Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falke ... - Ordbøgerne: H - herzig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Falke—Falkeslegten
30
herzig—hétairie
smaaskitser, indflettet i «Tanz und Andacht») er han
paavirket af naturalismen.
Falke, Jacob von (1825—97), t. kulturhistoriker.
Fra 1855 konservator ved Germanisches Museum i
Nürnberg, fra 1858 bibliotekar i Wien, fra 1885—92 direktør
for museet for kunst og industri i Wien. Har bl. a. skrevet
talrige arbeider om kunstindustri og kostumehistorie.
Merkes kan: «Geschichte des deutschen Kunstgewerbes)
(1888), «Kunsten i huset» (Kra. 1872), «Den moderne
smags historie» (Bergen 1885), «Kunstindustriens
grundsætninger» (Kbh. 1885).
Falkefangst. Falkearter, særlig geirfalken (falco
peregriniis), var i fordums dage gjenstand for
indfangning til derpaa følgende afretning og brug under jagt.
Denne falkejagt var en middelaldersk sport i Europa,
muligens indført allerede gjennem hunerne under Attila,
hvis vaabenmerke var en falk. Sporten bestaar i at lade
dresserede falke forfølge og gribe vildt, som jagthundene
har sporet op. Jægeren følger efter tilhest for at iagttage
vildtets flugt for livet og dødskamp. Dels anvendtes falke
til fangst af hare, kaniner og fugl, ja endog raadyr og
ræve, dels ogsaa ved jagten paa større vildt som antiloper,
struds, trapper etc. i Asien og Afrika. Ved jagten paa
det større vildt tjente falken ikke til at dræbe byttet,
blot til at opholde dets flugt, indtil jægeren kunde
indhente det. En bjelde fæstet til falkens ene fod lettede
jægeren at gjenfinde falken og vildtet. Saalænge falken
ikke var sluppet løs, var dens hoved og øine tildækket af
en hætte, gjerne prydet med en fjærbusk. Foruden falke
dresseredes ogsaa ørne og høge til jagtbrug. Hos araber
og tartarer vil denne jagtmetode endnu findes anvendt.
— Norsk lov gav jorddrotten retten til indfangning af
falk og høg; under foreningen med Danmark tilegnede dog
kongen sig retten til bortforpagtning mod afgift til den
kongelige kasse. Fangsten foregik hovedsagelig fra hytte
og ved hjælp af lokkefugle. Den var under regjeringens
kontrol og ophørte omkring 1790. I vore dage drives
fangst og drab af falk, høg, hubro med flere rovfugle
paa vore vidder til beskyttelse af disses madnyttige vildt.
Norsk jæger- og fiskerforening udsender vandrefangere.
Tildels anvendes lokkefugle. Saks anbringes paa stene
eller andre høitliggende punkter.
Falkejagt, se Falkefangst.
Falkenau, by i det nordvestlige Böhmen,
regjerings-distriktet Falkenau, ved Eger. 7376 indb. (1900).
Betydelige glasfabriker.
Falkenberg, Dietrich von (1595—1631), sv. officer.
Han fulgte Gustaf Adolf til Polen og Tyskland og blev
1631 kommandant i Magdeburg, en saare udsat post,
beleiret som byen var af Tilly og Pappenheim. Disses
forsøg paa ved bestikkelser at lokke ham til forræderi
afvistes med harme, og F. faldt tappert kjæmpende under
stormen. Det sagn, at F. skulde være den, som havde
stukket byen i brand, savner fyldestgjørende beviser.
Falkenberg, kjøbstad («stapelstad») i Sydsverige,
Hallands län, ved Ätran, nær dens udløb i Kattegat; 3875
indb. (1906). Handel med korn, tømmer og laks (den
bekjendte Halmstadlaks kommer for største delen fra F.).
Den 28 dec. 1866 fik F. stapelret.
Falkenstein, Julius (1842—), t. militærlæge og
afrikareisende; deltog i den tyske Loango-ekspedition
1873—76, udgav «Afrikanisches Album» (1876) og skrev
reiseverkets 2 del (1879). F. medbragte til Europa
værdifulde samlinger og bl. a. de første fotografier af det af
Du Chaillu opdagede, vestafrikanske dvergfolk obongo.
Falkenstein, by i kongeriget Sachsen,
regjerings-distriktet Zwickau, ved Göltzsch; 12 723 indb. (1905).
Gardin- og bomuldsfaßriker, blege- og appreturanstalter.
