Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fassadalen ... - Ordbøgerne: H - hjertelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Fassadalen—Fastenrath
74
vin i Østerrige 565.9 1. For tran i Hamburg 147 1. eller
135 kg. Jfr. Fad.
Fassadalen (Val di Fassa), en alpedal i Østerrige,
Tirol. Dalen gjennemstrømmes af Avisio og strækker
sig fra dens kilder og til Molna, omtr. 20 km. Dens
fortsættelse er Fleimsdalen. Den del af Dolomitalperne,
som omslutter F., kaldes Fassadolomiterne og har bl. a.
toppe Marmolata (3360 m.) og Cima di Vezzana.
Landsbyen Vigo di Fassa ligger 1388 m. o. h. og har 746
indb. Dalen er bekjendt for sin rigdom paa mineraler.
Fast, «at gjøre sig f.» (t. festmachen), kaldes i folketroen
anvendelsen af tryllemidler til at gjøre sig usaarlig (f.)
for hug, stik og skud. I middelalderen var denne kunst
meget efterstræbt, især af de reisende kjøbmænd. Siden
trediveaarskrigens tid kaldes den ogsaa Passauerkunst
efter en bøddel i Passau, som opnaaede stort ry for at
kunne gjøre f. Endnu i de sidste krige har man hos
franske, italienske og tyrkiske soldater fundet gjenstande,
som de antog havde overnaturlig beskyttende virkning.
Faste er fuldstændig eller delvis afholdenhed fra mad
(og drikke) i en bestemt tid. I den mildere form bestaar
f. som regel i afholdenhed fra bestemte spiser, navnlig
kjødspiser. F. er en almenreligiøs skik. Hvis
legemligheden i alm. ringeagtes eller betragtes som et onde, bliver
f. et middel til at kue det legemlige liv for at naa til
aandens frigjørelse eller en særlig aandelig opløftelse
(ekstase). I almindeligere form er f. et asketisk middel
til at styrke viljens herredømme over legemet og sjælens
tilslutning til Gud. Dette medfører hyppig, at f. betragtes
som en fortjenstfuld handling, som bevirker en særlig
belønning. I koranen er d^t paalagt alle
inuhammeda-nere at faste i maaneden ramadan (okt.) fra solopgang
til solnedgang. — I jødedommen var f. alm. som udtr3^k
for sorg over ulykker eller synd mod Gud. Loven
paa-bød dog kun f. paa den store forsoningsdag (3 Mos. 16,
29-31). I den eftereksilske tid blev f. langt hyppigere;
Farisæerne fastede to gange om ugen, mandag og torsdag.
Den. ældste kristendom forkaster f. som en ydre tvang. F.
kan ikke paalægges, men maa udspringe af sjælens indre
trang (Matt. 9, 14 f.). I de tider, da mennesket paa særlig
maade er opfyldt af Guds riges opgaver, vil de legemlige
fornødenheder af sig selv træde tilbage og glemmes.
Saa-ledes har baade Jesus selv (Matt. 4, 2) og hans apostle
fastet (Ap. gj. 13, 2 o. fl. st.). Dette er i
overensstemmelse med, at sand gudsfrygt ikke bestaar i ydre
ceremonier, men i hjertets forhold til Gud (Matt. 23, 25 f.).
Ydre former har kun værdi, naar de er egte udtryk for
troens indre liv. Allerede i oldkirken begyndte man
imidlertid at tillægge f. en særlig fortjeneste. Baade den græ.
og den rom. kirke har udviklet officielle f.-bestemmelser,
som kirkens medlemmer skal overholde. Den vigtigste
f.-tid er quadragesimal-f., d. e. f. i de 40 dage, som gaar
forud for paasken. Den evang. kirke forkaster ydre f.-bud
og navnlig enhver tanke om, at f. medfører fortjeneste
for Gud (Aug. konf. art. XXVI og Apologien VIII,’22 ff.).
Derimod anerkjender den f. som et privat, frivilligt
middel for den enkelte kristnes helliggjørelsesarbeide.
Herved mister f. sin opr. betydning og kommer til at
omfatte alle former for afholdenhed fra aandelige og legemlige
nydelser, som kan skade det kristelige liv. Eller med
andre ord f. falder principielt sammen med askese (s. d.).
hjertelig
Fast eiendom i juridisk forstand er: 1. en begrænset
del af jordoverfladen, som fremtræder som særskilt
rets-objekt med bestanddele og tilbehør, hvoraf ogsaa bygning,
der eies af grundens eier; 2. bj^gning paa fremmed grund.
F. e. begrænses i norsk ret mod havet af «molbakken», d. e.
den del af havbunden udenfor strandlinjen, hvor skraaning
mod dybet begynder; i rindende vand gaar grænsen efter
«djupaalen». Se 1. af 1 juli 1887 §§ 1 — 6. F. e. er som
særskilt retsobjekt undergivet en række særlige regler,
af stor betydning for vigtige retsforhold, som
eiendoms-ret, pant, leie, forpagtning, grundbyrder, servitut,
tinglysning (s. d.). [Litt.: Scheel, «Den norske tingsret».]
