Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Donndorf ... - Ordbøgerne: F - fromme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
901
Donndorf—Dor
902
Donndorf, Adolf von (1835—), t. billedhugger; elev
af Rietschel i Dresden, hvis Luther-monument i Worms
han fuldførte. Fortsatte sin lærers idealkunst i flere
monumental verker: Karl August i Weimar (1875),
Cornelius i Diisseldorf (1879), Schumann i Bonn (1880),
Goethe i Karlsbad, Luther i Eisenach (1895). Buster af
Moltke og Bismarck. Siden 1877 professor ved
kunstskolen i Stuttgart.
Donne [dån], John (1573—1631), eng. digter. Under
spansk indflydelse udformede han en fantastisk og
kunstlet poetisk stil, som efterlignedes af den saakaldte
«metafysiske skole». Som satiriker var han en forløber for
Pope. Har ogsaa skrevet elegier og religiøse skrifter. D.,
som var hofprest hos Jakob I, skrev mod katolicismen.
Donner, Georg Rafael (1692—1741), østerr.
billedhugger. Ved indgaaende naturstudium søgte han at
modarbeide barokkens manierisme. Mere skattet efter
sin død end i levende live. Hovedverk: Fontænen paa
Neuer Markt i Wien (1739).
Donner, Otto (1835—), finsk sprogforsker, studerede
opr. indoeuropæiske sprog og blev 1870 docent, 1875
professor i sammenlignende sprogvidenskab ved
universitetet i Helsingfors, men vendte sig efterhaanden helt
til studiet af de finsk-ugriske sprog. D. har udgivet
«Ofversikt ofver den finsk-ugriska språkforskningens
historia» (1872), «Lieder der lappen» (1876), «Vergleichender
Worterbuch der fi.-ugr. Sprachen» (1874—88), «Die
gegen-seitige Verwandtschaft der fi.-ugr. Sprachen» (1879). Har
tillige været virksom som politiker.
Donnersberg, fjeldgruppe i Bayern, prov. Pfalz;
be-staar af porfyr; det høieste punkt, Konigsstuhl, ligger
687 m. o. h.
Don Quijote (el. Quixote; sp., «benskinne»), helten
i Gervantes’ roman «El ingenioso hidalgo D. Q. de la
Mancha», karikaturen af en vandrende ridder og derefter
benævnelse paa en fantastisk person, som ser tingene i
et eventyrligt, idealistisk skjær.
Don Ranudo (omvendt: o, du nar), en af Holbergs
komedier, der spotter foreningen af fattigdom og
hof-færdighed, repræsenteret især i den ludfattige og adelsgale
titelfigur, som heller vil sulte ihjel end lade sin datter
egte en rig mand, der ikke er fornem nok, medens han
tager til takke med en fattig bondes mad.
Dons, Waldemar Theodor (1849—), n. filosof. 1875
universitetsstipendiat. Høsten 1879 holdt han en række
forelæsninger over forholdet mellem religion og videnskab;
de vakte stor opsigt ved sin skarpe kritik af dogmerne
og førte til en bitter strid mellem professorerne
Loch-mann og Lyng, der fik et efterspil ved domstolene. 1882
fratraadte D. sin stilling ved universitetet. Aaret
ifor-veien havde han ladet sig optage i den romersk-katolske
kirke. 1885 holdt han foredrag om katolicisme og
protestantisme; forøvrigt opholdt han sig en tidlang for det
meste i udlandet, redigerede senere et radikalt blad i
Trondhjem, hvorfra han trak sig tilbage, da hans
udtryks-maade viste sig at ligge for høit for bladets læsekreds.
Han har skrevet interessante afhandlinger «Om
bostrom-ianismen» (i «Universitets- og skoleannaler», XII, 1874),
«Om positivismen» (i «Nyt norsk tidsskrift», I og II, se
Comte) og om «Nils Treschow og hans filosofiske system»
(smst., IV).
fromme-Frone
Donske distrikt (donske kosakkers land), guv. i det
sydlige Rusland, n.ø. for det Asovske hav; 164 093 km.^
med 2 564 238 indb. (1897), hvoraf omtr. 40 pct. kosakker.
Guv. er i det hele taget en steppe, som i ø. gaar over i
den ufrugtbare aral-kaspiske saltsteppe, medens man i
v. har det donezkiske høideplateau, som er rigt paa kul.
Akerbruget er ubetydeligt, vigtigere er kvægavlen og
storfisket. Livlig handel. Hovedstad Novotjerkask.
Donske kosakker, se foreg, art., Dnjeprsteppen
og Kosakker.
