Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dýrafjörður ... - Ordbøgerne: G - gaulée ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1037
Dyrafjor5ur—Dyrebeskyttelse
1038
gaulée—gave
éncellede alger er der mange, som er overordentlig
bevægelige; og hvad plantecellernes protoplasma angaar,
saa er dette i besiddelse af irritabilitet og bevægelighed
ligesaavel som det dyriske. Dog forekommer en mere
udviklet sansning og evne til vilkaarlige bevægelser kun
hos dyr, ligesom man kun hos dem finder en udvikling
af muskler og nerver. — Med hensyn til stofskiftets
natur hersker der en karakteristisk forskjel mellem d3^r
paa den ene side og grønne planter paa den anden;
medens de sidste helt og holdent henter sin næring fra
den uorganiske verden, i opløsning eller i gasform (se
art. Bladgrønt, Kulsyreassimilation), saa kan
et dyr kun assimilere organisk næring, som stammer
fra andre organismer; da denne næring som regel kun
er tilstede i uopløst form og bestaar af kompliceret
bj^g-gede stoffe^ som ikke direkte kan optages af cellerne,
forudsætter denne ernæringsmaade tilstedeværelsen af
egne organer for næringens fordøielse, transport rundt i
legemet o. s. v.; man finder derfor i den mere udviklede
dyriske organisme en sondring af legemet i organer og
organsystemer, hvortil planteriget ikke kan opvise noget
sidestykke. — Efter stofskiftets natur hos dyr og planter,
er det indlysende, at plantelivet er en nødvendig
forudsætning for dyrelivet; paa den anden side dannes der
ved forbrændingen i de dyriske celler saadanne enkle
uorganiske forbindelser, som planterne trænger til sin
ernæring. De stoffe, som indgaar i den organiske verden,
gjennemløber paa en vis maade i de to slags organismer
et sammenhængende kredsløb: planterne opb3^gger(under
sollysets indflydelse) af enkle uorganiske legemer
komplicerede forbindelser under frigjørelse af surstof, hvorved
kemisk energi bindes (synteser, reduktionsorganismer);
i dyrene spaltes de sammensatte organiske forbindelser
vinder optagelse af surstof og udvikling af levende kraft
atter til enkle stoffe (analyser, oksydationsorganismer).
— Farveløse planter (som sop og bakterier) ligner i sit
stofskifte dyrene. — Af de éncellede organismer slutter
en del sig til planterne, en anden til dyrene; saaledes
maa de, som besidder bladgrønt og en cellulosemembran,
naturlig opfattes som planter, medens saadanne, som
optager fast næring, besidder en slags tarmkanal,
muskel-traade o. s. v., bliver at opfatte som dyr. Der bliver
dog efter dette adskillige éncellede væsener igjen, som
ikke med sikkerhed lader sig henføre hverken til den
ene eller den anden af de to store organiske riger;
saaledes finder man f. eks. hos enkelte saavel bladgrønt
som en «celletarm», gjennem hvilken fast næring kan
optages. Hertil kommer, at ikke sjelden af organismer,
som indbyrdes viser et nært slegtskab, den ene nærmest
slutter sig til dyrene, den anden til planterne. Af denne
grund er der ogsaa mange videnskabsmænd, som finder
det mest naturligt at inddele den organiske verden i tre
riger: protistriget, dyre- og planteriget (se ogsaa
art. Zoologi).
Dyrafjoréur, Island, smal, 30 km. lang fj’ord paa
Nordvestlandet; ved fjorden handelspladsen I>ungeyri,
hvor norske hvalfangere lægger ind.
Dyrafonn, 2.2 km.^ stor, vakker snebræ (fonn) i den
vestlige del af Hardangervidden paa grænsen mellem
Eidfjord og Ullensvang i Hardanger.
Dyre Vaa, bonde fra Rauland, Telemarken, deltog
efter sagnet i trediveaarskrigen, var en udmerket skiløber
og skytter. Hans liv er blevet udsmykket med en række
eventyrlige sagn; et af dem er digterisk behandlet af
Welhaven i hans romance «D. V.».
Dyreanatomi el. zootomi, læren om dyrenes indre
bygning.
Dyrebeskyttelse er indbegrebet af alt, hvad der gjøres
for at spare dyret for unødig lidelse. Den har sit udspring
i menneskets moralske retsfølelse, som fordrer lige ret
for alle Guds skabninger til at leve livet i fred. For at
sikre de dyr, som er i menneskets tjeneste, en human
behandling og hindre masseudryddelse af andre, hvorved
naturens husholdning vilde forrykkes til skade for det
hele, er der i de fleste civiliserede lande dannet
d.s-foreninger. Disse søger at vinde medlemmer i alle
samfundets lag og forpligte dem til, ikke alene selv at
undlade at begaa dyrplageri, men ogsaa formane andre
og om nødvendigt paakalde politihjælp. Samfundenes love
og politivedtægter til beskyttelse af dyrene og den større
humanitetsfølelse ligeoverfor dem er udsprunget af
d.s-foreningerne, hvoraf den første stiftedes i London 1824.
