Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frohavet ... - Ordbøgerne: K - kjønrøg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
663
Klabautermann—klage
Condé («den store Gondé», s. d.) og Turenne (s. d.) sluttede
sig til opstanden, medens Créqui var kongetro. Et par
gange maatte hoffet flygte fra Paris, men 1653 var
bevægelsen væsentlig brudt, blottet for enhver høiere og
samlende idé som den var. De fornemme deltagere lod
sig kjøbe til fred,
Frondëre (fr.), slutte sig til de politisk utilfredse,
gjøre oprør; f r on dø r, oprører, urostifter.
Front (mil.). 1. Den side af en afdeling, som er forrest
ved alm. opstilling i linje eller kolonne («f.-stilling»), el.
som vender mod fienden under strid (staar afdelingen i
flankestilling, kaldes denne side «tête»). 2. Se
F.-ret-ning. 3. Den breddeudstrækning, afdelingen indtager i
«f.-stilling» (opstillin gs-f.) eller udviklet til kamp
(f egt n i n gs-f.); den sidste afhænger, foruden af
afdelingens styrke og sammensætning, af terrænet og
fegt-ningsforholdene. 4. Strategiske og taktiske f. Ved
angreb paa eller forsvar af lande eller større landsdele
kan der i regelen blive spørsmaal om flere strategisk
adskilte angrebs- el. forsvars-f. (operations-f.),
nærmest svarende til de anvendbare adskilte og
selvstændige operationslinjer. Ved et sammenstød paa en
operationslinje, i et slag el. en træfning, kan der blive
kjæmpet paa flere taktisk adskilte f., mellem hvilke
gjensidig understøttelse med ild i alm. vil være udelukket.
Ved en befæstning regnes de verker for tilsammen at
udgjøre en befæstnings-f., som kan samvirke mod et
bestemt angreb paa befæstningen, og som derfor samtlige
maa bekjæmpes eller tages hensyn til, forat angrebet
skal kunne gjennemføres.
Frontalangreb (jfr. Angreb) leder ad den korteste
vei ind paa modstanderen, men gaar i regelen tillige
over det terræn, som han kraftigst kan beskyde.
Ligeoverfor nutidens ildvaaben vil derfor denne
angrebs-maade medføre uforholdsmæssig store tab, ihvertfald
hvis den ikke forbindes med flankeangreb eller udføres
(indledes) under beskyttelse af mørket. I ældre tiders
parallelslag finder man de oprindelige former for f., der
senere blev givet mere fuldkommenhed. Napoleon
fastholdt saaledes oftest fienden over hele fronten ved mere
eller mindre sterke «partielle angreb» og lokkede ham
til efterhaanden at anvende sine reserver for, naar disse
for størstedelen var indsat, at bryde frem med egen
hidtil sparet hovedreserve mod modstanderens svageste
punkt for at gjennembryde eller oprulle hans linjer. Et
gjennembrud (centrumsangreb) har i vore dage liden
udsigt til at lykkes paa grund af de store skudvidder
og dybe troppegrupperinger.
Frontalitetsloven (af lat. pons, pande) kaldte den
danske kunsthistoriker Julius Lange (d. 1896) en af ham
i kunsthistorien opdaget lov, hvorefter
menneskeskikkelser i al statuarisk billedhuggerkunst før perserkrigene
altid kun er fremstillet i stillinger, fremkommet ved
bevægelse frem og tilbage, aldrig til siden, saaledes at
det plan, der kan tænkes at kløve mennesket i to
symmetriske dele, aldrig forrykkes. Lange forklarer f. ud
af hensyn til anstand, værdighed og symmetri. Dens
opdagelse betegnes som jevnvigtig med opdagelsen af en
naturlov (smig. J. Lange, «Billedkunstens fremstilling af
menneskeskikkelsen i dens ældste periode indtil
høidepunktet af den græske kunst», 1892).
Frondere—Frosk
664
Frontinus, Sextus Julius (omkr. 40—103), rom.
forfatter, beklædte forskjellige embeder, var tre gange
konsul, kjæmpede i Britannien; bevaret af ham er et
interessant skrift om Boms vandledninger (han havde en tid
opsjn med disse) og «Strategemata» (eksempler paa
krigslist), en samling smaatræk fra krigshistorien.
