Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Far West ... - Ordbøgerne: H - hjemmel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
M
hjerpe—hjerte
fasanen tillige med en hvid ring omkring halsen. Af andre
til Europa indførte arter kan nævnes: Kongefasanen
(ph. reevesi) fra Kina (med hvidt hoved og særdeles lang
hale); den brogede fasan fra Japan (med ensfarvet
grønt bryst) og sølvfasanen (ph.
euplo-comus nycthemerus) fra sydl. Kina (hvid
og mørk staalblaa); guldfasanen (ph.
pictus) og amherstfasanen (ph.
amher-stiæ), som hører til de mest brogede arter,
har sit hjem i det østlige Asiens bjergegne.
Fasanerne holder gjerne til i tætte
skogholt, søger sin føde, som bestaar af frø, bær,
insekter, larver etc., paa marken under
buske og krat. I vøre nabolande, specielt
i Danmark, er fasaner indført i flere af de
store jagtparke. Enkelte forsøg er ogsaa
gjort hertillands, hvor dog klimaet om
vinteren lægger store vanskeligheder i veien
for deres trivsel. Angaaende oprindelsen
til navnet fasan se F a s i s.
Fasanøen, se Bidassoa.
Fasces [fâsses] (lat.), risknippe, specielt
brugt om de risknipper, som liktorerne (s. d).
bar foran de høiere romerske embedsmænd
(diktatorer 24, konsuler 12, prætorer 2 i
Rom, 6 i provinserne) som tegn paa disses
myndighed til at straffe. Opr. sad der i f.
en øks, men den bares fra 509 f. Kr. ikke
i Rom, kun i felten.
Fasch, Carl Friedrich Christian (1736—1800), t.
komponist, stifter af Berlins «Singakademie», der er blevet
mønster for andre lignende foreninger i Tyskland, en
mester i kontrapunkt. Komponerede bl. a. en 25-stemmig
messe. Biografi af Zelter (1801).
Fa^sching (t.), i Bayern og Østerrige sedvanlig
betegnelse for karneval.
Faschn el. Fe sehn, brit. Nordøst-Afrika,
distrikts-hovedstad i den ægypt. prov. Minieh, under ca. 28° 50’
n. br. paa venstre Nilbred ved jernbanen Kairo—Siut med
11 984 indb. (1897).
Fa^scia (lat.). 1. Baand, bind, som i gamle dage brugtes
til klædedragten. De hvide bind, der var slynget om
kronen eller laurbærkransen. — 2. Hinden om muskler,
senehinden. — 3. Fladt vandret baand som prydelse paa
bygninger, især paa arkitraver.
Fasciatiön (bot.), se Ba a uddannelse.
Fasci’kel (lat.), bundt, hefte (især om dokumenter, akter).
Fase. 1. (Astr.). Lysskikkelse, bruges om de skiftende
figurer, som maanen, Merkur, Venus og Mars frembyder,
den sidste dog i ringere grad. Størrelsen af denne f. beror
paa klodens stilling mod solen, der udsender lyset, og
mod jorden. — 2. (Elektrot.). F. betyder opr. a.
beliggenheden af en vekselstrømkurves nulpunkt i forhold til et
fast punkt, i regelen regnet i vinkelmaal, saaledes at en
hel periode sættes lig 360°. Dernæst betyder det b. en
enkelt afdeling af en flerfaset vekselstrømsindretning, f.
eks. en enkelt af de tre viklinger paa en 3-faset maskine.
– 3. (Kemi). F. er i den fysikalske kemi et udtryk,
der bruges i forbindelse med ligevegt mellem forskjellige
legemer. Ved f. forstaar man et legeme, der overalt i lige
store volumdele, selv de mindste, har den samme kvali-
Fasanøen—Fass
72
tative og kvantitative sammensætning. Fylder man f. eks.
et lufttomt rum delvis med vand, vil vandet efterhaanden
gaa over i damp, der fylder det rum, det flydende vand
ikke indtager, indtil denne overgang ophører, nemlig naar
der er indtraadt ligevegt mellem det flydende vand og
dets damp. 1 et saadant system er der altsaa to f.,
nemlig det flydende vand og dets dampe. Begge f.
indeholder samme stof, nemlig vand. Antallet af f.
sammenlignet med antal stoffe har stor teoretisk betydning for
ligevegtsforholdene mellem forskjellige legemer.
Faseforskyvning (elektrot.), forskjellen mellem fasen
af strøm og spænding (se Fase 2).
Fasëlîs, sjøstad i det gamle Lykien, grundlagt af
doriske indvandrere. Var engang den mægtige hovedstad
i et uafhængigt lidet rige, men ødelagdes af romerne 76
f. Kr. og har aldrig senere gjenvundet sin gamle
betydning. Ruiner ved det nuværende Tekirova.
