Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frans ... - Ordbøgerne: K - kamelot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
565
Frans
566
med at man sterkt hævdede hærens (officerernes)
underordning under den borgerlige statsmagt, tog man fat paa
det længe brændende spørsmaal om den katolske kirkes
mere eller mindre lovstridige virksomhed indenfor
kon-gregationerne. En lov af 2 juli 1901 opløste alle
kongregationer, som ikke havde eller kunde faa lovhjemmel, og
flere senere love sigtede til at lægge al undervisning ind
under staten. Præsident Loubets besøg hos den italienske
konge i Rom april 1904 hidførte et diplomatisk brud
mellem den franske regjering og Vatikanet, ophævelse af
konkordatet og en fuldstændig adskillelse af stat og kirke
i F. — Den forbausende kraft og spænstighed, som det
franske folk aabenbarede efter ulykkerne 1870—71, blev
i høi grad haaret af ønsket om hevn, og ved siden af de
folkelige og kulturelle reformer blev megen kraft sat ind
paa hærens og flaadens udvikling. Hæren er holdt
jevnsterk med Tysklands, uagtet den stadig stigende forskjel
i de to landes folketal gjør den franske vernepligt
uforholdsmæssig tung. Efter den nye hærlov af 1907 er alm.
og lige vernepligt med en toaarig tjenestetid fuldstændig
gjennemført. Kolonipolitiken, som i 1880-aarene mødte
patriotisk modstand, er senere blevet mere folkekjær som
udtryk for national selvhævdelse. Fra 1870—1900 har F.
erhvervet 10 mill, km.^ udenfor Europa (ligesaa meget
som England; F. er nu den næst største kolonimagt),
hovedsagelig i Afrika, hvoraf omkr. ^/s nu er fransk
koloniland, og Asien. I Ægypten, hvor F. efter anlægget af
Suezkanalen havde store interesser, er den franske indflydelse
fortrængt af England, hvis okkupation af landet 1904
godkjendtes af F., mod at England anerkjendte F.s
forrang i Marokko, hvor den franske politik har ført til
endnu svævende internationale vanskeligheder. —
Hovedsagen for F.s nationale selvfølelse var dog trangen til at
komme ud af isoleretheden i Europa efter 1871, især efter
tremagtsforbundets stiftelse. F.s rigdom og Ruslands
pengetrang formidlede den fransk-russiske forstaaelse og
senere alliance, som indlededes 1890, betalt med uhyre
russiske statslaan i F. Hertil kommer, at medens
tremagts-forbundet er løsnet mere og mere og Italien af økonomiske
grunde har nærmet sig F., er der i den seneste tid
til-veiebragt en fransk-engelsk forstaaelse. Under disse
forhold er F. atter traadt i forgrunden som politisk stormagt.
Den ringe tilvekst i folketallet volder bekymringer, som
dog for en del opveies ved bevidstheden om folkets
velstand og dygtighed; den sociale lovgivning er i udvikling
(1906 lov om alderdomsunderstøttelse), men ikke meget
fremragende; skattevæsenet er forældet, og en reform af
de direkte skatter har længe været under arbeide.
Handelsbalancen for 1907 viser en udførsel til værdi 5 542 mill.,
en indførsel til værdi 6 048 mill., hvilket er udtryk for
en sterk udvikling, der lover godt for fremtiden. Paa
næsten alle kulturomraader har F. efter stilstandsperioden
før 1870 gjenerobret en ledende stilling. [Litt.: I «Histoire
de France», forfattet af en række historikere og udgivet
under redaktion af Ernest Lavisse, og som vil være fuldendt
1910, foreligger en fortrinlig F.s historie med udførlige
litteraturhenvisninger; hidtil (jan. 1909) er udkommet
14 bd., til omkr. 1700.]
Frans. (Frands, Frants, t. ’Franz), t.-rom. keisere.
1. F. I Stefan (1708—65), fra 1729 hertug af Lothringen,
hvilket land han 1735 ombyttede med Toskana (overtaget
kamelot—kämmeln
1737). Levede fra 1736 i lykkeligt egteskab med Maria
Theresia og var fra 1740 hendes medregent, men uden
stor indflydelse, en stilling, han ofte følte ydmygende.