Frontispice el. fronton er et gavlformet,
arkitektonisk prydmotiv, oprindelig hentet fra den græske
tempelbygnings gavltriangel; anvendes som afslutning af en
bygnings hovedpartier (helst midt paa façaden), over døre
og vindusaabninger. Den oprindelige triangelform blev
under renaissancen og baroken sterkt varieret. — F. bruges
ogsaa som betegnelse for en bogs billedsmykkede titelblad.
Fronto, Marcus Cornelius (omkr. 100—175), rom.
retor, f. i Numidien (Alger), lærer for Marcus Aurelius
og Lucius Verus, konsul 143; han og hans tilhængere
hyldede en gammeldags stil, der hos samtiden skaffede
ham en anseelse, som man efter, det bevarede (nogle
breve og mindre retoriske skrifter) at dømme nu maa
betegne som sterkt overdreven.
Fronton [frôtô’J, se Frontispice.
Frontretningen (ogsaa fronten) (mil.) for en
afdeling er den retning, hvori ansigterne vender ved
vanlig opstilling i linje eller kolonne, eller hvori afdelingen
under kamp har sin fiende.
Frosch (frosk) er det nederste stykke af fiolinbuen,
hvor buehaarene er fæstet, og ender i en liden skrue
til at stramme haarene med.
Frosinöne, by i Italien, prov. Bom, ved Cosa, 291 m.
o. h.; 5751 indb. (1901). F. er det gamle Frusino i
hernikernes land.
Frosk (ranidæ), familie af haleløse padder (s. d.). Meget
lange og kraftige baglemmer (springben) med fuldstændig
svømmehud og en knude paa indsiden af fodroden; glat
hud med enkelte vorter (kjertier) paa oversiden; smaa
tænder paa overkjæven og ganen, ingen i undermunden.
Hannens forlemmer langt kraftigere end hunnens; den
inderste finger bærer en stor pude, hvis hud i
parringstiden er sterkt forhornet og ru. Eggene lægges i store
klumper. — I Europa kun én siegt, rana, hos hvilken
tungen er fri og kløftet bagtil. Hos os to arter, som
begge væsentlig er landdyr udenfor forplantningstiden.
Den spidssnudede f. (r. arvalis s. oxyrrhinus) er
sjelden, hos os bundet til enkelte lokaliteter i det
sydøstlige af landet. Snuden sterkt fremspringende over
munden.
Fodrodsknu-den stor og haard;
hannernes fingerpude i
parringstiden dækket af
smaa sorte hornspidser.
Farven vekslende;
oversiden graagul til
brunsort, næsten ensfarvet
eller med fremtrædende
mørke flekker;
undersiden hvid. Længde ca.
70—75 mm., larven
indtil 43 mm. Den
bred-snudede f. (r.
piathyr-rhinus) er udbredt over
hele landet og gaar
Klabautermann ® m,
skibsnisse.
klabbe se klæbe.
klack(s)en ® klatte.
klad — ® Kladde f ; Konzept n
— (e) (rough-)draught, foul copy
- ® brouillon m.
kladdebog - (t) Kladde f — ©
blotter, minute-book, wastebcok —
(f) brouillard m, main (f) courante.
klaf — (t) Klappe f - © (bord-)
flap, leaf; (løs) overlapping part,
lap; (paa blæseinstrument) key —
— (f) (bord-) abattant m; (løs)
rallonge f; (skatol-) tablier m; (paa
blæseinstrument) clef, languette f.
klaffen ® bjeffe, gjø
kläffen; gabe, staa aaben.
Kläffer ® m, bjeffer;
skraal-hals, skriger.
Klafter ® m, (bot.) pengegræs,
engkall.
Klafter ® f, favn. K.schläger
m, vedhugger.
klaft(e)rig ® favnelang.
klaftern ® opfavne, maale (i
favne), favnsætte (ved).
klagbar ® som kan paaklages,
k.werden indgaa med klage;
anlægge sag mod.
klage vb — ® klagen, sich
(über etw.) beschweren — @
complain — ® se plaindre (se
lamenter); crier (misère à q); porter
plainte (contre q); (protestere) se
récrier, se réclamer contre.
klage Sb — ® Klage f — ©
complaint; lamentation, wailing—
® plainte; lamentation f.
k.-punkt — ® Klagepunkt m - @
Den bredsnudede frosk
(rana piathyrrhinus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