Fastelavn (af nedertysk vastelavent, aftenen før fasten)
betegnede opr. kun dagen før fasten, men gik efterhaanden
over til at bruges om de tre dage før askeonsdag, nemlig
fleskesøndag, fleskemandag og hvidetirsdag (kaldt
saa-ledes, fordi man i de to første styrkede sig med
fleske-mad til den kommende fastetid og den tredje spiste
hvidmad, melkemad, d. v. s. brød eller boller i kogt melk).
Tilsidst udstraktes f. til en hel uge. Til f. knytter sig
mange, tildels ældgamle skikke. F. er opr. ingen kristelig
fest, men er, som tiere af skikkene viser, en hedensk
vaarfest. Fra en saadan stammer skikken med f.s-riset,
som har holdt sig til vore dage. Kvinder, dyr, trær skal
vækkes til frugtbarhed ved slag af livskvisten. Hermed
hænger det sammen, at f.s-riset opr. kun brugtes paa
unge, barnløse hustruer. De figurer, hvormed riset endnu
pyntes (svøbebørn, sterke blomster, frugter), peger hen paa
dets opr. bestemmelse. Ved ploggangen skulde jorden
vækkes til fornyet liv: askeonsdag spændte man nøgne
jomfruer for en plog. Man foranstaltede en symbolsk
kamp mellem sommer og vinter, hvori vinteren blev
beseiret; sommeren havde spirende kviste, vinteren
isstykker til vaaben. Brænden af baal hørte ogsaa hid, men
er i de nordiske lande flyttet til St. Hans (Norge,
Danmark) el. til paaske (Sverige). Til f. hørte ogsaa
vaaben-lege (sverddans, dystridt, stikken efter straamænd) og
alskens udklædninger og løier. Se Karneval.
Fastelavnsspil (t. Fastnachtsspiel), det ældste t.
folkelige lystspil, der fra det 15 aarh. af opførtes af
haand-verkere i fastetiden i husene el. paa torvet; i Nürnberg
fik f. egen scene og fandt digtere som Hans Bosenblüt
og Hans Folz (15 aarh.), Hans Sachs og Jakob Ayrer
(16 aarh.). Emnerne var hentet fra det daglige liv,
eller fremstillede retsforhandlinger, senere optoges det
middelalderlige episke stof; behandlingen var særdeles
grovkornet, Nürnbergs raad skred flere gange ind. F.
kjendes ogsaa i Norden. I Sverige haves f. fra det 15
aarh., ligeledes haves et dansk f., «Den utro hustru», fra
beg. af det 16 aarh. [En samling af de ældste tyske f. fra
det 15 aarh. udg. i Stuttgart 1853—58 af A. von Keller.]
Faste legemer, se Aggregat for m er.
Fastenrath, Johannes (1839—), t. digter; opgav
det jur. studium for poesien og har især gjort sig bekjendt
ved sine oversættelser fra spansk og digte om spanske
emner. Han foretog fra 1862—82 fire reiser til Spanien,
sidste gang som den tyske forfatterforenings
repræsentant ved Calderon-jubilæet, hvortil han udgav et
festskrift. Paa spansk udgav han en skildring av
passions-skuespillene i Oberammergau og levnetsbeskrivelser af
Tysklands store mænd gjennem alle tider.
cœur, hjerteknuser-®
Herzenbändiger m — (e) ladv-killer — (f)
dompteur (m) des cœurs
hjertelag - ® Herz n, Gesinnung f
-@ disposition - ® cœur, naturel
m, disposition f. hjerteløs
-(t) herzlos - (i) heartless - (f) sans
cœur; insensible: dur.
hjerte-løshed — (t) Herzlosigkeit f - ©
heartlessness — ® dureté, insensi-
bilité f. hjerteskjærende - ®
herzzerreissend — (e) heartrending,
-piercing, breaking — (f) navrant,
déchirant, à fendre le cœur,
hjertesorg — ® Herzeleid n —
© heart-ache, -break; (die of) a
broken heart — (f) peine (f) du
cœur, chaginn (m) inortel.
hjertestyrkning - ® Herzstärkung f
— © cordial — ® (boire un) coup
m. hjertesuk — ® tiefer Seufzer
m — © deep-drawn sigh ;
ejacula-tory prayer — ® profond soupir
m. hjerteudgydelse — ®
Her-zenergiessung f — (e) outpouring
(of one’s heart), effusion, flow of
soul, gush of feeling - ®
épanche-ment m, effusion (f) du cœur,
hjertensgodhed — ®
Herzensgüte f - (S goodness (kindness) of
heart — ® bonté de cœur, grande
bonté f. hjertenskjær sb - ®
Herzliebchen n, Schatz m - ©
(lady) love; dearie - ® bon(ne)
ami(e) m (f), bien-aimé(e) m (f).
hjertensmening — ®
Herzens-raeinung, aufrichtige Meinung f
-© a bit of his mind — ® opinion
(f) vraie
hjertelig - ® herzlich - ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