1745 valgt til tysk keiser. Han var vel begavet, men
tarvelig uddannet; hans hovedinteresser var jagt og
videnskabelige dilettanterier; han var en dygtig
finansmand. Politisk stod han Frankrige nær. — 2. F. II,
som østerrigsk keiser I (1768—1835), Leopold H’s søn
og hans efterfølger i Østerrige og keiserværdigheden 1792.
Gjentagne krige med Frankrige bragte 1797, 1801, 1805
og 1809 riget store tab, og 1806 efter Rhinforbundets
dannelse nedlagde og ophævede F. den tyske
keiserværdighed; 1804 havde han antaget titelen arvekeiser af
Østerrige for at bevare imperiet for huset Habsburg.
Efter 1815, da de fleste tabte lande gjenvandtes, søgte
han ved et yderst reaktionært styre at afspærre
Østerrige for alle frie rørelser; han overlod Metternich
udenrigspolitiken, men ledede selv den indre indtil de
mindste detaljer. Politi og censur blomstrede. Selv af
strenge scder tillod F. et forargeligt hofliv. Han beredte
veien for revolutionen 1848. Personlig var han populær
som egte jovial wiener og kyndig i rigets forskjellige
sprog. [Litt.: Springer, «Geschichte Oesterreichs seit
1809», I, 1863.]
Frans (fr. François), fr. konger. 1. F. I (1494—1547),
konge 1515—47, søn af Karl af Orléans og Louise af
Savoien, gift med en _____
datter af Ludvig XII.
Fortsatte dennes
italienske erobringpolitik,
seirede ved Marignanol515
og erobrede Milano.
Søgte 1519 at blive valgt
til tysk-romersk keiser,
men trods pavens støtte
og store bestikkelser til
kurfyrsterne maatte han
vige for Karl V. Nu brød
den senere i
aarhundre-der fortsatte kamp
mellem Frankrige og
Habsburgerne (i Spanien og
Tyskland) løs. Ved
conné-tablen Karl af Bourbons
forræderi led F. flere
nederlag og tabte endelig
24 feb. 1525 slaget ved
Pavia, hvor han selv blev
fanget. Efter ét aars
fangenskab i Madrid kom han fri mod at opgive alle
krav paa Italien og afstaa Burgund, hvilket sidste land
han dog alligevel beholdt. Stiftede 1526 sammen med
pave Clemens VIII og Henrik VIII af England den
Hellige liga mod Karl V, men opnaaede intet derved,
saa lidt som i flere senere krige med Karl V. F. søgte
i den indre styrelse, raadet af sin moder. Montmorency
o. a., at gjøre den kgl. absolutisme gjældende, dog uden
varigt resultat. Hans finansstyrelse var trykkende, hans
eget liv lunefuldt, udsvævende og ødselt. Interesseret
for humanistisk dannelse og renaissancekunst. Overfor
protestanterne, som tildels støttedes af hans søster Mar-
C
Frans I.
(Efter Tizians maleri i Louvre.)
kamelot (slags tøi) — (t)
Kamelott n — @ camlet, camelot —
(f) camelot m.
Kamelparder ® m, giraf.
Kamelziege ® f, angoragjed.
Kamerad (t) m, kamerat.
Kam eralien (t) pl,statsøkonomi,
kameraderi — (t) Koterie,
Kameradschal t f — (g) clan, clique,
set - ® camaraderie f.
kamerat - ® Kamerad,
Genosse, Gefährte m — @ fellow;
companion, friend; (dagligtale)
chum, comrade — ® camarade;
compagnon m, compagne f; ami(e)
m (f); collègue m.
kameratslig — (t)
kamerad-(schaft)lich — (e) companionable,
free-and-easy — (f) de (bon)
camarade, de collègue ; familier, intime ;
amical; (adv.) en bon(s)
camara-de(s).
kameratskab — (t)
Kameradschaft, Genossenschaft f — (e)
fellowship, companionship — (î) esprit
(m) de corps; amitié f.
kamfer — (t) Kampfer m — (e)
camphor — ® camphre m.
kamille-te — (|) Kamillenthee
m - (e) camomile tea - (f) infu-
sion (f) de (fleurs de) camomille.
kamin — (t) Kamin m (n) — @
fire-place, chimney — (f) cheminée
f. k.gesims — (î) Kamingesims
n - © mantle-piece - (?)
chambranle (m) de cheminée.
Kamin (t) m, kamin; skorsten.
Kamisol ® n, trøie, uldtrøie.
Kamm ® m, kam; vinstilk,
kämmein ® kjæmme, karde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
