags-telegraphen» gik op; en populær morskabsavis var
samtidig Erik Bøhgs «Folkets avis». Den socialistiske
bevægelse fik 1871 sit organ i «Socialdemokraten».
Spaltningen mellem venstre og høire aff’ødte
oppositionsorganet «Morgenbladet» (1873—92) og fra 1884 som talerør
for den saakaldte «europæiske» radikalisme det af V.
Hørup og Edv. Brandes grundlagte «Politiken» (se
Danske venstre). 1892 grundlagdes det moderate
«Dannebrog» (s. d.). Mindre nyhedsblade fra den nyeste tid er
«Aftenbladet» og «Kjøbenhavn». Ligesom Norge har D.
en betydelig og vel redigeret provinspresse. Vigtigere
tidsskrifter fra den sidste menneskealder er «Det 19 aarh.»
(1874—77), «Tilskueren» (fra 1884), «Dansk tidsskrift»
(fra 1898) og «Det ny aarh.» (fra 1903), og af illustrerede
ugeblade haves bl. a. «111. tidende» (fra 1859) og Allers
«IIL familie journal» (fra 1877). I D. udkom 1906—07
253 aviser og 986 tidsskrifter. [Litt.: P. M. Stolpe,
«Dagspressen i Danmark», 4 bd., Kbh. 1878—82, der
dog kun gaar til 1750.]
Historie. Jordfundene viser, at D. har været beboet
mindst fra andet aartusen før vor tidsregning. Men først fra
midten af det første aarh. e. Kr. foreligger der beretninger,
hvor historien begynder at udløses fra myten, og endnu
i flere aarhundreder fortoner de skikkelser, der omtales,
sig i sagndannelsens svævende og forstørrende omrids.
Som den «første» konge nævnes af Saxo Dan, af andre
(gaaende)-; (ombord) fremmentil;
<paa skib) foretop. be to the f.
være tilstede, i behold, bring to
the f. bringe for dagen, f.arm
forud væbne; forai-m. f.bode
varsle (om); ane. f.boding anelse.
forebringe — ® vorbringen,
-steilen, referieren - (e) advance,
state — (g dire, rapporter;
allé-guer; exposer.
forebygge — ® vorbauen,
-beugen - © prevent - (f)
préve-nir; obvier (parer) å, empécher.
forebyggelse — ® Vorbauen,
-beugen n - © prevention — ®
empéchement m,
forecast © optænke, overlægge;
forudse, tage forholdsregler mod;
stille ens hoi’oskop; overlæg(ning),
forudbestemmelse; forudseenhed,
forsigtighed; (of the weather)
veir-spaadom.
forecastle © (sjøudtr.) bak;
lugar.
foreclose © (jur.) udelukke,
stænge; realisere (pant).
fore-closure udelukkelse, stængning;
(pants) realisation.
foredrag — ® Vortrag m — ©
(-smaade) delivery, elocution, dic-
tion; (musik) execution; (forelæsn.)
discourse, lecture, paper — ®
(fremstilling) exposition f; discours m,
conférence f; ( smaade) élocution f,
débit m, diction; récitation,
décla-mation; (mus.) exécution f.
foredragsholder — ® derVortragende
— © lecturer — ® conférencier m.
foredrage — ® vortragen;
referieren - © deliver; execute -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