Falkensten, herregaard i Borre herred. Mellem
Jarlsberg sorenskriveri, Jarlsberg og Larvik amt, af 75 marks
skyld. Gaarden, hvis opr. navn var Slædavaag, tilhørte
i det 16 aarh. den norske adelige siegt Lange, der endnu
ved 1700-aarstallet eiede den. Efter at have havt en række
forskjellige eiere, hvoriblandt flere bønder, kom den i
1799 i den driftige Tørris Bonnevies besiddelse, efter
hans død i 1820 overtog hans søn sogneprest Fredrik
Honoratus Bonnevie gaarden, som han beholdt til 1864
og hvis drift han betydelig forbedrede. F., der har en
herskabelig bebyggelse og en naturskjøn beliggenhed ved
Kristianiafjorden, tilhører nu Norges bank.
Falkeslegten, dagrovfugle, tilhører fam. falconidæ.
Arterne af denne siegt udmerker sig ved kort, kraftigt
neb med skarp tand i
underkanten paa hver side af
overnebbet; runde næsebor
med haard knude i
midten; lange, spidse vinger
med anden haandsvingfjær
længst. I Norge er
følgende seks arter fundet:
Jagtfalken (falco gyrfalco),
vandre- eller pilgrimsfalken
(f. peregriniis), lerkefalken
(f. suhbiiteo), dvergfalken
(f. æsalon), aftenfalken (f.
vespertinus) og taarnfalken
(f. tiimunculus). Jagt- el.
rypefalken er den
største af nævnte arter,
hunnen blir ca. 60 cm. lang;
hannen ubetydelig mindre
(52—57 cm.). Den kjendes
fra vore andre falke ved, at
tarserne er fjærklædt
nedenfor midten af samme. Hos
de øvrige naar fjærklædningen ikke saa langt ned som
til tarsens midte. Den er brungraa paa rygsiden med
lysere flekker og tverbaand; under hvid med sortbrune
tegninger; halen lysegraa med brunagtige tverbaand og
smal, hvid spids. Med alderen faar jagtfalken en lysere
farve. Islands- eller Grønlandsfalken har tidligere været
betragtet som en særegen art, men opfattes nu i alm.
blot som en lysere farvevaritet af jagtfalken. Foruden i
Skandinavien og paa Island ruger den i det nordlige
Rusland, Sibirien og nordlige dele af Nordamerika. Den
er en skadefugl, som i fjeldtrakterne, hvor den væsentlig
har sit tilhold, efterstræber ryperne. 1 det hele taget er
den dog sjelden hos os. Vandrefalken bliver henimod
50 cm. lang; har en sort plet ved mundvigen; hos
jagtfalken, hvem den forøvrigt ligner særdeles meget i
farve-tegning, er denne plet mindre fremtrædende.
Vandrefalken er en kosmopolitisk art (mangler dog i Australien).
Falkeslegten :
Jagtfalk (falco gyrfalco).
herzig (t) sød, yndig,
herzlich ® hjertelig.
Herzog ® m, liertug.
Herzogin (t) f, hertuginde,
herzoglich ® hertugelig.
Herzogtum (î) n, hertugdømme,
herzu (t) (her)hid; til.
hesitate ©, hésiter (f) være
uvis, tvilraadig; betænke sig;
stamme.
hesitation ©, hésitation (f)
f, usikkerhed, tvil(raadighed); be
tænkelighed; stamming; nølen.
hesje — ® Gestell (n) zum
Heutrocknen — (à drying frames (for
hay) - (f) fanoir, carcal m.
hest - ® Pferd n; (arbeids-)
Gaul m - (e) horse; (nedsættende)
nag; (liden) pony; (officers-)
charger — (D cheval m. hestebrems
- (t) Pferdebremse f - ©
horsefly — (D æstre (m) du cheval,
hestehandler, -pranger — ®
Pferdehändler, Rosskamm m — @
horse-dealer, -coper; jockey — (^
marchand de chevaux, maquignon
m. hestehold - (t) Pferdezucht
f - © keeping of horses - (|)
élève de chevaux; écurie f.
hestekraft - (t) Pferdekraft f - ©
horse-power — (f) cheval-vapeur m.
hestesko — ® Hufeisen - ©
horse-shoe — (f) fer m (à, de
cheval). hesteskosøm — (t)
Hufnagel m — © hobnail,
horse-(shoe)-nail, clencher — ® clou (m) à
ferrer, hestfolk se kavaleri,
hétaire (?) f, hetære,
hétairie ® f, forbund,
samfund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