Fasestrøm, fasespænding (elektrot.), strøm eller
spænding i en enkelt fase (se Fase 2).
Fashoda(Fasjoda) el., som det nu kaldes, Ko dok, brit.
Nordøst-Afrika, befæstet by i en myrlændt, usund egn paa
venstre bred af den Hvide Nil (Bahr el Abiad) under 9 ° 55’
16" n. br., 315 m. o. h., hovedstad i den brit.-ægypt. prov.
Øvre-Nil (før F.). Anlagt 1867 ved Schilluk-høvdingen
Denabs residens. Historisk berømt ved den i anledning
af F". opstaaede konflikt mellem England og Frankrige,
den saakaldte F\-affære. For at udvide sin interessesfære
tvers over Afrika fra fr. Kongo i vest til fr. Somali-land
(Obok) i øst forsøgte Frankrige at sætte sig fast ved den
øvre Nil. I den hensigt udsendtes fra vest tvers gjennem
Afrika en militær-ekspedition under oberst Marchand,
som 10 juli 1898 besatte F. Men Lord Kitchener som
havde tilintetgjort den sidste rest af Mahdi-riget, r^^kkede
ind i F. 21 sept. s. a. Det truede med krig; men
Frankrige gav efter, og Marchand rømmede F. 11 dec. s. a. Ved
en traktat af 21 mars 1899 indgik England og F>ankrige
en overenskomst om en deling af Nord-Afrika i en østlig
brit. og en vestlig fr. interessesfære.
Fäsis, oldgræ. by ved det sydøstlige hjørne af det Sorte
hav i det gamle Kolchis, opr. anlagt fra Milet. Var i
oldtiden en vigtig handelsstad og ifølge sagnet det sted,
hvorfra Jason hentede det gyldne skind. Nu paa samme
sted byen Poti. Efter F. er fasanerne opkaldt (græ.
fasianoi, lat. aves phasianæ).
Faskiner er tykke bundter af seige grene, længde
2—4 m. F’orarbeides i en f.-b æ n k, der bestaar af en
række krydsstillede pæle eller lægter; grenene, der først
befries for løv og sidegrene og helst bør være lige lange,
lægges opi krydsene, hvorefter de surres paa flere steder
med vidjer eller jerntraad. F. anvendes ved
vandbyg-ningsarbeider og i krigsbygningskunsten til beklædning
af steile skraaninger, der har let for at rase ud;
endvidere som underlag under veie, dæmninger og
fundamenter paa blød grund.
FâskrùÔsfjôrÔur, fjord paa Islands østkyst med norsk
hvalfangerstation og katolsk mission.
Fasökl, se Fa z o gli.
Fass, d. e. fad, ældre t. rummaal af meget forskjellig
størrelse paa forskjellige steder. I"or korn i Holstein
og Hamburg efter 1844 ^ 54.96 1.; for øl i Bayern
1642.0 1., i Preussen = 229.0 1., i Østerrige 113.2 1. For
© brain, (fig.) brains pl - ©
cerveau m, cervelle f. h.betændelse
- ® Hirnentzündung f - (e)
inflammation of the brain, cerebritis
— ® inflammation du cerveau:
en-céplialite f. hjernefoster ~ ®
Hirngeburt f, -gespinst n - (e)
chimera, phantom, offspring of the
brain - (t) chimère f, phantôme m.
hjernemasse — (t) Hirnmasse f
— (e) cerebral matter - (f) matière
(f) cérébrale. hjernerystelse
— ® Hirnerschütterung f — ©
concussion of the brain — ®
commotion (f) cérébrale.
hjerneskalle - ® Hirnschädel m, - schale
f — @ skull, cranium, brain pan
— (f) crâne m.
hjerpe (jerpe) — (t) Haselhuhn
n - © grouse - (f) gelinotte f.
hjerte — (t) Herz n - © heart;
(h.ns) heartily (glad), exceedingly
(kind); real (opinion); bosom,
chosen (friend): (h.ns gjerne) by all
means; (lægge paa h.) m-ge upon •
(haanden paa h t !) honour bright !
— (f) cœur; (midte) ogs centre,
milieu m: (h ns gjerne) de tout
mon cœur, très volontiers ; (afh.ns
lyst) à cœur joie, à plaisir; (lægge
paa h.) recommander vivement,
hjertebanken, -klap — (t)
Herzklopfen n - © palpitation of the
heart — (f) battement(s) (m (pl))
de cœur, hjertefeil — (t)
Herzfehler m — © organic disease of
the heart - (f) vice (m) organique
du cœur, hjertekammer — (t)
Herzkammer f — © ventricle of
the heart - (?) ventricule (m) du
Fas ces.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