Dont, Jacob (1815 — 88), øster, violinist, medlem af
hofkapellet og professor ved konservatoriet i Wien. En
samling udmerkede studieverker for violin.
Donum (lat.; flert. dona), gave, særlig naturgave, -anlæg.
Doomsdaybook [dumzdébuk] er Englands store
rigs-grundbog, en af Vilhelm Erobreren i 1086 foranstaltet
nøiagtig fortegnelse over alle grundeiendomme med
særskilt værdsættelse og angivelse af beboernes antal, stand,
indtægter og afgifter. Trykt 1783 i to bind og to
supplementsbind 1811^—16 (delvis i fotografisk gjengivelse 1862).
Verket er et førsterangs kildeskrift, nærmere behandlet i
de af Royal historical society udgivne «D.-studies» (London
1886, 2 bd.) og Birch, «D., a popular account» (1887).
Doon de Mayence [doddmajå’s], gammel fr. sagnhelt,
hovedpersonen i «La geste de D. d. M.», en cyklus episke
digte, løst forbundet derigjennem, at de optrædende
helte alle gjøres til slegtninge af D. d. M. To af digtene
handler om Holger Danske. [Litt.: Nyrop, «Den
old-franske heltedigtning» (1883).]
Doornijk, by i Belgien, se To ur nai.
Do^ppia, ældre ital. guldmynt, i Venedig af værdi kr.
15.20, i Sardinien 20 lire, siden 1861 i Savoyen 28.45 lire,
rom. d. 17.07 lire.
Do’ppio (ital.), dobbelt. D. movimento, dobbelt
saa hurtigt tempo; d. val ore, dobbelt saa langsomt.
Doppler, Johann Christian (1803—53), østerr.
matematiker og fysiker, fra 1850 professor i eksperimentalfysik
ved universitetet i Wien. I en afhandling fra 1843
anvendte han, for at forklare, hvorfor ikke alle stjerner lyser
med hvidt lys, for første gang det efter ham opkaldte D.s
princip: Sæt at et tonende legeme (f. eks. en
loko-motivpibe) bevæger sig i retning mod et øre; dette
modtager da flere lydbølger pr. sekund og hører altsaa en
høiere tone, end om legemet er i ro. Fjerner det tonende
legeme sig fra øret, høres en dybere tone. Principet er
med stort held anvendt paa lysfænomener. Naar en
stjerne bevæger sig i retning mod jorden, har dens lys
kortere bølgelængder, end naar den er i ro, eller naar
den fjerner sig. Stjernens bevægelse bevirker derfor en
forskyvning af spektrallinjerne i dens lys, og af denne
forskyvning kan stjernens bevægelseshastighed beregnes.
D.s princip er i den sidste tid benyttet til at konstatere
molekylernes bevægelse i lysende flammer, og de lysende
partiklers bevægelse i kanalstraaler (s. d.).
Dopsch, Alfons (1868—), østerr. historiker, f. i
Boh-men, fra 1898 professor i Wien. Har især behandlet
Østerriges indre historie, saaledes i «Beitrage zur
Ge-schichte der Finanzverwaltung Oesterreichs» (1893—97).
Dor, by i Palæstina (Jos. 11, 2; 12, 23), beliggende
paa kystsletten s for Karmel (nu kun ruiner straks n.
for landsbyen Tantura). Oprindelig var den fønikisk og
— (D douceur; sagesse; piété;
dé-votion f.
fromme ® from,
fromme: paa lykke og f.
— (t) auf’s Geratewohl - © at
random, at a venture, at hap
ha-zard - ® au hasard.
Frommelei (t) f, pietisme,
skinhellighed, hykleri.
frbmmeln ® lade from, være
(skin)hellig-, hykle.
frommen ® gavne, baade,
nytte.
Frommen ® n, gavn, baade,
tarv.
Frommigkeit ® f, fromhed.
Frommier ® m, pietist,
hængehoved, hykler.
fronce ® f, rynke.
froncer (f) rynke (brynene),
frond (e) (bregne-, palme-)løv,
blade.
frondaison (f) f, løvspræt.
fronde (f) f, løv; slynge, la
F. Fronden (1648-53).
frondée (f) f, slyngekast
(afstand).
fronder (f) slynge, kaste,
ramme (med slynge); dadle, kritisere.
frondescence @ løvspræt.
frondeur ® m, slyngekaster;
tilhænger af frondepartiet;
oppositionsmand; dadlesyg, kritisk.
frondiferous (e) løvbærende.
frondous løv- og
blomsterbærende.
Frone ® f, Frondienst m,
(husmandens) pligtarbeide,
hoveritjeneste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