I 1895 fandtes der foruden barneforeninger 700
d.s-foreninger med millioner af tilhængere rundt om i verden.
— Der arbeides for bedre slagtemetoder, ophør med alle
unyttige operationer paa heste og hunde, forbedring af
hestens sæletøi og stel og ved dyrs transport paa jernbane
og dampskib. Heller ikke smaafuglene er glemt.
Flyveskrifter udgives for at stanse damernes brug af fugle til
pynt, hvorved hele racer holdt paa at udryddes, i flere
lande er salg af «kramsfugl» forbudt, og i Norge er netop
gartnerforeningen i forbindelse med de norske
d.s-foreninger indgaaet til stortinget med andragende om næsten
fuld fredning af trækfugle og forbud mod snarer og
limpinder. I Berlin er «Internationaler Frauenbund fiir
Vogelschutz:^ dannet, og i Danmark virker foreningen
«Svalen» paa en udmerket maade. Fremforalt gjælder det
at paavirke børnene, gjennem opdragelsen at vække deres
medfølelse og kjærlighed til dyrene. Barneforeninger er
dannet i de fleste lande, talrigst i England og Amerika.
Den norske har sit eget lille blad «Fra dyrenes verden»,
der i 1908 udkommer i ca. 27 000 ekspl. I Skandinavien
stiftedes den første d.s-forening i Norge 1859 af kjøbmand
David Graah, og den bestaar fremdeles under navn af
«Foreningen til dyrenes beskyttelse i Kristiania» med
organ «Dyrenes ven>. 1869 stiftedes en forening i
Gøteborg, 1870 en i Kjøbenhavn. Siden er der stiftet
foreninger i næsten hver by og i mange landdistrikter i
alle tre lande. Den nordligste i verden er vel
d.s-foreningen af 1906 i Hammerfest, hvor det nok kan
trænges at arbeide til bedring af dyrenes kaar blandt
kvæner og finner. — Ikke mindst energisk arbeider de
senere stiftede kvindeforeninger til dyrenes beskyttelse.
«Norsk kvindeforening til dyrenes beskyttelse» stiftedes
1893 af fru professorinde Esmark, d. 1905. Dens organ
er «Dyrenes beskytter». Den har ogsaa optaget kampen
mod vivisektion og i dette arbeide sluttet sig til den paa
initiativ af prinsesse Eugenie 1882 i Stockholm dannede
«Nordiska samfundet» til bekjæmpelse af det videnskabelige
dyrplageri, ligesom til det i Paris 1900 stiftede
verdensforbund. I Østerrige er der, med hovedsæde i Gratz,
dannet en forening af læger imod vivisektionen.
gaulée (f) f, høst (af nødder),
gauler ® slaa (nødder) ned.
gaulis (g m, stageskog.
gaulois (?) (m), gallisk;
gammeldags, egte fransk, djerv, drøi,
(for) fri. G. m, galler;
hædersmand.
gauloiserie (?) f, drøi skjemt,
djerv spøg.
Gaumen ® m, gane.
Gauner(t)m, kjeltring, snyder.
Gaunerei f, kjeltringstreg.
gau-nerhaft, gaunerisch
kjeltring-agtig. gaunern begaa
kjeltring-streger.
gaunt (e) udtæret, indfalden,
gauntlet © panserhanske; lang
ridehanske; spidsrod = gantlet.
gauntry @ tøndestol, -buk (i
kjelder).
gaupe — ® Luchs m — (e) & ®
lynx m.
gaupe (f) f, slurve, subbe.
gausse(rie) (f) f, løgn; spot.
gausser (f): se g. de gjøre
nar af. spotte.
gausseur ® m, spottefugl,
gauze (e) gaze, flor.
gauzy © gazeagtig, -tynd.
gave — ® Gabe f, Geschenk n;
(pl) Anlage - @ gift, donation,
endowment; (foræring) present;
(natur-) ogs. turn, talent, genius,
gift, (pl) parts — ® don; cadeau,
présent m; (anlæg) ogs. talent m;
disposition f. gavebrev — (t)
Schenkungsbrief m, -dokument n,
-urkunde f — (e) deed of gift —
® acte (m) de donation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
